Hvad gør rå cannabinoider så specielle?

Alle cannabinoider starter livet som en syreforbindelse

Med cannabinoid-afledte produkter, der er blevet almindelige, kan det være svært at forestille sig, at cannabinoider eksisterer uforstyrret inde i en cannabisplante. Hvis man vendte ekstraktionsprocessen om, ville man ende med en sund cannabisplante fyldt med rå, sure cannabinoider. Uden påvirkning af varme, tid eller eksponering for atmosfæren er disse sure cannabinoider forstadiet til deres aktiverede modstykker.

Når vi siger aktiverede cannabinoider, mener vi THC eller CBD. Ingen af disse cannabinoider har bevaret det "A", der er nødvendigt for at gøre dem sure. I stedet fjernes de flygtige syremolekyler, når de udsættes for en proces, der kaldes decarboxylering (hvor cannabinoider udsættes for varme). I tilfældet med de cannabinoider, der er nævnt ovenfor, ville man ende med THCA og CBDA, hvis man vendte decarboxyleringsprocessen om.

"A" gør en stor forskel

Den nemmeste måde at få adgang til sure cannabinoider på er at spise cannabisplanten rå. Ved at presse blade, blomster og endda stængler får man en overflod af både THC-syre (THCA) og CBD-syre (CBDA). I betragtning af at både CBD og THC har været i centrum, når det gælder forskning og almindelig forbrugerinteresse, undrer du dig måske over, hvad pointen med rå cannabinoider kan være.

Ligesom deres aktiverede modstykker er sure cannabinoider begyndt at vinde mange anerkendelser. Til at begynde med er sure cannabinoider ikke-psykoaktive. Selv om THCA deler nogle egenskaber med THC, bliver man ikke skæv af det. Det er derfor muligt at bibeholde nogle af de terapeutiske fordele uden psykoaktive bivirkninger. Foreløbige undersøgelser viser, at sure cannabinoider i nogle tilfælde kan være gavnlige i sig selv.

De mest almindelige sure cannabinoider

Vi har nævnt THCA og CBDA, men det er ikke de eneste sure cannabinoider, der findes. Hvis du dykker ned i en cannabisplante, vil du også finde CBGA, CBCA og mange, mange flere. Udvalget af sure cannabinoider samt deres nøjagtige forhold er meget forskelligt afhængigt af arten af cannabisplanten. C. indica, C. sativa og C. ruderalis vil alle have forskellige andele af de cannabinoider, vi har nævnt ovenfor.

Aktiverede versus ikke-aktiverede cannabinoider

Det næste logiske spørgsmål er, hvad der er bedst: aktiverede cannabinoider eller ikke-aktiverede (sure) cannabinoider? Den almindelige misforståelse er, at aktiverede cannabinoider er stærkere og mere effektive end deres ikke-aktiverede modstykker. Virkeligheden er, at selvom aktiverede cannabinoider kan være mere potente, har de forskellige anvendelsesmuligheder. Flere undersøgelser anbefaler brugen af ikke-aktiverede cannabinoider, fordi de har minimale bivirkninger og kan indtages regelmæssigt. I syreform har cannabinoider forskellige terapeutiske anvendelser, selvom det er sandt, at man ved mindre om deres evner.

Heldigvis er manglen på information om disse rå forbindelser ved at ændre sig. Undersøgelser begynder at vise, at ikke-aktiverede cannabinoider, som THCA og CBDA, kan have unikke anvendelser. I nogle scenarier kan de være mere velegnede som en behandlingsmulighed end deres aktiverede form. Næste gang du læser om CBD, så skænk en tanke til dets sure forløber CBDA. Uden rå cannabinoider ville vi ikke have de hundredvis af variationer, der findes inde i en cannabisplante.