Hvad er 5 symptomer på angst?

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser, som rammer over 284 millioner mennesker på verdensplan. Den er karakteriseret ved overdreven bekymring, rastløshed, frygt og anspændthed. Mens angst er en normal følelse, som alle oplever til tider, bliver det problematisk, når angstsymptomerne er alvorlige, varer i mere end 6 måneder og forstyrrer de daglige aktiviteter.

Angst kan give både psykiske og fysiske symptomer. At genkende tegnene og symptomerne er det første skridt til at få hjælp og behandling. Her er 5 af de mest almindelige symptomer på angstlidelser:

1. Overdreven bekymring

Overdreven og ukontrollerbar bekymring er et af de karakteristiske symptomer på angst. Personer med angst bekymrer sig ofte overdrevent meget om dagligdags ting som helbred, penge, familie, arbejde eller skole. Bekymringerne fortsætter, selv om der er ringe eller ingen grund til at bekymre sig om disse områder.

Bekymringer bliver problematiske, når de griber ind i dagligdagen, forårsager betydelig stress og er svære at kontrollere. Bekymringerne virker også ofte uforholdsmæssigt store i forhold til den faktiske sandsynlighed for eller konsekvens af den frygtede begivenhed. For eksempel kan nogen bekymre sig overdrevent meget om deres helbred, selv om der ikke er tegn på sygdom.

2. Rastløshed

Rastløshed refererer til at føle sig opstemt, nervøs eller ude af stand til at slappe af. Personer med angst beskriver ofte, at de føler sig "i højeste alarmberedskab", og som om noget slemt er ved at ske, selv uden at der er en reel trussel til stede.

Denne rastløshed kan manifestere sig både mentalt og fysisk. Mentalt kan personer have tankemylder eller tvangstanker om potentielle trusler. Fysisk kan rastløsheden give sig udslag i, at man går rundt og ryster og har svært ved at sove. Niveauet af rastløshed står ikke i forhold til den aktuelle situation.

3. Udmattelse

Mens rastløshed og høj arousal er almindeligt ved angst, oplever mange personer også betydelig træthed. Angst kan være mentalt udmattende og få selv simple opgaver til at føles udmattende.

To faktorer bidrager til træthed ved angstlidelser. For det første er kronisk bekymring og grublerier mentalt belastende, hvilket giver mindre energi til andre ting. For det andet forårsager angst ofte dårlig søvnkvalitet og søvnløshed. Man vender og drejer sig, og søvnen bliver afbrudt, så man ikke får hvilet ordentligt.

Træthed på grund af angst kan variere fra mild træthed til invaliderende udmattelse. Det medfører ofte lav motivation, koncentrationsbesvær og nedsat interesse for normale aktiviteter.

4. Irritabilitet

Mange mennesker med angst oplever også øget irritabilitet. Øget arousal og konstant bekymring får folk til at føle sig "på kanten", hvilket får dem til at være mere irritable som reaktion på daglige stressfaktorer og frustrationer. Irritabilitet kan også opstå, fordi man føler sig ude af stand til at kontrollere ængstelige tanker og følelser.

Irritabilitet på grund af angst adskiller sig fra humørsvingninger eller vrede forårsaget af stressfaktorer i livet. Irritabiliteten skyldes specifikt, at man føler sig ængstelig og på vagt. Man har det ofte dårligt med at snerre ad andre, men har svært ved at kontrollere sine reaktioner, når man føler sig ængstelig.

5. Muskelspænding

Kronisk angst får kroppen til at være i en forhøjet tilstand af ophidselse, hvilket udløser fysiske spændinger, især i musklerne. At spænde i muskelgrupper som kæbe, skuldre, nakke og ryg er en almindelig reaktion på angst.

Disse muskelspændinger kan vise sig på flere måder:

• Hovedpine
• Kæbesmerter fra sammenpresning
• Nakke- og skuldersmerter
• Rygsmerter
• Muskelspasmer eller trækninger

Muskelspændingerne forværres sammen med øget angst. Det kan føre til smerter, begrænset mobilitet og andre fysiske symptomer. Muskelafspændingsteknikker kan hjælpe med at reducere disse spændinger.

Hvad forårsager disse angstsymptomer?

Disse almindelige symptomer på angst stammer alle fra regioner i hjernen, der er overaktive hos personer, der lider af angstlidelser.

Amygdala er den del af hjernen, der er ansvarlig for at opdage trusler og udløse kamp-eller-flygt-reaktionen. Øget aktivering af amygdala forårsager hypervigilance over for potentielle trusler, selv når der ikke er nogen fare på færde. Det giver sig udslag i symptomer som kronisk bekymring, rastløshed og muskelspændinger.

Den præfrontale cortex kontrollerer eksekutive funktioner som ræsonnement og beslutningstagning. Nedsat aktivitet i dette område fører til koncentrationsbesvær, irritabilitet og træthed.

Ubalancer i neurotransmittere som serotonin, dopamin og GABA bidrager også til angstsymptomer. Medicin og terapi hjælper med at korrigere disse ubalancer.

Faktorer, der påvirker symptomernes sværhedsgrad

Selvom dette er de mest almindelige symptomer, kan sværhedsgraden og virkningen af angst variere meget afhængigt af..:

Type af angstlidelse

Der findes flere typer af angstlidelser, som hver især har overlappende symptomer, men også unikke træk:

• Generaliseret angst (GAD) indebærer vedvarende, overdreven bekymring for hverdagen.
• Socialangst forårsager ekstrem frygt for sociale situationer og bedømmelse.
• Panikangst fører til pludselige episoder af terror, panikanfald og frygt for tilbagevendende anfald.
• Fobier fremkalder intens frygt for bestemte genstande eller situationer.
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) udvikler sig efter et traume og involverer flashbacks, hypervigilance og undgåelse.

Typen af angstlidelse har indflydelse på sværhedsgraden og udløseren af symptomer som bekymring, irritabilitet og panik.

Komorbide tilstande

Angstlidelser optræder ofte sammen med tilstande som depression og stofmisbrug. Kombinationen af flere psykiske lidelser kan forværre og komplicere angstsymptomerne.

Tidlige livserfaringer

Traumatiske oplevelser i barndommen, som misbrug, omsorgssvigt og tab, øger sårbarheden over for alvorlige angstlidelser i voksenalderen. Jo tidligere i livet angst udvikles, jo mere alvorlig er den typisk.

Genetisk disposition

Gener påvirker neurotransmittere og hjernestrukturer, der er involveret i angstlidelser. En familiehistorie med angst eller andre psykiske lidelser øger folks tilbøjelighed til at udvikle angst.

Miljømæssige stressfaktorer

Store livsstressorer som traumer, sorg, skilsmisse, tab af job og helbredsproblemer kan udløse eller forværre angst, især hos personer, der allerede er disponeret for det. Jo flere stressfaktorer, jo mere alvorlige bliver symptomerne.

Søg hjælp til angstsymptomer

Hvis du konsekvent identificerer dig med flere af disse symptomer, skal du kontakte en psykolog for at få hjælp. Ubehandlet angst har en tendens til at blive værre med tiden. Jo tidligere behandlingen starter, jo mere effektiv kan den være.

Angstlidelser kan i høj grad behandles med medicin som antidepressiva og benzodiazepiner samt psykoterapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi (CBT). Afslapningsteknikker og livsstilsændringer understøtter også behandlingen.

At få kontrol over angsten forbedrer livskvaliteten dramatisk. Det kræver mod at søge hjælp, men det er det første skridt mod lindring. Du behøver ikke at lide alene. Behandling kan hjælpe dig med at håndtere dine symptomer og begynde at få det bedre.

Konklusion:

Angst kan vise sig på forskellige måder, men almindelige symptomer er overdreven bekymring, rastløshed, irritabilitet, træthed og muskelspændinger. Symptomerne skyldes, at hjerneområder og neurotransmittere kommer på afveje. Flere faktorer som genetik, tidlige livserfaringer og miljømæssig stress påvirker symptomernes sværhedsgrad. Hvis angst har en betydelig indflydelse på dit daglige liv, skal du søge professionel behandling. Med den rette hjælp er det muligt at slippe af med angsten.

Ofte stillede spørgsmål om angstsymptomer

Hvad er de mest almindelige symptomer på angstlidelser?

De 5 mest almindelige symptomer på angstlidelser er overdreven bekymring, rastløshed, træthed, irritabilitet og muskelspændinger. De stammer fra overaktivitet i dele af hjernen som amygdala og ubalancer i neurotransmittere som serotonin og dopamin.

Hvordan adskiller symptomerne på angst sig fra normal stress?

Angst bliver en lidelse, når symptomerne er alvorlige, vedvarende og forstyrrer den daglige funktion. Typisk stress kan forårsage midlertidig bekymring og irritabilitet. Ved angstlidelser er symptomerne ekstreme, ukontrollerbare, belastende og langvarige.

Kan angstsymptomer komme og gå?

Sværhedsgraden af angstsymptomer kan svinge over tid. I perioder med mindre stress kan symptomerne blive bedre. Øget stress i livet forværrer ofte angstsymptomerne. Symptomerne kan også variere i løbet af dagen og er ofte værst om morgenen, når man vågner.

Er det normalt at have angstsymptomer efter en traumatisk hændelse?

Det er almindeligt at have angstsymptomer umiddelbart efter en traumatisk begivenhed som en ulykke, et dødsfald eller et overfald. Denne akutte angst bedres typisk i løbet af et par uger. Hvis de alvorlige symptomer varer over en måned, kan det være tegn på en angstlidelse, der kræver behandling.

Kan angstsymptomer være forskellige hos mænd og kvinder?

Mens overdreven bekymring er almindelig for begge køn, er mænd mere tilbøjelige til irritabilitet og stofmisbrug, mens kvinder oftere oplever fysiske symptomer som muskelspændinger. Kvinder har også dobbelt så stor risiko for at udvikle angstlidelser sammenlignet med mænd.

Hvilke tilstande optræder ofte sammen med angstlidelser?

Angst optræder ofte sammen med andre psykiske lidelser som svær depression, ADHD, PTSD og stofmisbrug. Fysiske tilstande som skjoldbruskkirtelsygdomme, hjertesygdomme og autoimmune lidelser forekommer også oftere sammen med angst.

Hvad skal du gøre, hvis du tror, du har en angstlidelse?

Hvis angstsymptomerne er vedvarende og forstyrrer dit liv, bør du opsøge din egen læge eller en psykolog. De kan vurdere, om symptomerne opfylder kriterierne for en angstlidelse og anbefale passende behandlingsmuligheder som medicin, terapi og livsstilsændringer.

Hvad er de mest effektive behandlinger mod angst?

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) bruges ofte til at hjælpe personer med at identificere og ændre negative tankemønstre, der bidrager til angst. Medicin som SSRI, SNRI og benzodiazepiner kan også hjælpe med at korrigere ubalancer i neurotransmitterne. Afslapningsteknikker og tilstrækkelig søvn, kost og motion understøtter behandlingen.

Hvad sker der, hvis angsten ikke bliver behandlet?

Ubehandlet angst forværres ofte med tiden og kan føre til udvikling af depression og stofmisbrugsproblemer. Selve angstsymptomerne kan også forværres og blive invaliderende. Prioritering af tidlig professionel behandling giver den bedste mulighed for at håndtere symptomerne.

Kan naturmedicin hjælpe på angstsymptomer?

Nogle naturlige kosttilskud som magnesium, omega-3 og kamille kan i beskedent omfang reducere angstniveauet hos nogle personer sideløbende med professionel behandling. De bør dog ikke erstatte medicin eller terapi. Ting som tilstrækkelig søvn, kost, motion og social kontakt understøtter også angstbehandling.

Ressourcer brugt til at skrive denne artikel

American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5. udgave). https://doi.org/10.1176/appi.books.9780890425596

Angst- og Depressionsforeningen i Amerika. (2018). Fakta og statistik. https://adaa.org/about-adaa/press-room/facts-statistics

Bandelow, B., Michaelis, S. (2015). Epidemiologi af angstlidelser i det 21. århundrede. Dialogues in Clinical Neuroscience, 17(3), 327-335. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4610617/

Hsieh, M. H., McQuoid, D. R., Levy, J. A. (2021). Komorbid depression og angst. The Medical clinics of North America, 105(4), 687-697. https://doi.org/10.1016/j.mcna.2021.04.006

Det nationale institut for mental sundhed. (n.d.). Angstlidelser. https://www.nimh.nih.gov/health/topics/anxiety-disorders

Sartori, S. B., Singewald, N. (2019). Nye farmakoterapeutiske mål ved angstlidelser. Pharmacology & therapeutics, 200, 61-82. https://doi.org/10.1016/j.pharmthera.2019.03.006

Vogel, S., Schwabe, L. (2016). Læring og hukommelse under stress: konsekvenser for klasseværelset. NPJ science of learning, 1, 16011. https://doi.org/10.1038/npjscilearn.2016.11