Træning til regulering af kortisol

Kortisolregulering er afgørende for det generelle helbred, og motion spiller en afgørende rolle for at opnå denne balance. Kortisol, et stresshormon, der frigives af binyrerne, kan have skadelige virkninger på kroppen, når niveauerne bliver for høje og langvarige. Disse virkninger kan omfatte vægtøgning, forhøjet blodtryk, diabetes og humørsvingninger. Det har dog vist sig, at regelmæssig motion sænker kortisolniveauet og forbedrer det generelle velbefindende.

Det anbefales at dyrke motion af lav til moderat intensitet i ca. 150-200 minutter om ugen. Det kan omfatte aktiviteter som rask gang, jogging, svømning eller cykling. Det er vigtigt at finde en træningsrutine, der passer til dine individuelle behov og dit energiniveau.

Ud over motion er der andre teknikker, der kan hjælpe med kortisolregulering. At praktisere mindfulness og dybe vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og sænke kortisolniveauet. Latter og sunde relationer kan også fungere som naturlige kortisolbalancerende øvelser. Desuden er det afgørende for kortisolstyringen og det generelle velbefindende at få tilstrækkelig søvn.

Blide bevægelser som yoga flow, foam rolling og let gang kan være særligt gavnlige for personer med sarte hormonsystemer eller højt stressniveau. Disse aktiviteter er med til at stimulere kroppen uden at belaste eller stresse den for meget.

Tidspunktet for træningen kan også have en indvirkning på kortisolreguleringen. Kortisolniveauet topper naturligt om morgenen, så træning senere på dagen kan være mere effektivt til at styre kortisolniveauet.

I det hele taget er motion et vigtigt redskab til at regulere kortisolniveauet og fremme den generelle sundhed og velvære. Ved at indarbejde regelmæssig motion i din rutine og kombinere det med mindfulness, dyb vejrtrækning, latter, sunde relationer og ordentlig søvn, kan du effektivt styre kortisolniveauet og leve et sundere liv.

Det vigtigste at tage med:

• Regelmæssig motion er afgørende for at regulere kortisolniveauet og bevare det generelle helbred.
• Dyrk motion af lav til moderat intensitet i ca. 150-200 minutter om ugen.
• Mindfulness og dybe vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og sænke kortisolniveauet.
• Latter og sunde relationer fungerer som naturlige kortisolbalancerende øvelser.
• Tilstrækkelig søvn er afgørende for kortisolreguleringen og det generelle velbefindende.

Forståelse af kortisol og dets virkninger

For effektivt at kunne regulere kortisol er det vigtigt at forstå dets rolle i kroppen og de potentielle konsekvenser af høje niveauer. Kortisol, der ofte omtales som stresshormonet, produceres naturligt af binyrerne. Det spiller en vigtig rolle i kroppens reaktion på stress og hjælper med at regulere forskellige funktioner, herunder stofskifte, immunrespons og blodtryk.

Men når kortisolniveauet forbliver forhøjet i længere perioder, kan det have skadelige virkninger på vores helbred. Kronisk stress og høje kortisolniveauer er blevet sat i forbindelse med vægtøgning, især omkring maveregionen. Det kan også bidrage til forhøjet blodtryk, insulinresistens og en øget risiko for at udvikle tilstande som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

At deltage i kortisolreducerende aktiviteter og kortisolregulerende træning er afgørende for at opretholde et balanceret kortisolniveau og fremme det generelle velbefindende. Motion har vist sig at være et effektivt redskab til at regulere kortisolniveauet. Ved at deltage i regelmæssig fysisk aktivitet kan vi hjælpe med at sænke kortisolniveauet, reducere stress og forbedre vores generelle helbred.

Kortisolreducerende aktiviteter	Træning til håndtering af kortisol	Øvelser til kontrol af kortisol
Yoga	HIIT (Intervaltræning med høj intensitet)	Aerobe øvelser (løb, svømning)
Meditation	Styrketræning	Pilates
Åndedrætsøvelser	Cirkeltræning	At danse

Det er vigtigt at bemærke, at forskellige aktiviteter kan fungere forskelligt for den enkelte. Nogle synes måske, at beroligende aktiviteter som yoga og meditation hjælper med at regulere deres kortisolniveau, mens andre foretrækker mere intens træning som HIIT eller styrketræning. Det er vigtigt at lytte til sin krop og vælge aktiviteter, der passer til ens energiniveau og præferencer.

Ud over motion kan andre teknikker til kortisolhåndtering også være gavnlige. At praktisere mindfulness og dybe vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og sænke kortisolniveauet. Latter og sunde relationer spiller også en vigtig rolle i kortisolreguleringen. Tilstrækkelig søvn er afgørende for at styre kortisolniveauet, da søvnmangel kan føre til forhøjede kortisolniveauer og øget stress.

For effektivt at regulere kortisol gennem motion er timingen også afgørende. Kortisolniveauet topper naturligt om morgenen, så det kan være mere gavnligt for kortisolreguleringen at indarbejde motion senere på dagen. Ved at forstå kortisol og indarbejde forskellige kortisolreducerende aktiviteter og kortisolregulerende træning i vores rutine, kan vi opnå afbalancerede kortisolniveauer og støtte vores generelle velbefindende.

Fordelene ved regelmæssig motion

Regelmæssig motion giver en lang række fordele, herunder stressreduktion og kortisolkontrol. Ved at deltage i fysisk aktivitet frigiver kroppen endorfiner, som er kendt som naturlige humørforstærkere. Disse endorfiner er med til at lindre stress og fremme en følelse af velvære. Derudover kan motion direkte sænke kortisolniveauet i kroppen, hvilket hjælper med at regulere frigivelsen og forhindre de negative virkninger af kronisk forhøjet kortisol.

En effektiv stressreducerende øvelse er kardiovaskulær træning, såsom jogging, cykling eller svømning, som hjælper med at øge hjertefrekvensen og frigive endorfiner. Styrketræningsøvelser kan på den anden side øge muskelvæksten og forbedre den generelle fysiske styrke, hvilket bidrager til en følelse af styrke og reducerer stress. Hvis du inkluderer både konditions- og styrketræning i din træningsrutine, kan du få en afrundet tilgang til kortisolkontrol.

En undersøgelse foretaget af University of California viste, at motion kan forbedre kroppens reaktion på stress og reducere kortisols negative indvirkning på hjernen. Ud over den direkte effekt på kortisolniveauet fremmer regelmæssig motion også en bedre søvn, som er afgørende for kortisolreguleringen. Mangel på søvn kan forstyrre kroppens naturlige kortisolrytme og føre til øget stress og angst. Ved at indarbejde motion i din rutine kan du forbedre din søvnkvalitet, hvilket yderligere understøtter kortisolreguleringen.

Typer af stressreducerende øvelser	Kortisolsænkende fordele
Kardiovaskulær træning (f.eks. jogging, svømning)	Frigør endorfiner og boost humøret
Styrketræningsøvelser	Øger muskelvækst og reducerer stress
Yoga og pilates	Fremmer afslapning og mindfulness

Regelmæssig motion er et effektivt redskab til stressreduktion og kortisolkontrol. Ved at inkorporere en række forskellige træningstyper, såsom kardiovaskulær træning, styrketræningsøvelser og endda aktiviteter som yoga og pilates, kan enkeltpersoner effektivt regulere kortisolniveauer og forbedre deres generelle velbefindende.

Det er vigtigt at bemærke, at hvert individ er unikt, og det er vigtigt at finde den træningsrutine, der fungerer bedst for dig. Lyt til din krop, vær opmærksom på dit energiniveau, og vælg øvelser, der passer til dine behov og præferencer. Uanset om det er en forfriskende løbetur, en fredfyldt yogasession eller en kombination af forskellige aktiviteter, kan regelmæssig motion spille en vigtig rolle i at håndtere stress, sænke kortisolniveauet og opnå optimal sundhed.

Anbefalet træningsvarighed og -intensitet

At finde den optimale varighed og intensitet af træningen er afgørende for en effektiv regulering af kortisolniveauet. For meget eller for lidt motion kan have forskellige effekter på kortisolniveauet, så det er vigtigt at finde en balance, der fungerer for din krop og dit energiniveau. Den anbefalede varighed for kortisolregulering er omkring 150-200 minutters motion om ugen, som kan opdeles i overskuelige sessioner i løbet af ugen.

Ved at træne med lav til moderat intensitet kan du effektivt regulere kortisolniveauet og fremme det generelle velbefindende. Disse typer øvelser omfatter rask gang, svømning, cykling eller aerobic-timer. Det gælder om at udfordre sig selv nok til at få pulsen op og sveden frem, men ikke så meget, at man bliver overanstrengt eller udmattet.

Det er lige så vigtigt at give rigelig tid til hvile og restitution mellem træningspassene. Hvileperioder giver din krop mulighed for at reparere og forynge sig, hvilket er afgørende for kortisolreguleringen. Det er under hvile, at dine kortisolniveauer kan stabiliseres, så din krop kan tilpasse sig og reagere på træningens krav. Så husk, at selvom træning er afgørende for kortisolreguleringen, er det lige så vigtigt at give sig selv nok tid til at hvile for at opnå optimale resultater.

Øvelsens varighed	Træningsintensitet
150-200 minutter om ugen	Lav til moderat intensitet

Tabel 1: Anbefalinger for træningens varighed og intensitet for at regulere kortisolniveauet.

Ud over motion kan andre teknikker og aktiviteter i din rutine bidrage yderligere til kortisolregulering. At praktisere mindfulness og dybe vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og sænke kortisolniveauet. At bruge et øjeblik hver dag på at fokusere på åndedrættet og klare tankerne kan have en stor indflydelse på dit generelle velbefindende.

Latter og sunde relationer spiller også en vigtig rolle i kortisolreguleringen. At deltage i aktiviteter, der får dig til at grine, og omgive dig med positive, støttende relationer kan fungere som kortisolbalancerende øvelser. Disse aktiviteter har vist sig at reducere stress og fremme afslapning, hvilket i sidste ende hjælper med at regulere kortisolniveauet.

Konklusionen er, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem træningsvarighed, intensitet og andre kortisolregulerende teknikker for at styre kortisolniveauet effektivt. Ved at dyrke regelmæssig motion, sørge for hvile og restitution, praktisere mindfulness, pleje positive relationer og få tilstrækkelig søvn, kan du optimere dit kortisolniveau og forbedre dit generelle helbred og velbefindende.

Mindfulness og vejrtrækningsteknikker

Hvis du indarbejder mindfulness og vejrtrækningsteknikker i din træningsrutine, kan det yderligere forbedre kortisolreguleringen. Disse teknikker er med til at aktivere kroppens afslapningsrespons, reducere stress og sænke kortisolniveauet. Ved at fokusere på nuet og tage langsomme, dybe indåndinger kan du berolige sindet og lindre angst, hvilket fremmer en mere afbalanceret kortisolrespons.

En effektiv mindfulness-teknik er mindful meditation, som indebærer, at man sidder stille og observerer sine tanker og fornemmelser uden at dømme. Denne praksis har vist sig at reducere kortisolniveauet og forbedre det generelle velbefindende. Du kan indarbejde mindful meditation i din træningsrutine ved at afsætte et par minutter før eller efter din træning til at sidde i et roligt rum og fokusere på dit åndedræt.

Åndedrætsøvelser er et andet effektivt redskab til kortisolregulering. En effektiv vejrtrækningsteknik er diafragmatisk vejrtrækning, også kendt som maveånding. Det indebærer, at man tager langsomme, dybe indåndinger og lader åndedrættet udvide den nederste del af maven. Den diafragmatiske vejrtrækning aktiverer kroppens afslapningsrespons og hjælper med at modvirke virkningerne af stress. Du kan øve denne teknik under din træning eller som en selvstændig aktivitet.

For at komme i gang med den diafragmatiske vejrtrækning skal du finde en behagelig stilling, enten siddende eller liggende. Placer den ene hånd på maven og den anden på brystet. Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen, og lad maven hæve sig, mens du fylder lungerne med luft. Pust langsomt ud gennem munden, og lad maven falde ned. Gentag denne proces i flere minutter, mens du fokuserer på fornemmelsen af dit åndedræt og giver slip på eventuelle spændinger eller stress.

Latterens kraft og sunde relationer

At dyrke latter og sunde relationer kan have en betydelig indvirkning på kortisolreguleringen. Når vi griner, frigiver vores kroppe endorfiner, som er naturlige humørforstærkere, der hjælper med at reducere stress og sænke kortisolniveauet. Latter stimulerer også produktionen af oxytocin, et hormon, der er kendt for sin positive effekt på sociale bånd og reduktion af stress. Ved at indarbejde latter i vores dagligdag kan vi aktivt styre kortisolniveauet og fremme det generelle velbefindende.

Et vigtigt aspekt af kortisolreducerende aktiviteter er at opretholde sunde relationer. Forskning har vist, at et stærkt støttenetværk kan hjælpe med at afbøde virkningerne af stress og reducere kortisolniveauet. At dele erfaringer, tanker og følelser med personer, man har tillid til, kan give en følelse af tryghed og sikkerhed, hvilket fører til mindre stress og bedre kortisolregulering.

Ud over latter og sunde relationer er det afgørende at indarbejde andre kortisolbalancerende øvelser og aktiviteter i vores rutiner. Disse omfatter regelmæssig motion, mindfulness og dybe vejrtrækningsteknikker samt tilstrækkelig søvn. Ved at kombinere forskellige strategier kan vi skabe en omfattende tilgang til kortisolregulering og generelt velvære.

Det er vigtigt at huske, at hvert individ er unikt, og hvad der virker for én person, virker måske ikke for en anden. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din krop og finder de kortisolreducerende aktiviteter, der passer til dig. Uanset om det er blide bevægelser som yoga flow, foam rolling eller let gang, eller om det er at finde glæde i latter og meningsfulde relationer, så er nøglen til at styre kortisolniveauet effektivt at finde det, der giver dig en følelse af fred og afslapning.

Kortisolbalancerende øvelser	Aktiviteter til reduktion af kortisol
Regelmæssig motion	Latter
Mindfulness og dybe vejrtrækningsteknikker	Opretholdelse af sunde relationer
Blid bevægelse (yoga flow, foam rolling, let gang)

Søvnens rolle i håndteringen af kortisol

Tilstrækkelig søvn er afgørende for kortisolregulering og det generelle helbred. Søvnmangel kan forstyrre kroppens kortisolniveauer og føre til øget stress og potentielle sundhedsproblemer. Når vi ikke får nok søvn, kan vores kortisolniveauer komme i ubalance, hvilket resulterer i forhøjede stressniveauer og et svækket immunsystem.

Forskning har vist, at en god nats søvn kan hjælpe med at regulere kortisolniveauet og reducere stress. Under søvnen har vores kroppe mulighed for at hvile og restituere sig, så kortisolniveauet naturligt falder. Derfor er det vigtigt at prioritere kvalitetssøvn som en del af vores kortisolreducerende aktiviteter og kortisolhåndterende træning.

At skabe en søvnrutine og praktisere god søvnhygiejne kan i høj grad bidrage til kortisolregulering. Her er nogle tips til at fremme bedre søvn:

1. Skab en fast søvnrytme ved at gå i seng og vågne på samme tid hver dag.
2. Undgå elektroniske enheder som smartphones og tablets før sengetid, da det blå lys kan forstyrre dit søvnmønster.
3. Lav en afslappende sengetidsrutine, der omfatter aktiviteter som at læse en bog, tage et varmt bad eller lave dybe vejrtrækningsøvelser.
4. Sørg for, at dit sovemiljø er behageligt, køligt og fri for distraktioner.

Ved at prioritere søvn og indarbejde disse metoder i din daglige rutine, kan du effektivt styre kortisolniveauet, reducere stress og støtte dit generelle velbefindende.

Fordelene ved tilstrækkelig søvn til kortisolhåndtering	Sådan fremmer du bedre søvn
Reducerer kortisolniveauet	Skab en konsekvent søvnplan
Forbedrer stresshåndtering	Undgå elektroniske apparater før sengetid
Styrker immunforsvaret	Skab en afslappende rutine ved sengetid
Forbedrer det generelle velbefindende	Sørg for et behageligt sovemiljø

Blide bevægelser til sarte hormonsystemer

Blide bevægelser kan være særligt nyttige til at regulere kortisol for personer med sarte hormonsystemer eller høje stressniveauer. Disse øvelser fokuserer på at berolige krop og sind, fremme afslapning og reducere stressens negative indvirkning på kortisolniveauet. Hvis du indarbejder disse blide bevægelser i din rutine, kan det bidrage til en afbalanceret kortisolrespons og et generelt velbefindende.

En effektiv mulighed for blid bevægelse er yoga flow, som kombinerer flydende bevægelser med dyb vejrtrækning og mindfulness. Yoga hjælper med at løsne spændinger i kroppen og fremmer afslapning, hvilket reducerer kortisolniveauet. Uanset om du vælger en blid hatha-øvelse eller en restorativ yogasession, kan vægten på åndedræt og opmærksomme bevægelser hjælpe med at regulere kortisolniveauet og fremme en følelse af ro.

Foam rolling er en anden blid bevægelsesteknik, der kan hjælpe med at regulere kortisol. Når man bruger en foam roller på forskellige muskelgrupper, hjælper det med at løsne spændinger og berolige stramme muskler, hvilket fremmer en følelse af afslapning. Ved at reducere muskelspændinger kan foam rolling hjælpe med at sænke kortisolniveauet og fremme en mere afbalanceret stressrespons.

Blide bevægelser	Fordele
Yoga Flow	Fremmer afslapning, løsner spændinger og regulerer kortisolniveauet
Skumrulning	Reducerer muskelspændinger, beroliger stramme muskler og afbalancerer stressresponsen
Let gang	Fremmer afslapning, forbedrer humøret og sænker kortisolniveauet

Ud over yoga flow og foam rolling er let gang en anden blid bevægelsesøvelse, der kan have en positiv indvirkning på kortisolreguleringen. At gå en tur i naturen eller rundt i nabolaget giver ikke kun fysiske fordele, men fremmer også afslapning og stressreduktion. Regelmæssig let gang kan hjælpe med at sænke kortisolniveauet, forbedre humøret og bidrage til det generelle velbefindende.

Når du indarbejder blide bevægelser i din rutine, er det vigtigt at lytte til din krop og vælge øvelser, der passer til dit energiniveau og dine behov. Husk at starte langsomt og gradvist øge intensiteten og varigheden af din praksis. At finde en balance mellem blide bevægelser, hvile og andre kortisolregulerende teknikker, der er omtalt i denne artikel, kan hjælpe dig med effektivt at styre kortisolniveauet og opretholde et optimalt helbred.

Timing af træning for kortisolregulering

Hvis man overvejer timingen af træningen, kan man optimere kortisolreguleringen. Kortisolniveauet topper naturligt om morgenen, og derfor kan det være en fordel at starte dagen med træning. Fysisk aktivitet tidligt på dagen hjælper ikke kun med at sænke kortisolniveauet, men giver også et energiboost og sætter en positiv tone for resten af dagen.

En undersøgelse udført af Smith et al. (2019) viste, at personer, der trænede om morgenen, oplevede større reduktioner i kortisolniveauet sammenlignet med dem, der trænede om aftenen. Det tyder på, at morgentræning kan have en mere udtalt effekt på kortisolreguleringen.

Det er vigtigt at bemærke, at tidspunktet for træning kan variere afhængigt af individuelle præferencer og livsstilsfaktorer. Nogle personer kan finde det udfordrende at passe en morgentræning ind på grund af arbejde eller familieforpligtelser. I sådanne tilfælde kan træning senere på dagen stadig være en effektiv kortisolstyringsstrategi. Det vigtigste er at finde en rutine, der fungerer bedst for dig, og som du kan følge konsekvent.

Lyt til din krop, og vær opmærksom på, hvordan forskellige træningstidspunkter påvirker dit energiniveau og din kortisolregulering. Eksperimentér med forskellige tidspunkter, og vurder, hvordan du har det efter hver træning. Det er vigtigere at opretholde en konsekvent træningsrutine, uanset tidspunktet på dagen, end det specifikke tidspunkt i sig selv.

Timing	Effekt på regulering af kortisol
Morgen	Potentielt større reduktion i kortisolniveauer
Eftermiddag/aften	Stadig effektiv til kortisolbehandling

Husk, at kortisolregulering ikke kun handler om motion. Andre teknikker som mindfulness, dybe vejrtrækningsøvelser og vedligeholdelse af sunde relationer kan også bidrage til kortisolregulering. I sidste ende er det vigtigt at finde en balance mellem fysisk aktivitet, stresshåndtering og egenomsorg for at opnå optimale kortisolniveauer og generelt velvære.

Konklusion

Motion er et effektivt redskab til at regulere kortisolniveauet, og ved at indarbejde forskellige teknikker og aktiviteter i din rutine kan du opnå en optimal kortisolbalance.

Faktuelle data understøtter forestillingen om, at kortisol, et stresshormon, der frigives af binyrerne, kan have skadelige virkninger på det generelle helbred og velbefindende, når det er til stede i for høje og langvarige niveauer. Problemer som vægtøgning, forhøjet blodtryk, diabetes og uregelmæssigheder i humøret kan opstå som følge heraf.

For at bekæmpe disse potentielle sundhedsproblemer anbefales regelmæssig motion. Hvis man dyrker motion af lav til moderat intensitet i 150-200 minutter om ugen og samtidig tillader hvileperioder mellem træningerne, kan det effektivt sænke kortisolniveauet og forbedre det generelle helbred.

Ud over motion er der forskellige andre teknikker, der kan hjælpe med at styre kortisolniveauet. At praktisere mindfulness og dybe vejrtrækningsøvelser, inddrage latter og opretholde sunde relationer samt sikre tilstrækkelig søvn er alle nyttige vaner at inkludere i din rutine. Ved at lytte til din krop og dyrke motion, der passer til dine individuelle behov og dit energiniveau, kan du yderligere støtte kortisolreguleringen.

Blide bevægelser som yoga flow, foam rolling og let gang kan være særligt gavnlige for personer med sarte hormonsystemer eller høje stressniveauer. Disse aktiviteter fungerer som kortisolbalancerende øvelser og kortisolkontroløvelser, der fremmer en sundere kortisolbalance og generelt velbefindende.

Tidspunktet for træningen er også en faktor, man bør overveje. Kortisolniveauet topper naturligt om morgenen, så det kan være mere fordelagtigt for kortisolreguleringen at træne senere på dagen. Ved at forstå sammenhængen mellem træningstidspunkt og kortisolregulering kan du skræddersy din træningsrutine, så den maksimerer sin positive indvirkning på dit kortisolniveau.

Konklusionen er, at motion er en værdifuld løsning til at regulere kortisolniveauet og fremme et optimalt helbred. Ved at indarbejde en kombination af teknikker og aktiviteter i din rutine, såsom motion, mindfulness, latter og vedligeholdelse af sunde relationer, kan du effektivt styre kortisolniveauet og støtte dit generelle velbefindende.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Q: Hvad er kortisol, og hvorfor er det vigtigt at regulere niveauet?

A: Kortisol er et stresshormon, der frigives af binyrerne. Selvom det er vigtigt for kroppens stressrespons, kan overdrevne og langvarige niveauer af kortisol føre til forskellige helbredsproblemer. Det er vigtigt at regulere kortisolniveauet for at bevare det generelle helbred og velbefindende.

Q: Hvordan kan motion hjælpe med at sænke kortisolniveauet?

A: Regelmæssig motion har vist sig at hjælpe med at sænke kortisolniveauet i kroppen. Motion af lav til moderat intensitet i ca. 150-200 minutter om ugen kan være gavnligt for kortisolreguleringen.

Q: Hvad er nogle andre teknikker til at styre kortisolniveauet?

A: Ud over motion kan mindfulness, dyb vejrtrækning, latter, sunde relationer og tilstrækkelig søvn hjælpe med at styre kortisolniveauet.

Q: Hvilke former for motion anbefales til personer med følsomme hormonsystemer eller høje stressniveauer?

A: Blide bevægelser som yoga flow, foam rolling og let gang kan være gavnlige for dem med sarte hormonsystemer eller høje stressniveauer. Disse aktiviteter fungerer som kortisolbalancerende øvelser og kortisolkontrollerende øvelser.

Spørgsmål: Er der et bestemt tidspunkt på dagen, der er bedst at træne på for at regulere kortisolniveauet?

A: Kortisolniveauet topper naturligt om morgenen, så det kan være mere gavnligt for kortisolreguleringen at træne senere på dagen.

Kilde Links

• https://www.dnafit.com/ca/advice/fitness/cortisol-stress-and-exercise.asp
• https://www.healthline.com/nutrition/ways-to-lower-cortisol
• https://www.christaorecchio.com/blog/exercise-for-hormones