Kan reduktion af inflammation understøtte behandlingen af depression?

Udbredelse af psykiske lidelser i Europa

En fjerdedel af os vil sandsynligvis opleve mindst én psykisk lidelse i løbet af vores liv. Almindelige tilstande omfatter depression, angst og spiseforstyrrelser. Det store antal mennesker, der lider, er både en velsignelse og en forbandelse. Intet kan sammenlignes med den indvirkning, psykiske lidelser har på de mest simple aspekter af dagligdagen. Men antallet af patienter, der tackler psykisk sygdom, viser også, at vi ikke er alene. Det sværeste ved at søge behandling for psykiske lidelser er ofte at forstå, at man ikke er isoleret i sin lidelse, og at der er hjælp at hente.

Konsekvenserne af mental sundhed omfatter ikke kun den person, der lider. WHO anslår, at 83 millioner af os vil blive påvirket i en eller anden grad. Desværre kan selv disse tal dække over problemets reelle størrelse, fordi de ikke tager højde for psykiske lidelser hos personer over 65 år. Europa er også hjemsted for seks lande med de højeste årlige selvmordsrater. Behandlingsresistent depression er endnu mere belastende og bidrager til disse tal. Som vi allerede har antydet, tilskrives op til 90% af selvmordene i disse lande en eller anden form for psykisk lidelse.

Disse tal gælder ikke kun for lavindkomstlande eller fattigere lande i Europa. Selvmord tegner sig for 17,6% af alle dødsfald blandt unge voksne i højindkomstlande. Desuden er mænd langt mere tilbøjelige til at begå selvmord sammenlignet med kvinder. På trods af de rystende statistikker er der håb.

Bortset fra støttegrupper, onlinefora, sundhedsinitiativer og råd fra din læge, tyder forskning på, at forbindelsen mellem inflammation, vores immunsystem og depression kan pege på yderligere behandlingsmetoder.

Depression og inflammation

For at begynde at forstå sammenhængen mellem inflammation og depression er vi først nødt til at skitsere den grundlæggende præmis for vores immunsystem. Som reaktion på bakterier, sygdom eller infektion går vores immunsystem i aktion. En inflammatorisk reaktion oversvømmer det nødvendige område med proinflammatoriske cytokiner. Disse er nødvendige for at styrke vores naturlige forsvar. Der begynder dog at opstå problemer, når vores inflammatoriske respons ikke aftager. Ophobningen af cytokiner kan føre til, at sunde celler bliver beskadiget, og balancen i vores krop lider som følge heraf. En overflod af proinflammatoriske cytokiner er allerede blevet sat i forbindelse med flere alvorlige kroniske sygdomme.

Inflammation kan også forekomme ved andre psykiske lidelser, hvilket gør den transdiagnostisk. Ved at behandle inflammation tager man fat om roden og behøver ikke nødvendigvis at justere den øvrige behandling på trods af eventuelle forskelle i diagnoser. At håndtere inflammation først kan hjælpe dem, der lever med bipolar lidelse, angstlidelser og skizofreni.

Det er dog vigtigt at bemærke, at inflammation ikke direkte fører til psykiatriske lidelser som depression. Depression er en følelsesmæssig lidelse, der har flere undertyper. At blive diagnosticeret med depression betyder ikke, at man er garanteret at have et højere antal proinflammatoriske celler, men snarere at deres tilstedeværelse betyder, at der kan være en ekstra vej til behandling. En undersøgelse fra JMA Psychiatry viste, at 45 % af de patienter, der havde en behandlingsresistent depression, også havde, hvad der betragtes som "høj inflammation".

Forbindelsen går så et skridt videre. Data tyder på, at inflammation kan hæmme områder i hjernen, der er forbundet med motivation, ophidselse, angst og alarm. Ved at afbryde neurotransmitter-systemerne i disse områder kan inflammation gøre depression endnu mere udfordrende at behandle. Vi ved for eksempel, at motion kan hjælpe kroppen med at producere sunde neurokemikalier, som får os til at føle os godt tilpas. Hvis inflammation kan dæmpe vores motivation, bliver det endnu mindre sandsynligt, at vi forsøger at motionere. Det samme kan siges om at spise sundt eller være social. Typiske behandlinger kan så vise sig at være mindre effektive som følge af en øget inflammatorisk respons.

Desværre har det, der virker på én patient, ikke nødvendigvis de samme resultater på en anden. Et menneskesind er en sofistikeret maskine, som ikke kan tændes og slukkes med en simpel kontakt. Der er behov for yderligere analyser for at fastslå, hvor tæt mental sundhed og inflammation er forbundet. Flere data, større kliniske forsøg og flere kontrollerede undersøgelser er nødvendige for at bekræfte det, vi ved indtil videre.

Bekæmpelse af inflammation kan hjælpe med at lindre depression

Forskernes mål er at forstå sammenhængen mellem inflammation og psykiske lidelser fuldt ud. Foreløbige data tyder på, at vi kan støtte hjernens naturlige evne til at overvinde symptomerne på depression ved at reducere inflammation. Det vil dog stadig skulle ske i forbindelse med konventionelle behandlingsformer. Teoretisk set ville det være muligt for mennesker, der lever med depression, og som også er behandlingsresistente, at blive mindre afvisende.

Mens de specifikke resultater af inflammation og depression stadig mangler at blive defineret af mere omfattende forskning, skader det bestemt ikke at overveje at reducere inflammation, hvis du viser dig at være resistent over for behandling. Inflammation kan forårsage mere alvorlige kroniske tilstande som diabetes, kræft og hjertesygdomme. For dem, der lever med psykiske lidelser, tyder disse undersøgelser på, at det er utroligt umagen værd at sætte ind mod inflammation.