Hvad er forskellen på angst og paranoide tanker?

Angst og paranoia er to almindelige psykiske tilstande, som kan være meget belastende. Selvom de deler nogle ligheder, er der vigtige forskelle mellem angst og paranoide tanker. At forstå forskellene kan hjælpe med at identificere den grundlæggende årsag til symptomerne og få adgang til den rette behandling.

Definition af angst og paranoide tanker

Angst

Angst er kendetegnet ved overdreven bekymring, frygt eller rædsel, som er ude af proportioner med den faktiske trussel eller fare. Det er en normal menneskelig følelse, men når den er alvorlig eller vedvarende, kan den udvikle sig til en angstlidelse som generaliseret angstlidelse, social angstlidelse, paniklidelse eller en fobi.

American Psychological Association definerer angst som "en følelse, der er karakteriseret ved anspændthed, bekymrede tanker og fysiske forandringer." Almindelige symptomer omfatter:

• Overdreven bekymring eller frygt for hverdagssituationer
• Rastløshed, anspændthed eller nervøsitet
• Koncentrationsbesvær og tomme tanker
• Irritabilitet
• Muskelspændinger
• Søvnforstyrrelser
• Svedeture, kvalme eller diarré

Paranoide tanker

Paranoide tanker er kendetegnet ved en irrationel mistillid eller mistænksomhed over for andre. Folk, der oplever paranoia, føler ofte, at andre bedrager, udnytter eller har til hensigt at skade dem, selv når de står over for en mangel på beviser.

Paranoide tanker kan forekomme ved en række psykiske sygdomme, herunder paranoid personlighedsforstyrrelse, skizofreni, vrangforestillinger eller som et symptom på sygdomme som demens eller Parkinsons. Almindelige paranoide tanker omfatter:

• At tro, at folk har til hensigt at skade dig
• At tro, at andre udspionerer dig
• Mistanke om, at din partner er utro uden grund
• Følelser af forfølgelse
• At tro, at der er trusler eller fare, når der ikke er det.

Både angst og paranoia forårsager betydelig nød og bekymring. Men mens ængstelige tanker ofte er overdrevne bekymringer om stress i det virkelige liv, er paranoide tanker ubegrundede uden basis i virkeligheden.

Nøgleforskelle mellem angst og paranoide tanker

Selvom angst og paranoia deler nogle fælles træk som irrationel frygt og følelsesmæssig nød, er der nogle bemærkelsesværdige forskelle:

Det tænkte indhold

Tankeindholdet giver en vigtig skelnen mellem angst og paranoia.

Ængstelige tanker drejer sig generelt om bekymringer relateret til hverdagen, såsom arbejde, forhold, økonomi, helbred og sikkerhed for sig selv eller sine nærmeste. Den ængstelige person kan katastrofere eller overdrive de potentielle farer, men selve udløserne er realistiske bekymringer.

Paranoide tanker involverer ofte falske eller overdrevne overbevisninger om, at andre med vilje forsøger at skade dem. Paranoide tanker tillægger andre ondsindede hensigter uden rimelig grund.

For eksempel kan en person med angst være overdrevent bekymret for at komme ud for en bilulykke. En person med paranoide tanker kan tro, at andre bilister på vejen specifikt forsøger at køre dem af vejen.

Interne vs. eksterne placeringer af trusler

Angst er normalt relateret til oplevede trusler, der er indre eller kommer fra en selv. Den ængstelige person føler, at han eller hun mangler ressourcer eller evner til at håndtere livets stress og hverdagens problemer. Den overdrevne bekymring stammer fra tvivl på sig selv.

I modsætning hertil er paranoia relateret til eksterne trusler eller en følelse af fare, der kommer udefra. Paranoid tænkning får en person til at føle sig sårbar over for opfattet skade fra andre eller omgivelserne.

Evidensbaserede vs. irrationelle tanker

Bekymringstanker har et element af virkelighed over sig og er evidensbaserede. Der er reelle omstændigheder, der udløser overdrevne anfald af bekymring. Angsten kan være ude af proportioner med truslens sandsynlighed eller alvor, men bekymringerne i sig selv er realistiske og plausible.

Paranoide tanker er irrationelle og ubegrundede. De fortsætter, selv når der er åbenlyse beviser på det modsatte. En paranoid person vil afvise logiske kendsgerninger, der modbeviser deres forvrængede overbevisninger.

Indvirkning på funktionsevnen

Både angst og paranoide tanker kan påvirke den daglige funktion betydeligt, især når de er alvorlige. Der kan dog være forskel på, hvordan de forstyrrer funktionen.

En person med overvejende angst er mere tilbøjelig til at undgå potentielle udløsere eller farer, der giver dem problemer. De kan klare sig ved at undvige opfattede trusler som at undgå at køre bil eller undgå sociale situationer, der fremkalder angst.

Paranoide tanker fører oftere til, at man handler mod sine forfølgere. En paranoid person kan konfrontere, hævne sig på eller afskære indbildte fjender. De kan installere sikkerhedssystemer, ødelægge mistænkt overvågningsudstyr eller blive aggressive på grund af mistillid.

Årsager og risikofaktorer

Angst og paranoide tanker deler nogle lignende risikofaktorer, men har også nogle unikke prædisponerende forhold.

Fælles risikofaktorer

• Genetik - Familiehistorie med psykisk sygdom.
• Stress - Både angst og paranoia kan udløses eller forværres af høj stress.
• Traumer - Tidligere traumatiske oplevelser kan bidrage til angst og paranoide forestillinger.
• Stofmisbrug - Stof- eller alkoholmisbrug kan fremkalde eller efterligne angst og paranoide symptomer.

Risikofaktorer for angst

• Temperament - tendens til at være nervøs, risikovillig, genert eller tilbøjelig til at trække sig tilbage.
• Medicinske tilstande - Skjoldbruskkirtelsygdom, hjertesygdom, hormonelle ubalancer.
• Medicin - Nogle lægemidler som steroider eller astmamedicin kan fremkalde angst.

Risikofaktorer for paranoia

• Social isolation - mangel på menneskelig kontakt og støtte.
• Kognitive tilstande - Forringet ræsonnement i forbindelse med demens eller skizofreni.
• Personlighedstræk - mistænksomhed, fjendtlighed og mistillid til andre.

Mens stofmisbrug eller høj stress helt sikkert kan øge paranoide tanker, er det mere sandsynligt, at angst udelukkende er resultatet af eksterne udløsere som stressende begivenheder. Paranoia indikerer oftere en underliggende mental eller personlighedsforstyrrelse.

Professionel behandling

Det er vigtigt at skelne mellem angst og paranoia for at kunne finde den rette behandling.

Angstlidelser behandles almindeligvis med psykoterapi som kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksponeringsterapi samt angstdæmpende medicin som SSRI. Livsstilsændringer som motion, meditation og undgåelse af koffein kan også hjælpe med at håndtere symptomer på angstlidelser.

Paranoide tanker og paranoia kræver forskellige behandlingsmetoder som antipsykotisk medicin og intensiv psykoterapi. Træning i sociale færdigheder kan være gavnligt. Et støttende og forstående miljø er nøglen til at modvirke paranoid adfærd.

I nogle tilfælde virker en kombination af medicin og psykoterapi bedst til at håndtere tankemønstre og forbedre mestringsevnen.

At få en præcis diagnose gennem en evaluering af en psykolog eller psykiater sikrer, at den rigtige behandling kan ordineres. Det første skridt er at tale med en læge eller en psykiater.

Der findes mange ressourcer, som kan hjælpe med at evaluere symptomer og finde professionel hjælp, herunder terapi, støttegrupper, kriselinjer og lokale klinikker for mental sundhed. At lide i stilhed forlænger kun lidelsen, mens det at søge hjælp kan sætte dig på sporet af at håndtere symptomer og forbedre dit mentale helbred.

Nøgleforskelle - snydeark

Karakteristisk	Angst	Paranoia
Tænkt indhold	Realistiske bekymringer om hverdagsproblemer som arbejde, økonomi, helbred.	Irrationelle mistanker om oplevede trusler fra andre, frygt for skade eller forfølgelse.
Placering af truslen	Trusler, der opfattes som kommende inde fra en selv, tvivl på egne evner.	Trusler, der opfattes som eksterne og kommer fra udefrakommende kræfter eller andre mennesker.
Basis i virkeligheden	Overdrevne bekymringer, men forankret i det virkelige liv.	Urealistiske eller helt falske overbevisninger, der ikke er baseret på fakta eller beviser.
Indvirkning på funktionsevnen	Undgåelse af frygtede situationer eller triggere.	At gribe ind over for det, man opfatter som forfølgere, aggression.
Risikofaktorer	Genetik, traumer, stress, personlighed med tilbøjelighed til angst.	Skizofreni, vrangforestillinger, paranoid personlighed, social isolation.
Behandling	Psykoterapi som CBT, angstdæmpende medicin, livsstilsændringer.	Antipsykotisk medicin, psykoterapi, træning af sociale færdigheder.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Angst og paranoide tanker giver begge betydelige problemer og forringelser i dagligdagen. Hvis disse symptomer varer ved, er det nødvendigt at søge professionel psykiatrisk hjælp:

• Overdreven bekymring eller frygt, der forstyrrer normale aktiviteter
• Føler sig anspændt, rastløs eller nervøs de fleste dage
• Irrationelle mistanker eller overbevisninger om, at andre vil gøre dig fortræd.
• Betydelig lidelse eller problemer med arbejde, forhold, helbred
• Undgåelse af hverdagssituationer
• Søvnbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet
• At tro, at andre bedrager eller konspirerer mod dig

At tale med en læge eller en psykiater er det første skridt mod at få det bedre gennem en præcis diagnose og behandling. Det er muligt at slippe af med angst eller paranoide tanker.

Konklusion

• Angst involverer overdreven frygt og bekymring for stress i det virkelige liv og er almindelig ved angstlidelser.
• Paranoide tanker afspejler en irrationel mistillid til andre og falske overbevisninger om ekstern skade eller forfølgelse.
• Nøgleforskelle omfatter tankeindhold, interne versus eksterne trusler, grundlag i virkeligheden og indvirkning på funktionen.
• Mens nogle risikofaktorer overlapper hinanden, er angst mere forbundet med personlighed og livsstressorer, mens paranoia ofte indikerer en underliggende lidelse.
• En præcis diagnose styrer behandlingen med psykoterapi, medicin eller andre interventioner for at håndtere de belastende symptomer.
• Ved at søge hjælp hos en psykolog kan man lindre de invaliderende virkninger af angst eller paranoia.

Ved at forstå forskellene mellem angst og paranoide tanker kan man finde frem til de drivende faktorer bag symptomerne. Denne klarhed baner vejen for en skræddersyet behandling. At få kontrol over bekymring og frygt eller irrationel mistænksomhed er muligt med evidensbaseret hjælp.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de vigtigste symptomer på angst?

Almindelige symptomer på angst er overdreven bekymring, anspændthed eller nervøsitet, rastløshed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, søvnproblemer, svedtendens, kvalme og diarré. Angstpatienter oplever disse symptomer de fleste dage, hvor angsten forstyrrer deres evne til at fungere normalt.

Hvad er de mest almindelige former for angstlidelser?

Nogle af de mest almindelige klinisk diagnosticerede angstlidelser er generaliseret angst (GAD), social angst, panikangst, specifikke fobier og separationsangst. Hver angstlidelse har specifikke symptomer og kriterier, der passer til diagnosen.

Hvordan ved man, om angst er normalt eller en lidelse?

Lejlighedsvis angst er normalt, men hvis symptomerne varer ved dagligt og forstyrrer arbejde, skole, forhold eller andre dele af livet betydeligt, kan det tyde på en angstlidelse. Tal med en læge eller en psykiater om dine symptomer for at blive ordentligt evalueret.

Hvilken slags paranoide tanker betragtes som unormale?

Mistænkelige eller irrationelle tanker kan betragtes som paranoide, hvis de er ubegrundede i virkeligheden, såsom at tro, at folk udspionerer dig uden nogen beviser. Hvis paranoide tanker i alvorlig grad forstyrrer søvn, arbejde eller relationer, er det bedst at konsultere en professionel.

Kan paranoia være et symptom på andre psykiske sygdomme?

Ja, paranoia kan være et symptom på psykiske lidelser som skizofreni, vrangforestillinger, demens eller paranoid personlighedsforstyrrelse. En psykiater kan evaluere symptomerne for at diagnosticere en underliggende sygdom, der kan være årsag til paranoid tænkning.

Hvordan griber angst ind i en persons liv?

Angst forårsager ikke kun psykisk lidelse, men kan forstyrre mange funktionsområder. Mennesker med angstlidelser har ofte problemer med at passe deres arbejde, undgå skolen eller sociale situationer, opretholde relationer eller endda udføre basale daglige aktiviteter.

Hvilke selvhjælpstrin kan reducere angstsymptomer?

Selvhjælp som motion, stresshåndtering, at undgå koffein, etablere en søvnrutine, skære ned på alkohol og praktisere afslapningsteknikker kan alle hjælpe med at sænke angsten. Men hvis symptomerne fortsætter, er det vigtigt at søge terapi og/eller medicin.

Hvilken slags behandling hjælper på paranoia?

Paranoia kræver ofte medicin som antipsykotika samt psykoterapi som kognitiv adfærdsterapi for at udfordre irrationelle tanker. At mindske social isolation og opbygge kommunikationsevner hjælper også med at overvinde paranoide overbevisninger og adfærd.

Er paranoia almindeligt ved personlighedsforstyrrelser?

Ja, paranoid personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved en gennemgribende mistillid til andre og mistænksomhed. Undvigende, skizoide og skizotypiske personlighedsforstyrrelser kan også have paranoia som et symptom. Generelt bidrager ekstrem social isolation til paranoid adfærd.

Er der måder at skelne mild angst fra paranoia?

Se på tankeindholdet - angst relaterer til bekymringer i det virkelige liv, mens paranoia involverer oplevede trusler fra andre. Se, om der er noget gyldigt bevis for tankerne. Angstpatienter kan erkende, at deres frygt er overdrevet, mens paranoia fortsætter på trods af manglende beviser.

Kan medicin være effektiv mod både angstlidelser og paranoia?

Ja, medicin kan give lindring for begge dele. Angstdæmpende midler som SSRI hjælper på angst. Paranoia kræver anden medicin som antipsykotika eller antidepressiva. Ved at lindre symptomerne kan psykoterapi være mere effektiv til at håndtere tankemønstre.

Ressourcer brugt til at skrive denne artikel