Hvad er anthocyaniner?

Anthocyaniner er vandopløselige pigmenter. Disse molekyler findes i en lang række spiselige planter, og de ses desuden også i nogle typer af cannabis. De udgør den største gruppe af naturlige vandopløselige pigmenter med mere end 635 identificeret i naturen indtil videre.

Udover deres fantastiske farver, viser anthocyaniner et imponerende terapeutisk potentiale. Celleundersøgelser, dyreforsøg og endda humane kliniske forsøg antyder, at disse molekyler kan spille en rolle i sygdomsforebyggelse og symptomhåndtering.

Tjek guiden nedenfor for at finde ud af, hvor man kan finde anthocyaniner, og hvad forskningen siger om denne interessante kemikaliefamilie.

Farve

Som pigmenter er anthocyaniner ansvarlige for de strålende farver i rød, lilla og blå, der findes i mange typer af frugter, grøntsager og urter.

Hver gang du ser blade, frugter og bær, der viser disse lyse farver, kan du være sikker på, at anthocyaniner er på spil.

Disse molekyler er også ansvarlige for lillafarvede cannabisblomster. Det er rigtigt: Det er ikke et resultat af Photoshop-tricks. Nogle sorter har en genetik, der får dem til at udvikle et højt antal anthocyaniner i den sene blomstringsfase. Du kan tilføje anthocyaniner til den lange liste over gavnlige bestanddele, der findes i planten.

Selve ordet "anthocyanin" antyder deres imponerende udseende. Navnet stammer fra to græske ord “ánthos”, der betyder blomst, og “kyanós”, der betyder mørkeblå.

Anthocyaniner spiller også en industriel rolle som naturlige farver i fødevarer, og i nogle tilfælde erstatter de potentielt skadelige syntetiske farvestoffer.

Disse molekyler findes ikke kun for at behage det menneskelige øje. De spiller en vigtig botanisk rolle. Planter udnytter deres slående og tiltalende udseende for at tiltrække nysgerrige dyr, der fortsætter med at sprede deres frø. Denne farverige strategi fører til en stigning i spiringsucces.

Findes også i

Hvis du er nysgerrig efter, hvilke fødevarer indeholder mange anthocyaniner, så tænk bare på nogle af de mest dynamiske fødevarer, du kender.

Anthocyaniner findes i betydeligt høje koncentrationer i sorte hindbær, solbær, blåbær, brombær, rødkål, sorte blommer, rød radise og røde hindbær.

Du kan også finde anthocyaniner i alle grøntsager, rødder og korn med røde til purpurblå blade.

Understøttende forskning

Aktuel forskning antyder, at anthocyaniner kunne spille en vigtig rolle i forebyggelse og håndtering af visse helbredsforhold. Phytokemikalierne giver følgende effekter:

• Antioxidant
• Antiinflammatorisk
• Kræfthæmmende
• Kan forhindre hjerte-kar-sygdomme
• Fedmekontrol

Sammenlignet med andre bestanddele i cannabisplanten - nemlig cannabinoider og terpener - har anthocyaniner gennemgået en strengere test. Dette inkluderer prækliniske og kliniske forsøg på mennesker.

Lad os udforske noget af forskningen dybtgående.

Antioxidantvirkninger

Celle- og dyreforsøg har påvist anthocyaninernes antioxidantvirkning. Antioxidanter er vigtige diætmolekyler, der hjælper med at neutralisere frie radikaler - dårlige molekyler, der kan skade celler, proteiner og DNA.

Over tid kan denne oxidative skade bidrage til hjerte-kar-sygdom, betændelse, aldring af huden og kræft.

Forskning^[1] offentliggjort i tidsskriftet Agricultural and Food Chemistry testede antioxidantaktiviteten af to anthocyaninmolekyler. Forskerne fandt, at kemikalierne udviste en antioxidanteffekt, der minder om E-vitamin.

Yderligere forskning, der blev udført på menneskeceller, viste, at anthocyaniner, som findes i rødvin, var i stand til at beskytte menneskers røde blodlegemer^[2] mod oxidativ stress.

Anthocyaniner har også vist antioxidantvirkninger i levende dyr (in vivo). En undersøgelse^[3] i tidsskriftet Free Radical Biology and Medicine testede rotters antioxidantkapacitet. Rotterne modtog en E-vitamin udtømt kost i en periode på 12 uger for at øge deres modtagelighed for oxidativ skade.

Efter de 12 uger fodrede forskerne rotterne med et anthocyaninrigt ekstrakt. De fandt, at anthocyaninkosten forbedrede antioxidantkapaciteten i plasma betydeligt.

Forskerne konkluderede, at indtagelse af fødevarer med mange anthocyaniner kunne bidrage til den samlede antioxidantstatus. At indbefatte anthocyaniner i en kost for mennesker kunne være særlig interessant i populationer, der typisk oplever lave niveauer af E-vitamin.

Antiinflammatoriske virkninger

Anthocyaniner kan muligvis også tackle betændelse på andre måder. Gruppen af proteiner, der er kendt som cyclooxygenase (COX som forkortelse), hjælper med at fodre betændelse ved at omdanne fedtsyren arachidonsyre til inflammatoriske lipider, der kaldes prostaglandiner.

Interessant nok kan anthocyaniner stoppe deres aktivitet og derefter reducere niveauer af inflammation.

Forskning^[4] offentliggjort i tidsskriftet Phytomedicine testede virkningen af adskillige anthocyaninekstrakter på COX. Ved brug af ekstrakter fra flere typer af kirsebær, blåbær, brombær, tranebær, hyllebær, hindbær og jordbær fandt forskere, at alle ekstrakter var effektive til at hæmme COX-aktivitet.

De, der stammede fra jordbær, brombær og hindbær, var mest effektive og sammenlignelige med virkningerne af ibuprofen.

Antiinflammatoriske virkninger

Anthocyaniner kan muligvis også tackle betændelse på andre måder. Gruppen af proteiner, der er kendt som cyclooxygenase (forkortelse COX), hjælper med at gøre betændelse værre ved at omdanne fedtsyren arachidonsyre til inflammatoriske lipider, der kaldes prostaglandiner.

Interessant nok kan anthocyaniner stoppe deres aktivitet og derefter reducere niveauer af inflammation.

Forskning offentliggjort i tidsskriftet Phytomedicine testede virkningen af adskillige anthocyaninekstrakter på COX. Ved brug af ekstrakter fra flere typer af kirsebær, blåbær, brombær, tranebær, hyllebær, hindbær og jordbær fandt forskere, at alle ekstrakter var effektive til at hæmme COX-aktivitet.

De, der stammede fra jordbær, brombær og hindbær, var mest effektive og sammenlignelige med virkningerne af ibuprofen.

En lignende undersøgelse^[5] testede anthocyaninekstrakt fra brombær på betændelse hos rotter. Vildt imponerende lykkedes det ekstraktet at reducere alle indiktioner på inflammation.

Kræfthæmmende

Et stort arkiv af videnskabelige undersøgelser dokumenterer kræfthæmmende virkninger af anthocyaniner. Molekylerne ser ud til at være i stand til at modvirke kræft på flere fronter (i laboratorie omgivelser). Indtil videre har forskere fundet^[6], at de hæmmer cellulær transformation, hæmmer celleproliferation og fremkalder apoptose (programmeret celledød) af tumorceller - blandt andre handlinger.

Kræfteceller har ukontrollerede cellecyklusser, hvilket er en faktor, der adskiller dem fra sunde celler. Normale celler multiplicerer kun en bestemt mængde gange. Efter en tid vil de stoppe med at producere nye celler og vil til sidst dø.

Kræfteceller følger ikke denne biologiske regel. De spredes fortsat uden begrænsning og udvikler sig til sidst til tumorer. Beviser antyder, at anthocyaniner muligvis kan stoppe denne ukontrollerede multiplikation.

Forskning^[7] offentliggjort i tidsskriftet Nutrition and Cancer fandt, at anthocyaniner var i stand til at hæmme spredningen af kræftceller uden at afbryde de normale celler. De ser ud til at opnå denne effekt ved at respondere på specifikke signalveje, der gør det muligt for kræftceller at fortsætte med at formere sig.

For eksempel virker anthocyaniner i bær på tre forskellige veje^[8] - β-catenin, Wnt og Notch - for at stoppe væksten og spredningen af humane ikke-småcellede lungecancerceller.

Kræftceller undgår også ødelæggelse ved at undgå den naturlige proces af apoptose, også kendt som programmeret celledød. Kroppen eliminerer med succes dysfunktionelle celler gennem apoptose, men ondartede kræftceller undgår mekanismen.

Interessant nok kan anthocyaniner muligvis være i stand til at udløse apoptose i tumorceller^[9]. De opnår dette ved at rette sig mod mitokondrieren (kraftcellen i cellen) og den såkaldte ”dødsreceptor”.

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom

Forskning antyder, at antioxidantvirkningerne af anthocyaniner kan hjælpe med at forhindre hjerte-kar-sygdomme.

Mere specifikt kunne familien af molekyler beskytte mod hærdning af arterierne - en tilstand, der er kendt som åreforkalkning. Denne tilstand, som er en fare i sig selv, kan også resultere i dødelige tilfælde som hjerteanfald og slagtilfælde.

Rødderne til åreforkalkning ligger i lipoprotein med lav densitet, den såkaldte “dårlige” type kolesterol. Et overdrevent indtag af LDL kan føre til plaqueopbygning på arterievæggene. Over tid begynder de frie radikaler i blodet at oxidere LDL og bidrager dermed til åreforkalkning og hjertesygdom.

Imidlertid kan indtagekse af antioxidanter som anthocyaniner i din kost øge serumantioxidantniveauerne og forhindre oxidation af LDL og dermed beskytte mod udviklingen af ​​hjertesygdomme.

Fedmekontrol

Anthocyaniner kan spille en vigtig rolle i behandlingen af ​​fedme —-en tilstand, der rammer omkring 13% af verdens befolkning. Fedme involverer en ubalance mellem energiindtagelse og output sammen med opbygning af fedtvæv (fedt).

Anthocyaniner kan muligvis være i stand til at hjælpe med at behandle visse aspekter af fedme, gennem antioxidant og antiinflammatoriske handlinger, samt ved at hjælpe med at reducere kropsvægt og fedtmasse.

Forskning^[10] offentliggjort i Journal of Agriculture and Food Chemistry testede virkningerne af rensede anthocyaniner på mus, der blev fodret med en fedtrig kost. Forskere fandt ud af, at mus, der modtog anthocyaniner, oplevede lavere øgning af kropsvægt og kropsfedt end kontrolmusene. Forskerne sagde, at mus fodret med rensede anthocyaniner fra blåbær eller jordbær reducerede deres fedme.

Flere forsøg har demonstreret virkningen af anthocyaniner på fedme hos mennesker med blandede resultater.

Èn undersøgelse^[11] gav overvægtige forsøgspersoner en gastrointestinal mikrobiom modulator (GIMM), der indeholdt anthocyaniner fra blåbær og andre ingredienser. Inden for fire uger oplevede gruppen, der modtog GIMM, et mindre ønske om at spise end placebogruppen.

I modsætning hertil fandt anden forskning, at den anthocyaninrige lilla gulerod ikke producerede ændringer i kropsmassen, følelsen af appetit, betændelse eller lipidmetabolisme.

Forskere på området antyder, at videnskabsfolk er nødt til at udvikle moderne celle- og dyremodeller for at skabe mere effektive menneskelige forsøg.

Sikkerhed og bivirkninger

Anthocyaniner er kendt for at være mere eller mindre sikre. Phytonæringsstoffer er blevet indtaget af dyr og mennesker i årtusinder. Der er ikke identificeret bivirkninger^[12] ved indtagelse af anthocyaninrig mad.

Estimeringer tyder på, at borgere i USA i gennemsnit indtager 12,5 mg antocyaniner hver dag. Virksomheder har tilladelse til at bruge dem som farvestoffer i mad i mange lande, og toksiciteten af anthocyaninekstrakter vides at være meget lav.

Bivirkningerne ved overforbrug forbliver ukendte og forekommer kun ved ekstremt høje niveauer^[13].