Hvad er tegnene på bekymring?

Bekymring er en normal menneskelig følelse, som alle oplever fra tid til anden. Men for nogle mennesker kan bekymringerne blive overdrevne og føre til angstlidelser, der påvirker dagligdagen betydeligt. At genkende tegnene på problematisk bekymring er et vigtigt første skridt til at få hjælp. Denne artikel udforsker forskellene mellem normal bekymring og overdreven bekymring, de vigtigste tegn og symptomer, og hvornår man skal søge støtte.

Hvad er bekymring?

Bekymring refererer til ængstelige tanker og følelser om virkelige eller forestillede trusler eller negative begivenheder, der kunne ske i fremtiden. Et vist niveau af bekymring kan være gavnligt, da det er med til at motivere folk til at forberede sig på udfordringer eller farer. Men overdreven bekymring for usandsynlige eller mindre problemer er uproduktivt og belastende.

Bekymring bliver problematisk, når den er det:

• Overdreven - bekymrer sig mere intenst og hyppigt, end situationen kræver.
• Ukontrollerbar - Svært ved at stoppe bekymringerne, når de først er begyndt.
• Forstyrrende - Bekymrende tanker forstyrrer det daglige liv og funktion.

Forskelle mellem normal bekymring og overdreven bekymring

Normal bekymring:

• Fokuserer på realistiske problemer eller kommende begivenheder
• Motiverer folk til at handle konstruktivt
• Falder til ro, når der er fundet en løsning, eller hændelsen er overstået.
• Forstyrrer ikke de daglige aktiviteter væsentligt

Overdreven, problematisk bekymring:

• Fokuserer på usandsynlige trusler eller overdrevne worst case-scenarier
• Forårsager plagsom og vedvarende angst
• Er uproduktiv og urealistisk
• Forstyrrer evnen til at fokusere og udføre opgaver
• Forstyrrer relationer, arbejde og fritidsaktiviteter

Tegn og symptomer på problematisk bekymring

De vigtigste tegn og symptomer på overdreven bekymring, som anses for at være problematiske, omfatter:

Vanskeligheder med at kontrollere bekymrende tanker

• Sindet er konstant fokuseret på bekymringer
• Påtrængende "hvad nu hvis..."-tanker
• Uproduktiv besættelse og grublerier
• Bekymringer føles ukontrollerbare, når de først er begyndt

Fysiske angstsymptomer

• Muskelspændinger, hovedpine, træthed
• Rastløshed, følelse af at være "på kanten"
• Vanskeligheder med at koncentrere sig
• Irritabilitet
• Søvnforstyrrelser

Undgåelse og angst

• Undgå situationer, der udløser bekymring
• Plagsom og vedvarende angst
• Vanskeligheder med at tolerere usikkerhed
• Lavt humør, manglende motivation

Forstyrrelse af det daglige liv

• Nedsat evne til at træffe beslutninger
• Sværere at igangsætte og fuldføre opgaver
• Lavere præstation på arbejdet eller i skolen
• Anstrengte relationer
• Mindre engagement i sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter eller motion

Hvornår bliver bekymringer overdrevne eller problematiske?

Der er ingen specifik tærskel, der adskiller "normal" bekymring fra overdreven bekymring. Men der er nogle generelle retningslinjer:

• Hvis bekymringen føles ukontrollerbar, varer ved i over 6 måneder og forekommer oftere end normalt, kan den være overdreven.
• Hvis bekymring forårsager betydelig stress, undgåelsesadfærd, problemer med at fungere eller fysiske symptomer, er den sandsynligvis problematisk.
• Hvis bekymringerne forstyrrer din daglige rutine, dine relationer, din arbejdsindsats eller dit skolearbejde, så søg hjælp.
• Hvis du bruger over 1 time om dagen på at bekymre dig, er det sandsynligt, at det forstyrrer dit liv.

Husk på, at vi alle bekymrer os til en vis grad. Det vigtige spørgsmål er, om bekymringerne gør livet meget sværere for dig eller din elskede.

Hvad forårsager overdreven bekymring og angst?

For nogle mennesker er det naturligt at bekymre sig, og det er en måde at håndtere livets stress og usikkerhed på. Overdreven bekymring kan også skyldes underliggende problemer som f.eks:

• Traumer eller negative livserfaringer - Tidligere følelsesmæssige traumer eller misbrug kan gøre folk mere tilbøjelige til at bekymre sig.
• Genetik - Angstlidelser som generaliseret angst (GAD) har en genetisk komponent.
• Hjernekemi - Ubalancer i neurotransmittere påvirker de dele af hjernen, der er involveret i bekymring.
• Personlighed - Tendens til pessimisme, risikoaversion, perfektionisme eller at tilfredsstille andre.
• Stress - Store stressfaktorer i livet kan udløse vedvarende bekymringer.

Selvom bekymring kan starte som en overlevelsesmekanisme, kan kronisk bekymring med tiden få sit eget liv. Bekymrede får for vane at fokusere på mulige trusler, hvilket gør det svært at stoppe.

Lidelser forbundet med overdreven bekymring

For nogle personer er kronisk overdreven bekymring et symptom, der er forbundet med visse mentale helbredstilstande som f.eks:

• Generaliseret angst (GAD) - Overdreven og svært kontrollerbar bekymring for dagligdags ting er hovedsymptomet. Fysiske angstsymptomer er også til stede.
• Social angstlidelse - Ekstrem bekymring for sociale situationer på grund af bekymring for at blive negativt bedømt. Det kan føre til, at man undgår sociale aktiviteter.
• Panikangst - Tilbagevendende panikanfald sammen med vedvarende bekymring for fremtidige anfald.
• Obsessive compulsive disorder (OCD) - Uønskede påtrængende tanker forårsager kronisk angst. Tvangshandlinger og ritualer udføres for at forsøge at lindre denne angst.
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD ) - Alvorlig bekymring og angst kan opstå efter at have oplevet et traume sammen med flashbacks og mareridt.
• Depression - Overdreven bekymring ledsaget af følelse af nedtrykthed, træthed, værdiløshed eller selvmordstanker.

Det er vigtigt at få en præcis diagnose fra en psykolog for at kunne styre behandlingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser af kronisk bekymring

Overdreven bekymring er skadeligt for både det mentale og fysiske helbred. Potentielle helbredseffekter omfatter:

• Øget risiko for psykiske lidelser som klinisk depression og stofmisbrug
• Nedsat funktion af immunsystemet
• Kardiovaskulær belastning og øget risiko for forhøjet blodtryk
• Gastrointestinale problemer som irritabel tyktarm
• Hovedpine, muskelspændinger, rygsmerter
• Dårligere søvnkvalitet, træthed
• Nedsat livskvalitet og livstilfredshed

Kronisk stress fra overdreven bekymring øger også inflammation i kroppen, hvilket kan forværre tilstande som hjertesygdomme, diabetes og autoimmune lidelser.

Hvornår skal man søge hjælp til bekymring

Det er tilrådeligt at søge støtte, hvis:

• Du bekymrer dig overdrevent i over 6 måneder
• Bekymring forårsager betydelig lidelse og forstyrrer din daglige funktion
• Der er fysiske angstsymptomer som muskelspændinger, træthed og irritabilitet.
• Du bruger alkohol eller stoffer til at håndtere angst for at bekymre dig.
• Dine bekymringer skaber problemer i parforholdet
• Bekymringer virker ukontrollerbare og gennemgribende
• Dit humør er lavt, og bekymringer forhindrer dig i at nyde livet.

Det første skridt er at tale med en læge. De kan tjekke for eventuelle underliggende medicinske problemer og henvise dig til en autoriseret psykolog eller terapeut med henblik på diagnose og behandling.

Venner og familie kan også tilbyde vigtig følelsesmæssig støtte. Der findes også bekymringsgrupper, hvor man kan dele erfaringer og effektive håndteringsstrategier.

Behandlinger til problematisk bekymring

Rådgivning, medicin, selvhjælpsstrategier eller en kombination kan bruges til at behandle overdreven bekymring baseret på den enkelte persons symptomer og behov.

Rådgivning

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er effektiv til at lære praktiske strategier til at håndtere kronisk bekymring. Eksponeringsterapi kan hjælpe med at reducere undgåelsesadfærd.

Medicinering

Man kan få ordineret antidepressiv eller angstdæmpende medicin. Men medicin alene er som regel utilstrækkelig uden terapi.

Strategier til selvhjælp

Nyttige teknikker omfatter mindfulness-øvelser, distraktion, motion, begrænsning af bekymringer til et bestemt tidspunkt og mere positiv tænkning.

Med den rette behandling kan folk genvinde kontrollen over deres bekymringer og genskabe balancen i deres liv.

Håndtering af normal bekymring

Hvis man lærer at håndtere sine daglige bekymringer, kan man forhindre, at de eskalerer. Nogle sunde håndteringsstrategier omfatter:

• Fokuser på løsninger, som er inden for din kontrol, i stedet for at gruble over usikkerheder.
• Dele følelser med betroede venner eller familie for at få perspektiv.
• At handle konstruktivt, hvor det er muligt, f.eks. ved at forberede sig på udfordrende situationer.
• Afsætte dedikeret "bekymringstid" i stedet for at bekymre sig hele dagen.
• Lav afslappende aktiviteter som at gå ture, læse eller lytte til musik.
• Undgå overdreven brug af alkohol og stimulanser.
• Få nok søvn, sund mad og regelmæssig motion.
• Brug af mindfulness og meditationsteknikker.
• Søg rådgivning, hvis bekymringerne vedvarende forstyrrer din funktion.

Konklusion

Kort sagt bliver bekymringerne problematiske, når de er overdrevne, ukontrollerbare, bekymrende og begynder at gribe ind i dagligdagen. Det anbefales at søge hjælp, hvis bekymringerne varer over 6 måneder, forårsager fysiske symptomer og forstyrrer din rutine. Behandlinger som CBT, medicin og selvhjælp kan være effektive. Hvis du oplever tegn på problematisk bekymring, skal du kontakte en læge eller en psykolog. Med de rette strategier og støtte kan du overvinde overdreven bekymring og angst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på bekymring og bekymring?

Bekymring involverer tanker om et reelt problem og motiverer til handling. Bekymring har tendens til at være gentagne, foruroligende tanker om usikre eller usandsynlige udfald. De fleste bekymringer har et ængsteligt, katastrofalt fokus.

Er bekymring det samme som angst?

Bekymring og angst er tæt forbundne. Angst beskriver fysiske og mentale symptomer som at føle sig anspændt eller på kanten. Bekymring refererer specifikt til ængstelige tanker. Overdreven, plagsom bekymring er et kernesymptom ved mange angstlidelser.

Kan det hjælpe at bekymre sig?

En vis grad af bekymring for faktiske problemer kan være gavnlig ved at motivere til forberedelse og forebyggelse. Men overdreven bekymring for usandsynlige udfald er uproduktivt.

Er bekymring et tegn på svaghed?

Nej, bekymring er ikke et tegn på svaghed eller en karakterbrist. Problematisk bekymring og angstlidelser har biologiske årsager som genetik og hjernekemi. Rådgivning og medicin er effektive medicinske behandlinger.

Kan bekymringer påvirke det fysiske helbred?

Ja, forskning viser, at kronisk bekymring bidrager til problemer som hovedpine, mave-tarm-problemer, højt blodtryk, dårligere immunforsvar og hjerte-kar-belastning. Overdreven bekymring er meget drænende.

Hvordan kan jeg kontrollere min bekymring?

Nyttige strategier omfatter positiv tænkning, fokus på nuet, opdeling af bekymringstid fra ikke-bekymringstid, dyb vejrtrækning, motion og at søge terapi. Undgå ikke situationer, da begrænset eksponering øger angsten over tid.

Hvornår bør jeg overveje medicin mod bekymring?

Hvis bekymringerne fortsætter i over 6 måneder på trods af selvhjælpsteknikker, kan angstdæmpende eller antidepressiv medicin være gavnlig. Medicin er især nyttig, når den kombineres med kognitiv adfærdsterapi (CBT).

Hvilke naturlige midler hjælper mod bekymringer?

Nogle naturlige kosttilskud, der kan hjælpe med at dæmpe bekymringerne, omfatter magnesium, lavendelolie, kamille, passionsblomst og adaptogener som ashwagandha. Afslappende aktiviteter som yoga, meditation eller massageterapi kan også hjælpe med at lindre angsten.

Kan børn og teenagere også have problemer med overdreven bekymring?

Ja, angstlidelser som generaliseret angst begynder ofte i barndommen. Se efter tegn som søvnproblemer, træthed, undgåelse af skole eller socialt samvær, raserianfald, klæbende adfærd eller hyppige fysiske klager. Det anbefales at søge evaluering hos en børnepsykolog.

Ressourcer brugt til at skrive denne artikel

American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5. udgave). https://doi.org/10.1176/appi.books.9780890425596

Angst- og depressionsforeningen i Amerika. (2021). Symptomer. https://adaa.org/understanding-anxiety/generalized-anxiety-disorder-gad

HelpGuide. (2022). Sådan holder du op med at bekymre dig. https://www.helpguide.org/articles/anxiety/how-to-stop-worrying.htm

Hirsch, C. R., & Mathews, A. (2012). En kognitiv model for patologisk bekymring. Behaviour Research and Therapy, 50(10), 636-646. https://doi.org/10.1016/j.brat.2012.06.007

Hoge, E. A., Ivkovic, A., & Fricchione, G. L. (2012). Generaliseret angstlidelse: diagnose og behandling. BMJ (Clinical research ed.), 345, e7500. https://doi. org/10.1136/bmj.e7500

Kertz, S., Bigda-Peyton, J., Rosmarin, D., & Björgvinsson, T. (2012). Betydningen af bekymring på tværs af diagnostiske præsentationer af generaliseret angstlidelse. Journal of anxiety disorders, 26(8), 783-790. https://doi.org/10.1016/j.janxdis.2012.07.002

Det nationale institut for mental sundhed. (2022). Angstlidelser. https://www.nimh.nih.gov/health/topics/anxiety-disorders

Park, S. H., Vasey, M. W., Van Bavel, J. J., & Thayer, J. F. (2014). Når tonisk kardial vagal tone forudsiger ændringer i fasisk vagal tone: Frygtens og den perceptuelle belastnings rolle. Psykofysiologi, 51(5), 419-426. https://doi. org/10.1111/psyp.12186

Sears, C. R., & Kraus, S. (2009). Jeg tænker, derfor om jeg: Kognitive forvrængninger og mestringsstil som mediatorer for effekten af mindfulness-meditation på angst, positiv og negativ affekt og håb. Journal of clinical psychology, 65(6), 561-573. https://doi.org/10.1002/jclp.20543