Hvornår blev cannabinoiderne opdaget?

Opdagelsen af cannabinoider har langsomt afsløret, at cannabisplanten er en kilde af potentiale. Deres identifikation prædaterer endda opdagelsen af det endocannabinoide system (ECS) og var faktisk altafgørende for at hjælpe forskere med at afdække det fysiologiske netværk.

Forskere har identificeret over 100 unikke cannabinoider. Nogle af disse molekyler har transformeret cannabisvidenskaben, mens andre forbliver relativt gådefulde og uberørte. Nedenfor ser vi på, hvornår de mest kendte cannabinoider blev opdaget, og hvem der har æren for disse banebrydende fund.

Tidlige pionerer inden for cannabinoidforskning

Inden individuelle cannabinoider blev isoleret og identificeret, lagde en gruppe af tidlige forløber forskere de kritiske fundamenter for disse opdagelser. Forskere begyndte at opnå rå cannabisekstrakter i begyndelsen af det 19. århundrede, som snart skulle udvikle sig til at fange specifikke molekyler.

I 1840 fik en forsker ved navn Schlesinger efter sigende det første aktive ekstrakt^[1] fra blomster og blade af hampplanter. Kort efter i 1848 udførte en anden forsker ved navn Decourtative en udvinding af ethanol af lignende materialer. Han fordampede alkoholen og fandt i stedet en mørk harpiks. Han kaldte stoffet for "cannabin".

Andre forskere påtog sig at teste virkningen af ​​dette stof. Senere i det 19. århundrede forberedte forskere en alkoholudvinding og tilsatte en kalkopløsning for at fjerne klorofylen. De fortsatte med at filtrere og behandle blandingen med svovlsyre efterfulgt af inddampning. Forskerne testede det tilbageblevne harpiks og fandt, at det havde en neutral pH. Efter at have prøvet to tredjedele af stoffet, beskrev de dets ”magtfulde narkotiske virkninger”.

Forskere var på sporet af en ny forbindelse, men de kunne ikke helt finde ud af, hvad der skabte disse effekter. Mange argumenterede for, at cannabis indeholdt alkaloider, og Preobranjensky hævdede, at planten indeholdt nikotin.

I jagten på alkaloider isolerede Klein og kolleger cannabiminerne A, B, C og D. Kort efter isolerede forskere alkaloiderne cannabisativin fra rødderne af en mexicansk landrace og anhydrocannabisativin fra rødderne og bladene fra en anden vild mexicansk sort.

Selvom disse stoffer så ud til at generere nogle effekter hos mus, blev det klart, at andre forbindelser var ansvarlige for cannabisplantens unikke virkninger. Snart ville forskere falde over en unik kemisk familie, der understøttede disse egenskaber: cannabinoiderne.

• CBN (1899)

CBN eller cannabinol var den første cannabinoid, der blev isoleret fra cannabisplanten. Thomas Wood, W.T. Spivery og Thomas Easterfield gjorde denne banebrydende opdagelse^[2] i 1899. De fik molekylet fra en prøve af charas, en håndrullet form for cannabisharpiks. Efter at have lavet en ethanoludvinding fra prøven, kørte de den gennem fraktioneret destillation og producerede en viskøs olie.

De beskrev resultatet af denne proces som "ravfarvet, når det sås i tynde lag, men rubinrødt, når det sås i en masse". De fandt ud af, at stoffet havde psykoaktive effekter i doser helt ned til 0,05 g. Efter at have udført acetylering, opdagede de CBN.

Cannabisplanter skaber imidlertid ikke CBN gennem enzymatiske processer. I stedet er cannabinoid resultatet af nedbrydningen af ​​THC. Derfor kan forskerteamet have arbejdet med gamle prøver af ekstrakter, hvor THC var nedbrudt.

• CBD (1942)

Den amerikanske kemiker Roger Adams isolerede først CBD^[3] (cannabidiol) fra cannabis i 1942. Han udtrak det nu verdensberømte cannabinoid fra blomsterne i den vilde hamp i Minnesota. Adams gennemførte en ethanoludvinding for at lave en "red oil". Derefter kørte han stoffet gennem destillation under formindsket tryk og isolerede cannabidiol fra blandingen af ​​bestanddele.

Ti år senere i 1963 fandt forskere endnu en vigtig opdagelse med hensyn til CBD - nemlig cannabinoidens molekylestruktur. Raphael Mechoulam, en organisk kemiker og professor ved Hebrew University i Jerusalem, gjorde denne vigtige opdagelse^[4].

• CBG (1964)

CBG (cannabigerol) stammer fra cannabinoidsyren CBGA, der spiller en integreret rolle i den cannabinoide biosyntese. Mange cannabinoider, der stammer fra enzymatiske reaktioner, starter livet som CBGA, hvilket gør dem til forløbere. Flere enzymer reagerer på disse cannabinoider og omdanner dem til andre medlemmer af cannabinoidfamilien. Eksempelvis konverterer CBDA-syntase CBGA til CBDA, der derefter decarboxyleres til CBD, når det opvarmes.

Raphael Mechoulam og Yechiel Gaoni indgik et samarbejde i 1963 for at forske i cannabis i fire år. Dette samarbejde resulterede i en række banebrydende opdagelser inden for ​​cannabisvidenskaben. I 1964 begyndte parret at undersøge den cannabinoide biosyntese i planten. De løste hurtigt problemet med det manglende link: Hvor kom alle disse cannabinoider fra? De identificerede CBGA^[5] som broen mellem andre kemikalier, der blev til cannabinoider.

• THC (1964)

THC producerer de fleste af de psykoaktive virkninger, der er forbundet med cannabis. Dette kontroversielle molekyle binder sig til CB1-receptoren i det endocannabinoide system for at producere disse resultater. Kort efter opdagelsen af CBG knækkede Mechoulam og Gaoni koden og identificerede og isolerede THC^[6] (delta-9-tetrahydrocannabinol).

Duoen fortsatte med at syntetisere THC for første gang i 1965 og derefter igen i 1967. På trods af deres enorme succes tilskriver Mechoulam deres opdagelser til den cannabisvidenskab, der blev udført tidligere i århundredet. Selvom de officielt isolerede THC i løbet af 1964, lagde andre videnskabsfolk grundlaget for denne opdagelse.

Både Roger Adams og Alex Todd formåede at syntetisere molekyler ekstremt tæt på THC's struktur i 1940'erne. Disse forskere formåede dog aldrig at isolere cannabinoiden, men brugte cannabinoider såsom CBD til at skabe lignende molekyler. Mechoulam siger, at de sandsynligvis var begrænsede af den litteratur og de teknikker, der var tilgængelige for dem på det tidspunkt.

• CBC (1966)

CBC (cannabichromene) udgør omkring 0,3% af cannabisplanteekstrakter. Avlere har imidlertid udviklet planter, der producerer væsentligt højere mængder. Forskere undersøgt den ikkepsykoaktive cannabinoides farmakologiske virkninger^[7] og har fundet, at CBC har et spændende potentiale.

Interessant nok identificerede to forskellige teams CBC i løbet af det samme år ved hjælp af to forskellige metoder. Mechoulam og Gaoni isolerede og identificerede strukturen af ​​CBC^[8] i 1966. Startende med et hexanekstrakt foretog de to forskere en kromatografitest og identificerede CBD, THC, CBN, CBG og CBC. Cannabichromene udgjorde omkring 1,5% af ekstraktet.

De tog fraktionerne indeholdende CBC og genkromatograferede dem to gange før destillation. Ved hjælp af denne proces isolerede de CBC og fortsatte med at identificere molekylestrukturen af ​​cannabinoid. Rapporter viser også, at et team af tyske forskere - Claussen, Von Spulak og Korte - formåede at isolere CBC det samme år ved hjælp af benzen perkolering af hamp.

Cannabinoider: Toppen af isbjerget

De fem molekyler ovenfor udgør de vigtigste cannabinoider, der findes i cannabisplanter. Forskere har undersøgt disse kemikalier relativt dybtgående. Imidlertid venter en række på over 100 cannabinoider og cannabinoidsyrer på at blive belyst fuldt ud af forskere. De næste årtier vil helt sikkert se massive fremskridt inden for cannabisvidenskaben.