Author: Luke Sholl
About the author
A picture of Luke Sholl
Luke er en etableret journalist med over 10 års erfaring indenfor CBD og cannabinoider. Han arbejder som hovedskribent for Cibdol og andre cannabinoid-publikationer, og han er dedikeret til at præsentere faktuelt, evidensbaseret indhold. Lukes fascination af CBD strækker sig også til fitness, ernæring og sygdomsforebyggelse.
Read more.

Cannabidiolsyre (CBDA): Alt, hvad du behøver at vide

Hvad er CBDA?

CBDA er en af over hundrede cannabinoider, der findes i Cannabis sativa L. Forbindelsen er en syreforløber for CBD, men det betyder ikke, at den ikke har sine egne potentielle egenskaber. Læs videre for at lære mere om denne mindre kendte cannabinoid.

Hvad er CBDA?

CBDA eller cannabidiolsyre findes i cannabis- og hampeplanter. Det er en naturlig forbindelse, der kun findes i friskt plantemateriale, da den hurtigt omdannes til CBD, når den udsættes for varme (mere om det senere). Selvom du måske ikke har hørt meget om CBDA, er videnskabelige kredse langsomt ved at få øjnene op for stoffet og dets potentiale.

Uden cannabidiolsyre ville vi ikke have CBD, den utroligt alsidige wellness-forbindelse, som vi alle kender og elsker. Men hvor kommer CBDA fra, og hvorfor har så få mennesker hørt om det? For at besvare det spørgsmål er vi først nødt til at kigge på cannabinoid-familien som en helhed.

Hvor kommer CBDA fra?

I hampeplanten findes en mangfoldig familie af omkring hundrede forskellige cannabinoider. Vi behøver ikke bekymre os om at ekstrahere dem alle på én gang, da de ikke alle eksisterer samtidigt eller i lignende forhold. I de tidlige stadier af hampens livscyklus starter alle cannabinoider som én enkelt forbindelse: CBGA.

Efterhånden som planten vokser, binder CBGA sig til en syreforbindelse og omdannes til 3 forskellige cannabinoider: CBDA, CBCA og THCA, som er de nyeste medlemmer af cannabinoid-familien. Der findes stadig rester af CBGA i planten, men på dette stadie består størstedelen af plantens kemiske struktur nu af disse 3 syremolekyler.

Decarboxylering af CBDA

Hampeplanten er ved at blive moden og er nu perfekt til fremstilling af CBD-olie. Der findes dog meget lidt CBD i rå hampblomster. I stedet indeholder de CBDA, som omdannes CBD, når det udsættes for høje temperaturer under fx vaping, madlavning eller ekstraktion. Denne proces kaldes decarboxylering.

Syredelen af CBDA kommer fra en carboxylgruppe i molekylet, der består af et kulstofatom, et hydrogenatom, og to oxygenatomer. Derfor er CBDA kendt som en carboxylsyre. Denne carboxylgruppe fjernes fra molekylet under decarboxylering og efterlader CBD.

Hvad er CBDA?

Hvad er forskellen mellem CBDA og CBD?

CBD ville ikke eksistere uden CBDA, men denne syreversion er meget mere end bare en forløber for CBD. Her kan du se nogle af forskellene på de to stoffer:

• Som vi nævnte tidligere, findes CBDA kun i større mængder rå plantemateriale.

• Både CBDA og CBD lader til at have en indvirkning på det endocannabinoide system, når de indtages, men der er forsket meget mere i brugen af CBD.

• Der er mange flere CBD-produkter tilgængelige. Det skyldes hovedsageligt, at det er vanskeligt at isolere større mængder CBDA. Nogle fuldspektrede hampekstrakter indeholder spormængder af CBDA.

• CBD er et mere stabilt stof på det kemiske plan, da carboxylgruppen ikke er til stede. Det betyder, at CBD-produkter af høj kvalitet holder sig længere. CBDA nedbrydes derimod hurtigere uanset kvaliteten af et produkt.

• Tidlige forskningsresultater tyder på, at CBDA har en langt højere bindingsaffinitet med visse serotoninreceptorer end CBD. CBDA har også en indvirkning på receptorer, som man mener, er unikke for CBD (COX-2), og begge forbindelser ser ud til at aktivere TRP-kanaler (Transiente receptorpotentiale kanaler) til en vis grad.

Hvordan virker CBDA?

Nu, hvor vi ved, hvor CBDA kommer fra, og hvad der adskiller den fra CBD, er det tid til at dykke lidt dybere ned i bindingsmekanikken og receptoraktiveringen, som vi nævnte ovenfor.[1]

CBDA interagerer primært med kroppen via det endocannabinoide system (ECS) og systemets receptorer. Forskerne kender dog stadig ikke potentialet af disse interaktioner fuldt ud. Desværre er forskning inden for CBDA stadig på et meget tidligt stadie, da det er utrolig vanskeligt at isolere større mængder af stoffet på grund af syreindholdet. Her kan du se, hvad man indtil videre har fundet ud af om CBDA’s virkningsmekanismer.

CBDA: receptoraktivering og enzymhæmning

Tidlige undersøgelser tyder på, at CBDA har en vis evne til at binde sig til forskellige receptorer i kroppen. Det ser ud til at have en højere affinitet til 5-HT1A-serotoninreceptorer (op til 100 gange højere end CBD), som regulerer hukommelse, humør, søvn, kvalme og mere.[2]

En anden bemærkelsesværdig interaktion er CBDA’s potentielle evne til at hæmme COX-2-enzymet. Cyclooxygenase-2 er et af de mange enzymer, der er knyttet til vores krops inflammatoriske proces.

Hvad er virkningerne af CBDA?

Vi bør igen understrege, at forskning i CBDA stadig befinder sig på et tidligt stadie, og vi har stadig meget mere at lære om stoffets potentielle indvirkning og praktiske anvendelser. Med det sagt kan du her se nogle af de områder, som CBDA i øjeblikket testes inden for:

• CBDA og angst: Lægemidler, der retter sig mod 5-HT-receptorer, kan hjælpe med at regulere en række forskellige humørforstyrrelser. Det interessante er, at det lader til, at CBDA binder sig til 5-HT1A-receptoren 100 gange mere end CBD.[3]

• CBDA og kvalme: En undersøgelse offentliggjort i British Journal of Pharmacology undersøgte virkningerne af CBDA på opkastning hos spidsmus og kvalme hos rotter.[4]

• CBDA og inflammation: I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Drug Metabolism & Disposition forsøgte man at bestemme, hvilke indvirkninger CBDA har på et inflammatorisk enzym kaldet COX-2.[5] Men da forskere fjernede carboxylgruppen ved hjælp af methylering, mistede CBDA evnen til at målrette COX-2 . Forskerne konkluderede derfor, at hele den kemiske struktur af CBDA er vigtig, da det muligvis er denne egenskab, der adskiller den fra CBD i denne henseende.

• CBDA og kræftceller: I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics testede forskerne forskellige cannabinoider, herunder CBDA, på en række tumorcellelinjer.[6] I en anden rapport fra 2012 undersøgte man den potentielle sammenhæng mellem CBDA og en række invasive brystkræftceller. Forskere bemærkede dog hurtige, at der er brug for yderligere forskning på området for at kunne bestemme de nøjagtige virkninger af CBDA.[7]

• CBDA og COVID-19: I en in vitro-undersøgelse (reagensglasundersøgelse) fra 2021 testede man CBDA’s og CBGA’s evner til at ”forhindre SARS-CoV-2 i at invadere celler”. Forskere håber, at cannabinoiderne kan "skabe et meget mere udfordrende miljø for SARS-CoV-2".[8]

Som det fremgår af disse undersøgelser, som vi har listet ovenfor, er der stor interesse for CBDA, og det er kun baseret på, hvad vi ved indtil nu. Dyre- og celleundersøgelserne ovenfor viser, at der er et presserende behov for yderligere kliniske undersøgelse. Heldigvis kan det muligvis blive en realitet meget hurtigere, end vi havde regnet med, da forskning inden for cannabinoider er i fremmarch rundt om i verden.

Besøg Cibdol-shoppen for at opleve den potentielle indvirkning af CBDA med et hav af fuldspektrede produkter som bl.a. kapsler og olier. Hvis du vil lære mere om den vidstrakte verden af cannabinoider, kan du besøge vores CBD-encyklopædi og finde alt, hvad du behøver at vide.

Ofte stillede spørgsmål

Er CBDA lovligt?
I modsætning til den psykotropiske cannabinoid THC er der ingen direkte restriktioner på CBDA. Cannabinoiden findes derfor i mange lovlige produkter i hele Europa og USA.
Er CBDA det samme som CBD?
CBDA og CBD adskiller sig ikke kun på det kemiske plan, men også på hvordan de påvirker receptorer og enzymer i menneskekroppen.
Kilder

[1] Formato M, Crescente G, Scognamiglio M, et al. (‒)-cannabidiolic acid, a still overlooked bioactive compound: An introductory review and preliminary research. Molecules (Basel, Switzerland). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7321064/. Udgivet d. 5. juni 2020. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[2] Russo EB. Cannabis therapeutics and the future of neurology. Frontiers in integrative neuroscience. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6200872/. Udgivet d. 18. oktober 2018. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[3] Russo EB. Cannabis therapeutics and the future of neurology. Frontiers in integrative neuroscience. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6200872/. Udgivet d. 18. oktober 2018. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[4] Pertwee RG, Rock EM, Guenther K, et al. BPS Publications. British Pharmacological Society | Journals. https://bpspubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/bph.14073. Udgivet d. 5. december 2017. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[5] K; TSMKYIW. Cannabidiolic acid as a selective cyclooxygenase-2 inhibitory component in Cannabis. Drug metabolism and disposition: the biological fate of chemicals. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18556441/. Udgivet i 2008. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[6] Ligresti A, Moriello AS, Starowicz K, et al. Antitumor activity of plant cannabinoids with emphasis on the effect of cannabidiol on human breast carcinoma. Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics. https://jpet.aspetjournals.org/content/318/3/1375. Udgivet d. 1. september 2006. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[7] Takeda S, Okajima S, Miyoshi H, et al. Cannabidiolic acid, a major cannabinoid in fiber-type cannabis, is an inhibitor of MDA-MB-231 breast cancer cell migration. Toxicology Letters. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0378427412012854?via%3Dihub. Udgivet d. 7. september 2012. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[8] van Breemen RB;Muchiri RN;Bates TA;Weinstein JB;Leier HC;Farley S;Tafesse FG; R. Cannabinoids block cellular entry of SARS-COV-2 and the emerging variants. Journal of natural products. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35007072/. Udgivet i 2022. Hentet d. 18. januar 2022. [Kilde]

Kilder

[1] Formato M, Crescente G, Scognamiglio M, et al. (‒)-cannabidiolic acid, a still overlooked bioactive compound: An introductory review and preliminary research. Molecules (Basel, Switzerland). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7321064/. Udgivet d. 5. juni 2020. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[2] Russo EB. Cannabis therapeutics and the future of neurology. Frontiers in integrative neuroscience. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6200872/. Udgivet d. 18. oktober 2018. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[3] Russo EB. Cannabis therapeutics and the future of neurology. Frontiers in integrative neuroscience. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6200872/. Udgivet d. 18. oktober 2018. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[4] Pertwee RG, Rock EM, Guenther K, et al. BPS Publications. British Pharmacological Society | Journals. https://bpspubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/bph.14073. Udgivet d. 5. december 2017. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[5] K; TSMKYIW. Cannabidiolic acid as a selective cyclooxygenase-2 inhibitory component in Cannabis. Drug metabolism and disposition: the biological fate of chemicals. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18556441/. Udgivet i 2008. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[6] Ligresti A, Moriello AS, Starowicz K, et al. Antitumor activity of plant cannabinoids with emphasis on the effect of cannabidiol on human breast carcinoma. Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics. https://jpet.aspetjournals.org/content/318/3/1375. Udgivet d. 1. september 2006. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[7] Takeda S, Okajima S, Miyoshi H, et al. Cannabidiolic acid, a major cannabinoid in fiber-type cannabis, is an inhibitor of MDA-MB-231 breast cancer cell migration. Toxicology Letters. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0378427412012854?via%3Dihub. Udgivet d. 7. september 2012. Hentet d. 17. januar 2022. [Kilde]

[8] van Breemen RB;Muchiri RN;Bates TA;Weinstein JB;Leier HC;Farley S;Tafesse FG; R. Cannabinoids block cellular entry of SARS-COV-2 and the emerging variants. Journal of natural products. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35007072/. Udgivet i 2022. Hentet d. 18. januar 2022. [Kilde]

Produktfinder