Narkolepsi: Symptomer, årsager og effektive behandlinger

Narkolepsi er en kompleks søvnforstyrrelse, der er karakteriseret ved overdreven søvnighed om dagen, kataplexi episoder og ofte ledsaget af søvnlammelse. Dette indlæg søger at tilbyde en grundig forståelse af narkolepsi, dens oprindelse, indikationer, analyseprocedure og tilgængelige behandlingsalternativer.

Når du dykker ned i denne omfattende vejledning om behandling af narkolepsi og håndteringsstrategier for patienter, der lever med denne tilstand, vil du lære om hypokretinmangel og genetiske faktorer, der er årsag til lidelsen. Desuden vil vi diskutere forskellige diagnostiske værktøjer såsom gennemgang af sygehistorien, fysisk undersøgelse sammen med polysomnografi (PSG) og Multiple Sleep Latency Test (MSLT).

Ud over at udforske almindelige symptomer forbundet med narkolepsi som dårlig koncentration og humørforstyrrelser dækker vi også medicin mod overdreven søvnighed om dagen (EDS), modafinil til håndtering af kataplexiangreb, herunder fordele ved behandling med natriumoxybat. Desuden diskuteres livsstilsændringer, der kan hjælpe narcoleptiske patienter, samt overvejelser om graviditet for kvinder, der lider af denne invaliderende tilstand.

Sidst men ikke mindst fremhæves de ressourcer til støtte, der er til rådighed for personer, der lever med narkolepsi, ved at fremhæve fordelene ved at deltage i støttegrupper og søge hjælp hos psykologer.

Forståelse af narkolepsi

Denne langvarige lidelse kan have betydelige psykosociale konsekvenser for den enkeltes liv, idet den har en negativ indvirkning på sociale aktiviteter, skolepræstationer, arbejdsproduktivitet og det generelle velbefindende.

Overdreven døgnsøvnighed (EDS)

Det primære symptom på narkolepsi er overdreven døgnsøvnighed (EDS), som får personer til at føle sig ekstremt trætte om dagen på trods af tilstrækkelig nattesøvn. EDS fører ofte til ufrivillige episoder, hvor man falder i søvn på uhensigtsmæssige tidspunkter eller steder, f.eks. under kørsel eller under samtaler.

Kataplexi Episoder

Kataplexi er et andet almindeligt træk ved narkolepsi, som indebærer pludselig muskelsvaghed, der udløses af stærke følelser som latter eller vrede. Disse episoder kan variere fra let hængende ansigt til fuldstændig sammenbrud af kroppen og varer typisk nogle få sekunder og op til flere minutter.

Oplevelser af søvnlammelse

Ud over EDS og kataplexi-anfald kan personer med narkolepsi også opleve søvnlammelse. Under disse hændelser - som normalt opstår ved opvågnen eller ved at falde i søvn - er personer midlertidigt ude af stand til at bevæge deres lemmer eller tale på grund af forstyrrede REM-søvnmønstre, der forårsager midlertidig immobilitet i overgangen mellem søvn og vågenhed.

Hypnagogiske hallucinationer

Et andet symptom i forbindelse med narkolepsi er forekomsten af livlige, drømmelignende hypnagogiske hallucinationer, som kan være skræmmende eller desorienterende. Når man falder i søvn, kan disse hallucinationer manifestere sig som visuelle, auditive eller taktile oplevelser.

Forståelse af narkolepsi er en kompleks tilstand, som kræver yderligere forskning for at opnå større indsigt. Men hvis vi undersøger de grundlæggende årsager til narkolepsi, kan det give os nyttig viden til at forstå denne tilstand mere grundigt.

Årsager til narkolepsi

Narkolepsi er en mangesidet slumre lidelse med en række komponenter, der fører til dens dannelse. Den primære udløsende faktor for narkolepsi type 1 menes at være mangel på hypokretin - en kemisk budbringer, der er ansvarlig for vågenhed og appetit. Denne mangel opstår, når de hjerneceller, der producerer hypokretin, bliver beskadiget eller ødelagt.

Hypokretin-mangel

Forskerne formoder, at denne skade kan være forårsaget af en autoimmun reaktion, hvor kroppen fejlagtigt angriber og ødelægger disse særlige hjerneceller. Faktorer som infektioner, stress eller udsættelse for visse giftstoffer kan potentielt udløse denne immunreaktion, der fører til hypokretinmangel.

Genetiske faktorer

Genetisk disposition kan også være en faktor i forbindelse med narkolepsi, som det fremgår af identificerede genvariationer, der er forbundet med en øget risiko for tilstanden. Undersøgelser har identificeret specifikke genvariationer, der er forbundet med en øget risiko for at udvikle tilstanden. HLA-systemet, der er ansvarligt for at kontrollere immunforsvaret, har vist sig at have en bestemt genvariation, som kan disponere for narkolepsi. Personer, der bærer visse HLA-genvarianter, har større sandsynlighed for at udvikle narkolepsi sammenlignet med personer uden disse særlige gener(kilde). Det er dog ikke alle med disse genetiske markører, der nødvendigvis vil udvikle narkolepsi - hvilket tyder på, at andre faktorer også må bidrage.

Det er vigtigt, at personer, der oplever symptomer, der tyder på narkolepsi, som f.eks. overdreven søvnighed om dagen, pludselig muskelsvaghed (kataplexi) eller søvnlammelse, konsulterer en læge for at få en korrekt vurdering og diagnose. Hvis man er klar over de mulige kilder til narkolepsi, kan det være med til at styre behandlingstiltag og forbedre den generelle livskvalitet for dem, der lider af denne vedvarende neurologiske lidelse.

Det ser ud til, at narkolepsi kan skyldes mangel på neurotransmitteren hypokretin. For at diagnosticere denne tilstand kan læger bruge flere tests som f.eks. polysomnografi og multiple søvnlatensitetstest.

Diagnosticering af narkolepsi

En korrekt diagnose af narkolepsi er afgørende for en vellykket håndtering og behandling, som typisk omfatter en omfattende undersøgelse af sygehistorien, fysisk undersøgelse og specialiserede søvnundersøgelser. Processen omfatter typisk en omfattende gennemgang af sygehistorien, en fysisk undersøgelse og specialiserede søvnundersøgelser for at bekræfte tilstedeværelsen af denne neurologiske lidelse.

Gennemgang af sygehistorien

En grundig gennemgang af sygehistorien hjælper sundhedspersonale med at vurdere symptomer relateret til overdreven døgnsøvnighed (EDS) og identificere potentielle udløsende faktorer for kataplexi-episoder. Det er vigtigt at drøfte eventuelle søvnforstyrrelser i familien eller andre relevante helbredstilstande, der kan bidrage til udviklingen af narkolepsi.

Fysisk undersøgelse

Det næste trin i diagnosticeringen af narkolepsi er en fuldstændig fysisk vurdering, som skal udelukke andre potentielle kilder til EDS såsom obstruktiv søvnapnø eller depression og garanterer også, at der ikke er nogen underliggende sundhedsproblemer, der bidrager til den enkeltes indikationer. Denne vurdering har til formål at udelukke andre mulige årsager til EDS som f.eks. obstruktiv søvnapnø eller depression. Derudover sikrer den, at der ikke er nogen underliggende sundhedsproblemer, der bidrager til patientens symptomer.

Polysomnografi (PSG)

Polysomnografi (PSG), også kendt som en søvnundersøgelse om natten, registrerer hjerneaktivitet, øjenbevægelser, hjertefrekvens og blodtryksniveauer under forskellige stadier af REM- og non-REM-søvncyklusser i løbet af natten. Denne test giver værdifuld indsigt i en persons søvnmønstre, hvilket kan hjælpe med at opdage abnormiteter, der er forbundet med narkolepsi.

Multiple Sleep Latency Test (MSLT)

• Dette diagnostiske værktøj måler, hvor hurtigt patienter falder i søvn under planlagte lure, der tages med jævne mellemrum i løbet af dagen.
• Personer med narkolepsi har tendens til at opleve kortere søvnlatenstider og går hurtigere ind i REM-søvn end raske personer.

MSLT hjælper i kombination med andre diagnostiske metoder sundhedspersonale med at identificere nøjagtigt tilstedeværelsen af narkolepsi hos patienter med EDS, kataplexi episoder eller andre relaterede symptomer. Rettidig diagnose er afgørende for at yde optimal pleje og forbedre patientens velbefindende.

Der skal foretages en grundig anamnesevurdering, fysisk undersøgelse, PSG og MSLT for at identificere narkolepsi. Med disse tests er det muligt at bestemme de symptomer, der er forbundet med narkolepsi, som derefter kan håndteres i overensstemmelse hermed.

Symptomer i forbindelse med narkolepsi

Nogle af de mest almindelige symptomer i forbindelse med narkolepsi omfatter:

Dårlig koncentration og hukommelsessvigt

Personer, der lider af narkolepsi, har ofte svært ved at holde fokus på opgaver eller samtaler på grund af overdreven søvnighed om dagen (EDS). Denne mangel på koncentration kan føre til hukommelsestab og nedsat kognitiv funktion, almindeligvis kaldet "hjernetåge".

Nedsat energiniveau

Det primære symptom på narkolepsi, EDS, resulterer i, at patienterne oplever konstant træthed hele dagen. Denne vedvarende træthed kan medføre vanskeligheder med at udføre rutineaktiviteter eller deltage i sociale arrangementer.

Stemningsforstyrrelser

Humørforstyrrelser som depression eller irritabilitet er også udbredt blandt personer, der lever med narkolepsi. Disse følelsesmæssige udsving kan tilskrives den kroniske karakter af denne tilstand og dens forstyrrelse af normale søvnmønstre.

Ud over disse kernesymptomer kan personer med narkoleptiske lidelser opleve andre manifestationer som søvnparalyse og hypnagogiske hallucinationer, der begge forekommer under overgange mellem vågen tilstand og søvn. Søvnlammelse indebærer midlertidig muskelsvaghed ved opvågnen eller ved at falde i søvn, mens hypnagogiske hallucinationer henviser til livlige, drømmelignende oplevelser, der opstår, mens en person falder i søvn eller vågner op.

Det er vigtigt for personer, der oplever nogen af disse symptomer, at konsultere en specialist i søvnmedicin for at få en korrekt evaluering og diagnose. Tidlig behandling kan forbedre livet for dem, der lider af narkolepsi, betydeligt.

Det er vigtigt at genkende tegnene på narkolepsi for at kunne håndtere det effektivt og drage fordel af de tilgængelige behandlinger. Heldigvis er der forskellige behandlinger til rådighed for narkolepsi, som kan hjælpe med at reducere virkningerne.

Behandling af narkolepsi

Narkolepsibehandling omfatter en kombination af medicin og livsstilsændringer for at håndtere de forskellige symptomer, der er forbundet med denne søvnforstyrrelse. Det primære mål er at afhjælpe overdreven søvnighed om dagen (EDS) og reducere hyppigheden af kataplexi-episoder og derved forbedre den generelle livskvalitet for personer, der lever med narkolepsi.

Medicin mod overdreven døgnsøvnighed (EDS)

En almindelig medicin, der anvendes til behandling af EDS, er modafinil, som hjælper med at fremme vågenhed uden at forårsage alvorlige bivirkninger, som ofte ses med traditionelle stimulanser som amfetamin. Modafinil har vist sig at være effektivt til at reducere døsighed om dagen og samtidig opretholde årvågenhed i løbet af dagen. Andre lægemidler, der kan ordineres, omfatter armodafinil eller methylphenidat, afhængigt af individuelle behov og respons på behandlingen.

Modafinil Anvendelse

• Dosering: Den typiske startdosis for modafinil varierer fra 100 mg til 200 mg taget en gang dagligt om morgenen eller som anvist af en sundhedsperson.
• Bivirkninger: Almindelige bivirkninger af modafinil kan omfatte hovedpine, kvalme, nervøsitet eller søvnløshed; men disse er generelt milde og håndterbare sammenlignet med andre stimulerende lægemidler.
• Forsigtig: Det er vigtigt for patienter, der tager modafinil, at informere deres læge om eventuelle forudgående medicinske tilstande som hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk, før behandlingen påbegyndes. Derudover bør gravide kvinder konsultere deres sundhedsplejerske, før de bruger denne medicin på grund af dens potentielle risici under graviditet.

Selv om medicin kan hjælpe med at håndtere symptomerne på narkolepsi, kan den ikke helbrede sygdommen. I stedet virker disse behandlinger bedst, når de kombineres med livsstilsændringer og støtte fra sundhedspersonale med speciale i søvnmedicin. Ved at arbejde tæt sammen med din læge og følge deres anbefalinger kan du effektivt håndtere dine narkolepsi-symptomer og leve et mere tilfredsstillende liv.

Narkolepsi er en kompliceret sygdom, der kræver personlige behandlingsløsninger for hver enkelt patient. Modafinil kan i nogle tilfælde være en hjælp til at minimere EDS-manifestationer. Ud over medicinhåndtering kan andre metoder også være gavnlige til håndtering af kataplexiangreb; natriumoxybat har vist sig at have positive virkninger med hensyn til at reducere disse episoder af pludselig muskelsvaghed.

Håndtering af kataplexiangreb

Narkolepsipatienter, der oplever både overdreven søvnighed om dagen (EDS) og kataplexiangreb udløst af stærke følelser, såsom latter eller overraskelse, kan have gavn af brugen af natriumoxybat. Denne medicin har vist sig at være effektiv til at lindre disse invaliderende hændelser med minimale bivirkninger og lægemiddelinteraktioner.

Behandling med natriumoxybat

Natriumoxybat er et CNS-depressivt middel, der modulerer søvn-vågnecyklussen hos narkoleptikere ved at øge GABA-niveauerne og derved bidrage til at reducere kataplexi-episoder og forbedre søvnkvaliteten om natten. Ved at øge mængden af gamma-aminosmørsyre (GABA) - en neurotransmitter, der er forbundet med at fremkalde ro og mindske muskelaktivitet under REM-søvn - kan natriumoxybat afbøde kataplexi-episoder ud over at forbedre nattesøvnen. Herved reducerer natriumoxybat effektivt hyppigheden og sværhedsgraden af kataplexi-episoder, samtidig med at det forbedrer den generelle søvnkvalitet om natten.

Fordele ved natriumoxybat

• Færre bivirkninger: I modsætning til traditionelle stimulanser som amfetamin, der bruges til at behandle EDS-symptomer, har natriumoxybat færre bivirkninger på kroppen. Almindelige reaktioner på indtagelse af natriumoxybat kan omfatte svimmelhed, kvalme, hovedpine og vægttab; disse virkninger er dog typisk milde i sammenligning med dem, der opstår ved andre behandlinger.
• Minimale lægemiddelinteraktioner: Patienter, der tager flere forskellige former for medicin for forskellige helbredstilstande, vil sætte pris på, at natriumoxybat ikke interagerer væsentligt med de fleste lægemidler. Dette gør det til et ideelt valg til håndtering af narkolepsi-symptomer uden at forårsage yderligere komplikationer.
• Bedre livskvalitet: Med forbedret kontrol over kataplexiangreb og bedre nattesøvn rapporterer personer, der bruger natriumoxybat, ofte en betydelig forbedring af deres generelle livskvalitet. Dette omfatter forbedret humør, øget energiniveau og større evne til at deltage i daglige aktiviteter.

Det er vigtigt for patienter, der overvejer behandling med natriumoxybat, at rådføre sig med deres sundhedspersonale for at afgøre, om denne medicin er egnet til dem. Korrekt dosering og overvågning er afgørende komponenter i en vellykket behandling af narkolepsi.

Det kan være en udfordrende opgave at håndtere kataplexi-anfald, men med den rette behandling og livsstilsændringer er det muligt at kontrollere disse symptomer. Ved at implementere sunde søvnhygiejnepraksis og strategier til at sove om dagen kan narkolepsipatienter tage skridt i retning af at forbedre deres livskvalitet.

Livsstilsændringer for Narcolepsy-patienter

Ud over medicin kan ændringer i livsstilen være gavnlige for personer med narkolepsi, herunder at tage en lur i løbet af dagen og praktisere god søvnhygiejne. Gennemførelse af strategier til at tage en lur om dagen og opretholdelse af en sund søvnhygiejne kan i høj grad lindre symptomerne og fremme en genoprettende nattesøvn.

Strategier for søvn om dagen

Korte lure i dagtimerne kan være med til at afhjælpe overdreven søvnighed om dagen. Eksperter anbefaler, at man planlægger 10-20 minutters powernaps med jævne mellemrum i løbet af dagen, helst i perioder, hvor døsigheden er mest udtalt. Disse korte hvil kan give et tiltrængt energiboost uden at forstyrre nattesøvnmønstrene.

Sunde søvnhygiejnevaner

En god søvnhygiejne er afgørende for en effektiv håndtering af narkolepsi-symptomer. Nogle vigtige vaner omfatter:

• Etablering af regelmæssige rutiner ved sengetid: At gå i seng og vågne op på faste tidspunkter hver dag hjælper med at regulere kroppens indre ur, hvilket fremmer en bedre søvnkvalitet.
• Undgå stimulanser før sengetid: Indtagelse af koffein eller nikotin tæt på sengetid kan forstyrre REM-søvncyklussen og forværre narkoleptiske symptomer som f.eks. kataplekse episoder eller hypnagogiske hallucinationer.
• Skab et afslappende miljø før søvnen: Hvis du deltager i beroligende aktiviteter som at læse eller tage et varmt bad før sengetid, kan det lette overgangen til de dybe søvnfaser, der er nødvendige for optimal fysisk og mental genopretning.
• Skab et soveværelse, der giver mulighed for at sove: Hvis du sørger for, at dit soveværelse er mørkt, stille og køligt, kan du forbedre den generelle søvnkvalitet betydeligt.

Indarbejdelse af disse livsstilsændringer sammen med ordineret behandling af narkolepsi kan i høj grad forbedre den daglige funktion og trivsel for dem, der er ramt af denne kroniske neurologiske lidelse. Det er vigtigt at rådføre sig med sundhedspersonale, når man implementerer nye strategier for at sikre, at de stemmer overens med individuelle behov og behandlingsplaner.

Ved at følge livsstilsændringer for narcolepsipatienter, såsom sund søvnhygiejne og strategier til at sove om dagen, kan personer med denne tilstand bedre håndtere deres symptomer. Før de beslutter sig for medicin eller behandlinger, bør gravide kvinder med narkolepsi nøje afveje de potentielle risici, der er forbundet hermed.

Overvejelser om graviditet hos narkoleptiske kvinder

Gravide mødre med narkolepsi skal søge lægelig rådgivning for at vurdere de potentielle risici ved visse lægemidler for fosterets udvikling. Det er afgørende for vordende mødre at rådføre sig med sundhedspersonale og overveje de potentielle risici, der er forbundet med visse lægemidler for fosterudviklingen.

Risici forbundet med specifik medicinering

Under graviditet kan visse lægemidler, der almindeligvis anvendes til behandling af narkolepsi-symptomer, udgøre en risiko for fosteret under udvikling. For eksempel bør natriumoxybat, et lægemiddel, der er effektivt til at lindre kataplexiangreb og overdreven døgnsøvnighed (EDS), undgås af gravide kvinder på grund af dets potentielle negative virkninger på fosterets vækst og udvikling. Derudover kan visse antidepressiva, der hjælper med at håndtere kataplexi-episoder, også indebære risici under graviditeten.

Overvejelser om behandling under graviditet

Det er afgørende for vordende mødre, der lever med narkolepsi, at de samarbejder tæt med deres sundhedsteam, når de vurderer behandlingsmulighederne. Nogle mulige strategier omfatter:

• Justeringer af medicinering: Sundhedspersonale kan anbefale at justere doseringen eller skifte medicin helt ud på baggrund af individuelle behov og risikofaktorer.
• Livsstilsændringer: Gravide kvinder kan have gavn af at indføre sunde søvnhygiejniske rutiner, såsom at etablere regelmæssige sengerutiner, undgå alkohol eller beroligende medicin før sengetid og tage korte lure i dagtimerne, hvis det er nødvendigt.
• Støtte til psykisk sundhed: Da humørforstyrrelser er almindelige blandt personer, der lever med narkolepsi(kilde), kan det at søge vejledning fra psykologer hjælpe med at løse eventuelle psykologiske problemer, der kan opstå under graviditeten.

Ved at arbejde tæt sammen med sundhedsplejersker og træffe informerede beslutninger om behandlingsmuligheder kan gravide kvinder med narkolepsi bedre håndtere deres symptomer og samtidig sikre deres ufødte barns sikkerhed.

Graviditet hos narkoleptiske kvinder kræver nøje overvejelse og planlægning for at reducere de risici, der er forbundet med specifikke lægemidler. Støtte til personer, der lever med narkolepsi, kan være gavnlig både mentalt og følelsesmæssigt.

Støtte til personer, der lever med narkolepsi

Narkolepsi kan være en vanskelig tilstand at leve med, men det kan gøre en stor forskel at finde støtte fra andre, der deler lignende erfaringer, når det gælder om at klare sig og håndtere dagligdagen. At deltage i støttegrupper og søge vejledning hos psykisk sundhedspersonale er to effektive måder at finde den hjælp, du har brug for.

Fordele ved at deltage i støttegrupper

Deltagelse i støttegrupper for narkolepsi giver mange fordele, herunder:

• Følelsesmæssig støtte: At dele dine oplevelser med andre, der forstår, hvad du går igennem, giver trøst og forsikring om, at du ikke er alene.
• Overlevelsesstrategier: Hvis du lærer, hvordan andre mennesker håndterer deres symptomer, kan du få nye idéer til, hvordan du kan håndtere dine egne udfordringer i forbindelse med overdreven søvnighed om dagen eller kataplekse episoder.
• Uddannelsesressourcer: Mange støttegrupper tilbyder adgang til værdifulde oplysninger om behandlingsmuligheder for narkolepsi, opdateringer om forskning og muligheder for at forsvare interesser.
• Sociale forbindelser: Opbygning af venskaber i gruppen hjælper med at bekæmpe følelsen af isolation, som ofte opleves af personer, der lever med kroniske sygdomme som narkolepsi.

De psykiske sundhedspersoners rolle

Psykisk sundhedspersonale spiller en vigtig rolle i behandlingen af psykologiske problemer, der opstår som følge af kroniske søvnforstyrrelser hos personer, der er ramt af denne lidelse. De kan tilbyde tjenester som f.eks. terapisessioner, der har til formål at hjælpe patienterne med at klare sig bedre følelsesmæssigt eller udvikle sundere tankemønstre omkring deres tilstand. Derudover kan de anbefale stresshåndteringsteknikker eller afslapningsøvelser, der kan forbedre det generelle velbefindende for dem, der har at gøre med primære symptomrelaterede problemer som depression eller angst forårsaget af forstyrrede REM-søvncyklusser.

Kontakt til støttegrupper og psykologer kan give personer med narkolepsi de nødvendige ressourcer til effektivt at håndtere deres tilstand og dermed forbedre deres livskvalitet. Tøv ikke med at søge hjælp - du fortjener et stærkt støttenetværk, mens du navigerer rundt i de udfordringer, der er forbundet med denne søvnforstyrrelse.

Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med narkolepsi

Hvad er tre interessante fakta om narkolepsi?

Narkolepsi er en sjælden neurologisk sygdom, der rammer ca. 1 ud af 2.000 mennesker. Tre interessante fakta omfatter: (1) Narkolepsi er ofte udiagnosticeret eller fejldiagnosticeret i årevis på grund af de komplekse symptomer; (2) Det kan skyldes mangel på hypokretin, en neurotransmitter, der er ansvarlig for at regulere vågenhed og REM-søvn; og (3) Der findes ingen kur mod narkolepsi, men behandlinger kan hjælpe med at styre symptomerne.

Hvad er den nyeste forskning om narkolepsi?

Den nyeste forskning i narkolepsi fokuserer på at forstå de genetiske faktorer, der er involveret i udviklingen af sygdommen, og på at identificere potentielle nye behandlingsmuligheder. Nogle undersøgelser undersøger den rolle, som immunsystemets dysfunktion spiller i forbindelse med hypokretinmangel, mens andre undersøger nye behandlingsformer som f.eks. histamin H3-receptorantagonister.

Hvad er den grundlæggende årsag til narkolepsi?

Den nøjagtige årsag til narkolepsi er stadig ukendt. Forskere mener dog, at det kan skyldes flere faktorer, herunder genetik, miljømæssige udløsende faktorer som infektioner eller stressorer og dysfunktion i immunsystemet, der fører til tab af neuroner, der producerer hypokretin - en neurotransmitter, der er afgørende for at opretholde vågenhed og regulere REM-søvnen.

Hvad er de tre krav for at diagnosticere narkolepsi?

For at diagnosticere narkolepsi korrekt skal tre hovedkriterier være opfyldt: (1) vedvarende overdreven søvnighed om dagen i mindst tre måneder; (2) et positivt resultat af MSLT-testen (Multiple Sleep Latency Test), der indikerer en gennemsnitlig søvnlatens på mindre end 8 minutter og to eller flere REM-perioder med søvnstart; og (3) tilstedeværelsen af katapleksepisoder eller et hypokretin-1-niveau i cerebrospinalvæsken på under 110 pg/mL.

Konklusion

Narkolepsi er altså en neurologisk sygdom, der påvirker søvn-vågn-cyklussen. Den er karakteriseret ved overdreven søvnighed om dagen, kataplexi-episoder og søvnlammelse. Narkolepsi kan være forårsaget af hypokretinmangel eller genetiske faktorer.

Diagnosen omfatter en gennemgang af sygehistorie, fysisk undersøgelse, polysomnografi (PSG) og MSLT-test (Multiple Sleep Latency Test). Behandlingsmulighederne omfatter medicin mod overdreven døgnsøvnighed (EDS) og brug af modafinil. Livsstilsændringer som f.eks. strategier til at sove om dagen og en sund søvnhygiejne kan også hjælpe med at håndtere symptomerne.