Author: Luke Sholl
About the author
A picture of Luke Sholl
Luke er en etableret journalist med over 10 års erfaring indenfor CBD og cannabinoider. Han arbejder som hovedskribent for Cibdol og andre cannabinoid-publikationer, og han er dedikeret til at præsentere faktuelt, evidensbaseret indhold. Lukes fascination af CBD strækker sig også til fitness, ernæring og sygdomsforebyggelse.
Read more.

Hvad er flavonoler? 

Hvad er flavonoler?

Flavonoler er en gruppe af molekyler, der hører til den større kemiske klasse af flavonoider. Moderne videnskab har i høj grad studeret flavonoler, hvor de mest undersøgte eksempler er kaempferol, quercetin, myricetin og fisetin.

Sammen med cannabinoider, terpener og andre forbindelser menes flavonoler at bidrage til det overordnede terapeutiske potentiale for cannabisplantens phytocomplex. Flavonoler forekommer også i forskellige andre planter, herunder frugter, grøntsager og urter, hvor de spiller vigtige biologiske roller[1].

Farve

Blandt andre opgaver spiller flavonoler en rolle som pigmenter i planter. De producerer ofte en klar gul pigmentering[2], som bidrager til kronbladenes farve på visse blomster, i kombination med andre pigmenter som carotenoider og anthocyaniner. Denne iøjnefaldende gule nuance er blevet udnyttet som et farvestof af mennesker gennem historien.

Findes også i

Flavonoler forekommer i særlig høje koncentrationer i:

• Løg
• Forårsløg
• Grønkål
• Broccoli
• Æbler
• Bær
• Te
• Rødvin

Planter producerer store mængder[3] af disse molekyler i deres blade, blomster, bark og skræl. Der forekommer kun små mængder i kernen og de underjordiske dele af de fleste arter (med undtagelse af løg).

På grund af deres udbredelse i almindelige fødevarer indtager mange mennesker ofte flavonoler. Diætindtag har imidlertid vist sig vanskeligt at måle på grund af svingende kostvaner fra person til person.

Hvad er flavonoler?

Den aktuelle terapeutiske forståelse af flavonoler inkluderer følgende mulige effekter:

• Antioxidant
• Anticancer
• Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom
• Forebyggelse af diabetes

Lad os se på, hvad den videnskabelige forskning har at sige om disse effekter.

• Antioxidant

En gennemgang[4] offentliggjort i World Journal of Pharmacy and Pharmaceutical Sciences beskriver antioxidantvirkningerne af flavonol quercetin. Gennemgangen drøfter kemikaliets evne til at minimere fedtoxidation og derved hjælpe med at forhindre hjerte-kar- og neurodegenerative sygdomme.

Forfatterne antyder også, at quercetin medvirkede til at reducere betændelse og DNA-skader ved at fjerne frie radikaler. Til gengæld reducerede flavonol inflammatoriske proteiner, der findes i høje niveauer hos patienter, der oplever kroniske inflammatoriske sygdomme.

• Anticancer

Quercitins antioxidantvirkninger understøtter også molekylets anticancerpotentiale. Det opnår disse virkninger - delvist ved at hjælpe med at beskytte celler mod det oxidative stress, der forårsages af reaktive iltarter.

Kemikaliet ser også ud til at producere anticancer virkninger ved at hæmme varmechokproteiner i ondartet brystkræft, leukæmi og tyktarmskræftcellelinjer. Varmechokproteiner er kendt for at forbedre kræftcellers overlevelse.

Quercetin har også vist anticanceregenskaber i dyreforsøg. Flavonolen øgede levetiden med 20% hos mus, der blev injiceret med tumorceller. Molekylet hæmmede også signifikant tumorvækst hos mus med abdominale tumorer og undertrykte tumorvækst hos mus med brystkræftceller.

• Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom

Epidemiologisk forskning[5] offentliggjort i The Lancet antyder, at det øgede kostforbrug af flavonoler kan mindske risikoen for død af hjertekrampe og blodprop i hjertet. Flavonoler er kendt for at hæmme oxidationen af ​​lipoprotein med lav densitet (LDL), et fænomen, der bidrager til hjertekrampe og blodprop i hjertet, åreforkalkning og iskæmisk slagtilfælde. Forskerne gør imidlertid opmærksom på behovet for yderligere undersøgelser for at bekræfte disse fund.

• Forebyggelse af diabetes

En stor case-control-undersøgelse[6], der involverede 16.835 diabetesfrie deltagere og 12.043 diabetespatienter antyder, at indtagelse af flavonoider (over 608,1 mg pr. dag) sænkede risikoen for diabetes med 10%. De, der spiste højere niveauer af flavonoler, oplevede især en lavere diabetesrisiko.

Sikkerhed og bivirkninger

Som en almindelig bestanddel af kost er flavonoler generelt sikre. Forskning[7] peger imidlertid på mulige bivirkninger af flavonoider som helhed, herunder diarré, jernmangel, migræne, dermatitis og andre tilstande.

Kilder

[1] Pollastri, S., & Tattini, M. (2011). Flavonols: old compounds for old roles. NCBI. Published. https://doi.org/10.1093/aob/mcr234 [Kilde]

[2] Alihosseini, F., & Sun, G. (2011). Antibacterial colorants for textiles. Functional Textiles for Improved Performance, Protection and Health, 376–403. https://doi.org/10.1533/9780857092878.376 [Kilde]

[3] Aherne, S., & O’Brien, N. M. (2002). Dietary flavonols: chemistry, food content, and metabolism. Nutrition, 18(1), 75–81. https://doi.org/10.1016/s0899-9007(01)00695-5 [Kilde]

[4] Shrivastava, N. (2012). A review of quercetin: Antioxidant and anticancer properties. ResearchGate. https://www.researchgate.net/publication/267333748_A_review_of_quercetin_Antioxidant_and_anticancer_properties [Kilde]

[5] Hertog, M. G., Feskens, E. J., & Kromhout, D. (1997). Antioxidant flavonols and coronary heart disease risk. The Lancet, 349(9053), 699. https://doi.org/10.1016/s0140-6736(05)60135-3 [Kilde]

[6] Higdon, J. (2005). Flavonoids. Oregon State University. https://lpi.oregonstate.edu/mic/dietary-factors/phytochemicals/flavonoids [Kilde]

[7] Martinez, S. E., Davies, N. M., & Reynolds, J. K. (2012). Toxicology and Safety of Flavonoids. FLAVONOID PHARMACOKINETICS, 249–280. https://doi.org/10.1002/9781118468524.ch6 [Kilde]

Kilder

[1] Pollastri, S., & Tattini, M. (2011). Flavonols: old compounds for old roles. NCBI. Published. https://doi.org/10.1093/aob/mcr234 [Kilde]

[2] Alihosseini, F., & Sun, G. (2011). Antibacterial colorants for textiles. Functional Textiles for Improved Performance, Protection and Health, 376–403. https://doi.org/10.1533/9780857092878.376 [Kilde]

[3] Aherne, S., & O’Brien, N. M. (2002). Dietary flavonols: chemistry, food content, and metabolism. Nutrition, 18(1), 75–81. https://doi.org/10.1016/s0899-9007(01)00695-5 [Kilde]

[4] Shrivastava, N. (2012). A review of quercetin: Antioxidant and anticancer properties. ResearchGate. https://www.researchgate.net/publication/267333748_A_review_of_quercetin_Antioxidant_and_anticancer_properties [Kilde]

[5] Hertog, M. G., Feskens, E. J., & Kromhout, D. (1997). Antioxidant flavonols and coronary heart disease risk. The Lancet, 349(9053), 699. https://doi.org/10.1016/s0140-6736(05)60135-3 [Kilde]

[6] Higdon, J. (2005). Flavonoids. Oregon State University. https://lpi.oregonstate.edu/mic/dietary-factors/phytochemicals/flavonoids [Kilde]

[7] Martinez, S. E., Davies, N. M., & Reynolds, J. K. (2012). Toxicology and Safety of Flavonoids. FLAVONOID PHARMACOKINETICS, 249–280. https://doi.org/10.1002/9781118468524.ch6 [Kilde]

Produktfinder