Vi sender ikke til din adresse!
På grund af dit lands love og foranstaltninger har vi ikke tilladelse til at sende til din aktuelle placering. Hvis du har spørgsmål, så kontakt os kontakt osVi er her for at hjælpe
Har du spørgsmål om vores produkter eller indhold? Tøv ikke med at kontakte os.Search
Please insert a search term in the input field. If you have any question please contact us contact usYou have to add to cart at least 0 bottles or any program to make checkout.
We don't ship to your address!
Due to your country law and regulations, we are not permitted to send to your current location. If you have any questions please contact usWe are here to help you
We are here for you. If you have any question please contact usSearch
Please insert a search term in the input field. If you have any question please contact usWe don't ship to your address!
Due to your country law and regulations, we are not permitted to send to your current location. If you have any questions please contact usWe are here to help you
We are here for you. If you have any question please contact usSearch
Please insert a search term in the input field. If you have any question please contact usFlavonoler er en gruppe af molekyler, der hører til den større kemiske klasse af flavonoider. Moderne videnskab har i høj grad studeret flavonoler, hvor de mest undersøgte eksempler er kaempferol, quercetin, myricetin og fisetin.
Indhold:
Sammen med cannabinoider, terpener og andre forbindelser menes flavonoler at bidrage til det overordnede terapeutiske potentiale for cannabisplantens phytocomplex. Flavonoler forekommer også i forskellige andre planter, herunder frugter, grøntsager og urter, hvor de spiller vigtige biologiske roller[1].
Blandt andre opgaver spiller flavonoler en rolle som pigmenter i planter. De producerer ofte en klar gul pigmentering[2], som bidrager til kronbladenes farve på visse blomster, i kombination med andre pigmenter som carotenoider og anthocyaniner. Denne iøjnefaldende gule nuance er blevet udnyttet som et farvestof af mennesker gennem historien.
Flavonoler forekommer i særlig høje koncentrationer i:
• Løg
• Forårsløg
• Grønkål
• Broccoli
• Æbler
• Bær
• Te
• Rødvin
Planter producerer store mængder[3] af disse molekyler i deres blade, blomster, bark og skræl. Der forekommer kun små mængder i kernen og de underjordiske dele af de fleste arter (med undtagelse af løg).
På grund af deres udbredelse i almindelige fødevarer indtager mange mennesker ofte flavonoler. Diætindtag har imidlertid vist sig vanskeligt at måle på grund af svingende kostvaner fra person til person.
• Antioxidant
• Anticancer
• Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom
• Forebyggelse af diabetes
Lad os se på, hvad den videnskabelige forskning har at sige om disse effekter.
En gennemgang[4] offentliggjort i World Journal of Pharmacy and Pharmaceutical Sciences beskriver antioxidantvirkningerne af flavonol quercetin. Gennemgangen drøfter kemikaliets evne til at minimere fedtoxidation og derved hjælpe med at forhindre hjerte-kar- og neurodegenerative sygdomme.
Forfatterne antyder også, at quercetin medvirkede til at reducere betændelse og DNA-skader ved at fjerne frie radikaler. Til gengæld reducerede flavonol inflammatoriske proteiner, der findes i høje niveauer hos patienter, der oplever kroniske inflammatoriske sygdomme.
Quercitins antioxidantvirkninger understøtter også molekylets anticancerpotentiale. Det opnår disse virkninger - delvist ved at hjælpe med at beskytte celler mod det oxidative stress, der forårsages af reaktive iltarter.
Kemikaliet ser også ud til at producere anticancer virkninger ved at hæmme varmechokproteiner i ondartet brystkræft, leukæmi og tyktarmskræftcellelinjer. Varmechokproteiner er kendt for at forbedre kræftcellers overlevelse.
Quercetin har også vist anticanceregenskaber i dyreforsøg. Flavonolen øgede levetiden med 20% hos mus, der blev injiceret med tumorceller. Molekylet hæmmede også signifikant tumorvækst hos mus med abdominale tumorer og undertrykte tumorvækst hos mus med brystkræftceller.
Epidemiologisk forskning[5] offentliggjort i The Lancet antyder, at det øgede kostforbrug af flavonoler kan mindske risikoen for død af hjertekrampe og blodprop i hjertet. Flavonoler er kendt for at hæmme oxidationen af lipoprotein med lav densitet (LDL), et fænomen, der bidrager til hjertekrampe og blodprop i hjertet, åreforkalkning og iskæmisk slagtilfælde. Forskerne gør imidlertid opmærksom på behovet for yderligere undersøgelser for at bekræfte disse fund.
En stor case-control-undersøgelse[6], der involverede 16.835 diabetesfrie deltagere og 12.043 diabetespatienter antyder, at indtagelse af flavonoider (over 608,1 mg pr. dag) sænkede risikoen for diabetes med 10%. De, der spiste højere niveauer af flavonoler, oplevede især en lavere diabetesrisiko.
Som en almindelig bestanddel af kost er flavonoler generelt sikre. Forskning[7] peger imidlertid på mulige bivirkninger af flavonoider som helhed, herunder diarré, jernmangel, migræne, dermatitis og andre tilstande.
[1] Pollastri, S., & Tattini, M. (2011). Flavonols: old compounds for old roles. NCBI. Published. https://doi.org/10.1093/aob/mcr234 [Kilde]
[2] Alihosseini, F., & Sun, G. (2011). Antibacterial colorants for textiles. Functional Textiles for Improved Performance, Protection and Health, 376–403. https://doi.org/10.1533/9780857092878.376 [Kilde]
[3] Aherne, S., & O’Brien, N. M. (2002). Dietary flavonols: chemistry, food content, and metabolism. Nutrition, 18(1), 75–81. https://doi.org/10.1016/s0899-9007(01)00695-5 [Kilde]
[4] Shrivastava, N. (2012). A review of quercetin: Antioxidant and anticancer properties. ResearchGate. https://www.researchgate.net/publication/267333748_A_review_of_quercetin_Antioxidant_and_anticancer_properties [Kilde]
[5] Hertog, M. G., Feskens, E. J., & Kromhout, D. (1997). Antioxidant flavonols and coronary heart disease risk. The Lancet, 349(9053), 699. https://doi.org/10.1016/s0140-6736(05)60135-3 [Kilde]
[6] Higdon, J. (2005). Flavonoids. Oregon State University. https://lpi.oregonstate.edu/mic/dietary-factors/phytochemicals/flavonoids [Kilde]
[7] Martinez, S. E., Davies, N. M., & Reynolds, J. K. (2012). Toxicology and Safety of Flavonoids. FLAVONOID PHARMACOKINETICS, 249–280. https://doi.org/10.1002/9781118468524.ch6 [Kilde]
[1] Pollastri, S., & Tattini, M. (2011). Flavonols: old compounds for old roles. NCBI. Published. https://doi.org/10.1093/aob/mcr234 [Kilde]
[2] Alihosseini, F., & Sun, G. (2011). Antibacterial colorants for textiles. Functional Textiles for Improved Performance, Protection and Health, 376–403. https://doi.org/10.1533/9780857092878.376 [Kilde]
[3] Aherne, S., & O’Brien, N. M. (2002). Dietary flavonols: chemistry, food content, and metabolism. Nutrition, 18(1), 75–81. https://doi.org/10.1016/s0899-9007(01)00695-5 [Kilde]
[4] Shrivastava, N. (2012). A review of quercetin: Antioxidant and anticancer properties. ResearchGate. https://www.researchgate.net/publication/267333748_A_review_of_quercetin_Antioxidant_and_anticancer_properties [Kilde]
[5] Hertog, M. G., Feskens, E. J., & Kromhout, D. (1997). Antioxidant flavonols and coronary heart disease risk. The Lancet, 349(9053), 699. https://doi.org/10.1016/s0140-6736(05)60135-3 [Kilde]
[6] Higdon, J. (2005). Flavonoids. Oregon State University. https://lpi.oregonstate.edu/mic/dietary-factors/phytochemicals/flavonoids [Kilde]
[7] Martinez, S. E., Davies, N. M., & Reynolds, J. K. (2012). Toxicology and Safety of Flavonoids. FLAVONOID PHARMACOKINETICS, 249–280. https://doi.org/10.1002/9781118468524.ch6 [Kilde]