Hvorfor stønner jeg i søvne, når jeg er syg?

Last updated:

Published:

Søvnrelateret stønnen, også kendt som katatreni, er en sjælden lidelse, som kan påvirke både den enkelte og dennes sengepartner gennem forstyrret hvile og stress. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i forståelsen af katatreni ved at diskutere dens symptomer og udbredelse blandt forskellige demografiske grupper.

Vi vil undersøge mulige årsager til, at personer kan opleve stønnen under søvn, når de har det dårligt, såsom dysfunktionelle neuroner, der påvirker vejrtrækningsmønstre eller fysiske egenskaber, der bidrager til dette fænomen. Derudover vil vi diskutere, hvordan katatreni kan diagnosticeres gennem omfattende søvnundersøgelser som polysomnogramtests.

Til sidst vil vi gennemgå de forskellige behandlingsmuligheder, der findes for dem, der lider af natlig stønnen - fra CPAP-behandling til kirurgiske indgreb - og give vejledning i, hvordan man håndterer søvnforstyrrelser forårsaget af katatreni. Ved at forstå "hvorfor stønner jeg i søvne, når jeg er syg", vil du være bedre rustet til at konsultere en kvalificeret søvnspecialist, hvis det er nødvendigt, og forbedre dit generelle velbefindende.

Stønnen

Forståelse af katatreni

Katatreni, eller natlig stønnen, er en sjælden søvnforstyrrelse, der er kendetegnet ved, at der produceres mærkelige lyde under udånding, mens man sover. Den falder ind under kategorien parasomnier og manifesterer sig primært gennem støn, brummen eller knitrende lyde, der varer i fem til 50 sekunder i tilfældige klynger.

Symptomer ud over stønnende lyde

Bortset fra de karakteristiske stønnende lyde kan personer med katatreni også opleve andre symptomer som urolig søvn og søvnighed i dagtimerne. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse symptomer ikke er eksklusive for denne særlige søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelse og kan være tegn på andre underliggende problemer.

Udbredelse blandt unge mænd og kvinder

Katatreni rammer både mænd og kvinder, men ser ud til at være mere udbredt blandt yngre voksne i alderen 20-40 år. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Sleep Medicine Reviews blev ca. 4% af de patienter, der blev henvist til et klinisk søvnmedicinsk center, diagnosticeret med natlig stønnen.

Årsager til natlig stønnen

Den præcise årsag til katatreni er stadig uklar, men forskning tyder på, at det kan skyldes dysfunktionelle neuroner i hjernens åndedrætscenter, der styrer vejrtrækningsmønstrene under søvn. Andre mulige årsager er små øvre luftveje, små kæber, problemer med begrænsning af det inspiratoriske flow eller genetiske faktorer.

Dysfunktionelle neuroner i hjernens åndedrætscenter

Katatreni kan skyldes problemer med de neuroner, der er ansvarlige for at regulere vores vejrtrækning, mens vi sover. Disse neuroner er placeret i et område, der kaldes åndedrætscentret, som findes i vores hjernestamme. Når disse neuroner ikke fungerer korrekt, kan det føre til unormale vejrtrækningsmønstre og i sidste ende bidrage til natlig stønnen.

Fysiske faktorer, der bidrager til katatreni

  • Små øvre luftveje: Personer med mindre øvre luftveje kan være mere udsatte for katatreni, da deres luftstrøm bliver begrænset under søvn.
  • Lille kæbestørrelse: En mindre kæbestørrelse kan også spille en rolle i at forårsage katatreni ved at begrænse pladsen til korrekt tungepositionering og øge risikoen for obstruktiv søvnapnø.
  • Problemer med begrænsning af inspiratorisk flow: Nogle mennesker oplever problemer med at indånde tilstrækkelige mængder luft under ikke-REM-søvnstadier på grund af anatomiske abnormiteter eller muskelsvaghed omkring halsen. Denne tilstand er kendt som inspiratorisk flowbegrænsning (IFL) og er blevet sat i forbindelse med natlige stønneepisoder.
  • Genetiske faktorer: Selvom det endnu ikke er helt klarlagt, kan der være en genetisk komponent i katatreni, som disponerer visse individer for at udvikle denne søvnforstyrrelse.

For bedre at kunne forstå de underliggende årsager til katatreni og finde effektive behandlingsmuligheder, er der behov for yderligere forskning inden for klinisk søvnmedicin.

Diagnosticering af søvnrelateret stønnen

Katatreni, eller søvnrelateret stønnen, kan være en bekymrende oplevelse for den enkelte og dennes sengepartner. For at stille en præcis diagnose af denne tilstand er det vigtigt at gennemgå et polysomnogram (søvnstudie), som overvåger forskellige fysiologiske parametre i forskellige stadier af søvnen.

Polysomnogram-procedure natten over

Et polysomnogram indebærer, at man overnatter på et klinisk søvnmedicinsk center. Elektroder fastgøres til hovedet og kroppen under testen for at overvåge hjerneaktivitet, øjenbevægelser, puls, muskeltonus og andre vitale tegn. En uddannet tekniker vil observere dine søvnmønstre i realtid, mens du hviler dig komfortabelt i et privat rum.

Identifikation af samtidige søvnforstyrrelser

  • Søvnapnø: Katatreni kan eksistere sammen med mere alvorlige tilstande som obstruktiv søvnapnø; derfor er det afgørende at identificere eventuelle samtidige søvnforstyrrelser for at kunne planlægge den rette behandling.
  • Opvågninger om natten: Hyppige natlige opvågninger kan være tegn på restless leg syndrom eller periodiske bevægelsesforstyrrelser i lemmerne, som kan kræve indgriben, før man behandler katatrenisymptomerne.
  • Narkolepsi: Overdreven søvnighed i dagtimerne kan pege på narkolepsi som et andet underliggende problem, der påvirker den generelle søvnkvalitet.

I nogle tilfælde, hvor der ikke identificeres andre væsentlige problemer under polysomnografitesten, gennemgås resultaterne af en kvalificeret fagperson, f.eks. en læge med speciale i klinisk søvnmedicin, som så vil bekræfte diagnosen katatreni.

Behandlingsmuligheder for katatreni

Behandlingsmulighederne for katatreni varierer afhængigt af eventuelle underliggende tilstande, der er til stede sammen med denne usædvanlige adfærd. CPAP-behandling (Continuous Positive Airway Pressure) har vist sig at være en succes for nogle personer med katafreni ved at tilføre trykluft til deres åndedrætssystem, mens de sover.

Fordele og brug af CPAP-behandling

CPAP-behandling kan forbedre søvnkvaliteten, reducere søvnighed i dagtimerne og minimere forekomsten af lange stønnende episoder under non-REM-søvn. For at bruge en CPAP-maskine bærer patienterne en maske over næsen eller munden, som forbindes til apparatet. Maskinen leverer så en kontinuerlig luftstrøm, som holder luftvejene åbne hele natten.

Skræddersyede orale apparater som en alternativ behandling

  • Mandibular Advancement Devices (MADs): MADs er specialfremstillede tandapparater, der er designet til at flytte underkæben fremad, øge pladsen i de øvre luftveje og reducere stønnen om natten forårsaget af obstruktiv søvnapnø.
  • Tongue Retaining Devices (TRDs): TRDs holder tungen på plads ved hjælp af sug, hvilket forhindrer den i at falde tilbage i halsen under dybe vejrtrækningsøvelser eller REM-søvncyklusser. Det kan hjælpe med at afhjælpe katatrenisymptomer forbundet med obstruktion af de øvre luftveje.

Hvis du har mistanke om, at du har katatreni eller en anden form for søvnforstyrrelse, skal du kontakte din læge eller besøge et specialiseret søvncenter for at få en omfattende evaluering og en personlig behandlingsplan.

Kirurgiske indgreb ved obstruktion af de øvre luftveje

Når obstruktion af de øvre luftveje identificeres som den primære årsag til katatreni, kan kirurgiske indgreb betragtes som en effektiv behandlingsmulighed. To almindelige procedurer omfatter tonsillektomi (fjernelse af mandler) og adenotonsillektomi (fjernelse af både mandler og polypper). Disse metoder kan afhjælpe de natlige stønnesymptomer hos de berørte personer.

Tonsillektomi procedure

En tonsillektomi indebærer kirurgisk fjernelse af mandlerne bagest i halsen. Denne procedure anbefales ofte til dem, der oplever tilbagevendende ondt i halsen eller søvnapnø forårsaget af forstørrede mandler, der hindrer luftstrømmen under søvn. Der gives bedøvelse før indgrebet, som typisk varer mellem en halv time og 45 minutter, inden der er en restitutionstid på cirka en til to uger. Rekonvalescenstiden varierer, men tager normalt omkring en til to uger.

Procedure for adenotonsillektomi

En adenotonsillektomi kombinerer en tonsillektomi med fjernelse af polypper - lymfevæv, der findes bag næsepassagerne, og som også kan bidrage til vejrtrækningsbesvær, når de er forstørrede eller inficerede. Denne procedure adresserer flere kilder til obstruktion af de øvre luftveje samtidigt, hvilket øger dens effektivitet i forhold til at løse problemer med stønnen om natten relateret til åndedrætsforstyrrelser som søvnapnø. I lighed med en tonsillektomi får patienterne fuld narkose, og restitutionstiden varierer fra en uge til tre uger afhængigt af individuelle faktorer.

Håndtering af søvnforstyrrelser for sengepartnere

Katatreni kan i høj grad forstyrre søvnen hos sengepartnere eller værelseskammerater på grund af de høje støn og lyde, der produceres under søvnen. Enkle løsninger som f.eks. at lade de berørte personers sengekammerater bære ørepropper kan være tilstrækkeligt til at håndtere forstyrrelser forårsaget af natlige stønneepisoder uden at kræve yderligere medicinsk indgriben.

Brug og fordele ved ørepropper

Ørepropper er en effektiv måde at blokere uønsket støj på, herunder stønnelyde fra katatreni-ramte. De fås i forskellige materialer som skum, silikone og voks og tilbyder forskellige niveauer af støjreduktion afhængigt af personlige præferencer. Ved at bruge ørepropper om natten kan sengepartnere forbedre deres søvnkvalitet og samtidig minimere forstyrrelser forårsaget af stønnen om natten.

Kommunikationsstrategier med sovende partnere

Hvis du deler seng med en person, der oplever katatreni eller andre søvnforstyrrelser, der forårsager forstyrrende lyde om natten, er det vigtigt at opretholde en åben kommunikation om problemet. Ved at diskutere jeres bekymringer åbent kan begge parter finde passende løsninger sammen - uanset om det indebærer at prøve hvide støjmaskiner, justere sovestillinger eller søge professionel hjælp fra et søvncenter. Husk, at forståelse og empati er afgørende for at kunne håndtere disse udfordringer effektivt.

Katatreni under graviditet

Stønnen i søvne, mens man er syg eller gravid, kan give anledning til bekymring om potentielle sundhedsrisici, men katatreni er ikke forbundet med større komplikationer. Blivende mødre med dette problem bør konsultere en søvnspecialist for at få en passende behandlingsplan, der er skræddersyet til deres individuelle behov.

Håndtering af graviditetsrelaterede vejrtrækningsproblemer

Graviditet kan nogle gange forværre vejrtrækningsproblemer på grund af hormonelle forandringer og øget pres på mellemgulvet. Det er vigtigt for vordende mødre, der døjer med katatreni eller andre søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser, at tage hånd om disse problemer med det samme. Enkle løsninger som at bruge ekstra puder som støtte, lave dybe vejrtrækningsøvelser og sove på siden kan hjælpe med at forbedre søvnkvaliteten under graviditeten.

  • Brug ekstra puder til støtte
  • Øv dig i dybe vejrtrækningsøvelser
  • Sov på siden i stedet for på ryggen

Konsultation med en søvnspecialist

Hvis den natlige stønnen fortsætter på trods af forsøg med hjemmemedicin, er det vigtigt at søge professionel rådgivning hos en kvalificeret søvnspecialist. De vil foretage en grundig evaluering og kan anbefale en søvnundersøgelse (polysomnogram) om natten, hvis det er nødvendigt. Baseret på resultaterne vil de udvikle en individuel behandlingsplan, der kan omfatte CPAP-terapi, tilpassede orale apparater eller andre indgreb for at sikre både moderens og babyens velbefindende.

Spørgsmål og svar i relation til Hvorfor stønner jeg i søvne, når jeg er syg?

Hvad betyder stønnen i søvne?

Stønnen i søvne, også kendt som katatreni, er en sjælden søvnrelateret vejrtrækningsforstyrrelse, der er kendetegnet ved stønnende lyde under udånding. Den opstår typisk under REM-søvnstadiet og kan være forbundet med forskellige faktorer som dysfunktionelle neuroner eller fysiske egenskaber.

Hvorfor stønner jeg, når jeg er syg?

Stønnen under sygdom kan skyldes øget tilstoppet næse eller betændelse i luftvejene, som gør det svært at trække vejret jævnt. Kroppens forsøg på at fjerne disse obstruktioner kan resultere i stønnelyde. Hvis du er bekymret over dine symptomer, skal du kontakte en sundhedsprofessionel for at få en ordentlig evaluering.

Er det almindeligt, at folk stønner i søvne?

Nej, katatreni eller natlig stønnen er relativt ualmindeligt sammenlignet med andre søvnforstyrrelser som snorken og obstruktiv søvnapnø. Udbredelsen er stadig uklar på grund af begrænset forskning i denne tilstand; nogle undersøgelser tyder dog på, at mindre end 1% af befolkningen oplever katatreni.

Hvad betyder ufrivillig stønnen?

Ufrivillig stønnen refererer til utilsigtede vokaliseringer, der produceres uden bevidst kontrol eller bevidsthed. I forbindelse med søvnforstyrrelser som katatreni udsendes disse lyde under udånding og er ofte ikke tegn på smerte eller nød, men snarere et usædvanligt vejrtrækningsmønster, der opstår under REM-søvn.

Konklusion

Overordnet set er katafreni en relativt ualmindelig, men behandlelig tilstand, der kan forårsage stønnen om natten og søvnforstyrrelser. De præcise årsager til katatreni er ikke helt klarlagt, men det kan være relateret til dysfunktionelle neuroner, der påvirker vejrtrækningsmønstrene, eller fysiske egenskaber, der bidrager til tilstanden.

Hvis du mener, at katatreni eller en anden søvnforstyrrelse kan være årsagen til din natlige stønnen og søvnforstyrrelser, er det tilrådeligt at søge konsultation hos en søvnspecialist for at få en præcis diagnose og passende behandlingsmuligheder. Disse kan omfatte CPAP-behandling, tilpassede mundapparater eller kirurgiske indgreb som tonsillektomi eller adenotonsillektomi.



Sign up to our newsletter and enjoy 10% off one order

Produktfinder