Vi sender ikke til din adresse!
På grund af dit lands love og foranstaltninger har vi ikke tilladelse til at sende til din aktuelle placering. Hvis du har spørgsmål, så kontakt os kontakt osVi er her for at hjælpe
Har du spørgsmål om vores produkter eller indhold? Tøv ikke med at kontakte os.Search
Please insert a search term in the input field. If you have any question please contact us contact usYou have to add to cart at least 0 bottles or any program to make checkout.
We don't ship to your address!
Due to your country law and regulations, we are not permitted to send to your current location. If you have any questions please contact usWe are here to help you
We are here for you. If you have any question please contact usSearch
Please insert a search term in the input field. If you have any question please contact usWe don't ship to your address!
Due to your country law and regulations, we are not permitted to send to your current location. If you have any questions please contact usWe are here to help you
We are here for you. If you have any question please contact usSearch
Please insert a search term in the input field. If you have any question please contact usGastritis er resultatet af en betændelsestilstand i maven, og lidelsen forårsager forskellige akutte og kroniske symptomer. Følgerne kan spænde lige fra mildt ubehag til vedvarende opkastning og nedsat appetit, og gastritis rammer ca. 8 ud af 1.000 mennesker. Læs videre og lær alt, hvad du har brug for at vide om denne hæmmende sygdom.
Inde i mavesækken findes der et beskyttende lag af slim kaldet slimhinden. Normalt beskytter slimhinden maven mod de syrer, der bruges til at nedbryde mad. Men hvis slimhinden svækkes, kan mavesyrerne sive ud, og det kan forårsage irritation og betændelse.
Denne betændelse i mavesækkens slimhinde medfører en række hæmmende symptomer. Nogle forekommer udelukkende som akutte symptomer, men det er meget almindeligt, at de udvikler sig til kroniske lidelser. Gastritis skaber forstyrrelse i hele fordøjelsessystemet, og derfor er det en alvorlig tilstand, hvis den ikke behandles. Heldigvis findes der forskellige behandlingsmuligheder, men for at fastslå, hvilken behandling der er bedst, skal årsagen først identificeres.
Vi ved, at gastritis opstår, når slimhinden i mavesækken svækkes, men hvad er det helt præcis, der forårsager denne svækkelse? Årsagen til gastritis er forskellig fra person til person, men de mest almindelige udløsende faktorer er bl.a.:
• Overdreven alkoholforbrug
• Rygning
• Antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er)
• Infektion (Helicobacter pylori-bakterier)
• Mavesyre (gastro-øsofagal-refluks)
• Autoimmune lidelser
Som du kan se, er indtagelse af visse stoffer en af de hyppigste udløsende faktorer af gastritis. De svækker slimhinden i mavesækken, som gør, at mavesyre kan sive ud og forårsage betændelse og irritation. Andre årsager som fx infektion og autoimmune lidelser, skyldes ofte et svækket immunforsvar.
Symptomerne på gastritis minder meget om fordøjelsesproblemer, og det er nemt at forveksle dem med hinanden. Men hvis symptomerne varer ved, især hvis det ikke fremprovokeres af mad eller andre stoffer, anbefaler vi stærkt, at du henvender dig til din læge.
Symptomerne kan bl.a. være:
• Oppustning
• Kvalme og opkast (kan indeholde blod)
• Nedsat appetit
• Mavesår
• Mavesmerter
• Mørk, tjæreagtig afføring
• Brændende fornemmelse i halsen
I betragtning af den brede vifte af symptomer har symptomerne på gastritis meget til fælles med andre fordøjelsesforstyrrelser som fx fordøjelsesbesvær, halsbrand og gastroøsofageal refluks (GERD).
Selvom der er mange modstridende symptomer, kan gastritis diagnosticeres på flere forskellige måder. Du kan se de mindst invasive muligheder nedenfor, men i bund og grund går de alle ud på at opspore H. pylori-bakterier.
• Blodprøve: En rutinemæssig blodprøve måler om der findes antistoffer mod H. pylori-bakterier i kroppen, som er en af hovedårsagerne til gastritis.
• Afføringstest: En afføringstest viser om der er skadelige niveauer af H. pylori-bakterier. Dette er den primære testmetode, især hvis patienten har mørk, tjæreagtig afføring.
• Åndedrætstest: Efter indtagelse af et ufarligt radioaktivt stof (kapsel eller væske) udånder patienten i en ballonlignende pose. Da H. pylori øger mængden af kuldioxid, kan man ved hjælp af denne test måle niveauerne i posen.
Der findes andre diagnosticeringsmetoder, som er mere invasive. Disse kan hjælpe med at finde årsagen til gastritis, især hvis andre tests ikke finder spor af H. pylori:
• GI-undersøgelse: Under en øvre gastrointestinal undersøgelse bliver patienten bedt om at indtage et bariumholdigt kontraststof. Væsken dækker slimhinden i maven, så man får et mere nøjagtigt røntgenbillede.
• Øvre endoskopi: Her undersøges patientens mavesæk indefra ved hjælp af et lille kamera. Lægerne kigger efter tegn på betændelse og skadet væv. I en øvre endoskopi føres kameraet ned i maven gennem svælget og spiserøret ved hjælp af et bøjeligt rør.
På trods af den brede vifte af symptomer findes der kun to typer gastritis, og derfor er det nemmere at behandle, når diagnosen er stillet. Den hyppigste type er erosiv gastritis (også kaldet akut eller hæmoragisk). Erosiv gastritis er en svækkelse af slimhinden i mavesækken forårsaget af stoffer som alkohol, medicin eller bakteriel infektion.
Den anden type er ikke-erosiv gastritis. Her er der tale om en betændelsestilstand uden skader på slimhinden. Denne type gastritis er mest almindelig hos personer med en autoimmun sygdom eller nedsat immunforsvar.
Før du kan starte på en behandlingsplan, er det vigtigt at vide, hvordan man kan håndtere gastritis. Ikke nok med at symptomerne kan forårsage betydeligt ubehag, men tilstanden kan hurtigt medføre en række psykologiske symptomer. Det lyder måske åbenlyst, men det er vigtigt at begrænse eksponeringen for potentielle udløsende faktorer. Hvis du ikke har identificeret årsagen endnu, kan du prøve følgende.
Når vi spiser, producerer kroppen mavesyre for at hjælpe os med at fordøje maden - jo mere mad der er i maven, jo mere mavesyre producerer kroppen, og jo større er chance for irritation.
Prøv at opdele 3-4 store måltider i mindre portioner, og spis regelmæssigt hele dagen. Typen af mad, du spiser, har også en betydning. Hele (uforarbejdede) fødevarer udløser mindre irritation end nogle af de forarbejdede fødevarer.
Da både rygning og alkohol er direkte årsager til gastritis, er det fornuftigt helt at undlade disse. Hvis symptomerne mindskes i en periode, hvor du ikke ryger eller indtager alkohol, ved du, at den ene eller begge kan være bidragende faktor eller endda den primære årsag. Både tobak og alkohol øger produktionen af mavesyre, og det øger dermed irritation af slimhinden i mavesækken.
Hvis du stadig har problemer med overproduktion af mavesyre på trods af eliminering af potentielle udløsende faktorer, er antacida et glimrende valg til selvmedicinering. De løser ikke problemet, men de kan hjælpe med at holde symptomerne i skak. Hvis symptomerne er kroniske, skal du altid tale med din læge. Gastritis kan føre til alvorlige helbredsproblemer, hvis det ikke behandles.
Når du forsøger at finde en mulig årsag til gastritis, er det vigtigt at holde styr på, hvornår symptomerne blusser op. Noter eller husk, hvad du spiser og indtager, for at se om der danner sig et mønster. Men igen, hvis symptomerne varer ved, og du ikke kan identificere de udløsende faktorer, er det vigtigt, at du taler med din læge om det, da der kan være andre underliggende problemer.
Den første fremgangsmåde til enhver behandling af gastritis er at reducere mængden af mavesyre og hjælpe helingsprocessen på vej. Det gøres normalt ved hjælp af antacida, medicin, B12-vitamin eller antibiotikum.
Medicin (protonpumpehæmmere) og antacida fungerer ved at reducere produktionen af mavesyre, så kroppen kan begynde at reparere slimhinden i mavesækken på naturlig vis. Begge er almindelig brugt i tilfælde af gastritis forårsaget af udløsere som mad, alkohol eller rygning.
Hvis gastritis skyldes andre lidelser (som fx perniciøs anæmi), kan nogle læger foreslå B12-tilskud. Perniciøs anæmi er lav blodprocent, altså mangel på sunde røde blodlegemer, og det påvirker effektiviteten af kroppens immunrespons. I tilfælde, hvor H. pylori er den primære årsag til gastritis, kan lægen ordinere antibiotikum til behandling af bakterieinfektionen.
I mildere tilfælde kan lægen nøjes med at anbefale små ændringer i kost eller livsstil. I disse tilfælde kan tilskud af naturlige vitaminer og mineraler give din krop det boost, du behøver for at håndtere gastritis.
Hvis du leder efter kosttilskud til gastritis, støder du højst sandsynligt på CBD. Før vi kigger på, hvad forskningen kan fortælle os om effektiviteten af CBD i denne sammenhæng, er det en god idé at kende de grundlæggende egenskaber af cannabinoiden.
CBD er en helt naturlig forbindelse, der findes i industriel hamp. CBD udgør en lille del af plantens kemiske struktur sammen med mange andre naturlige forbindelser. Producenterne kan ekstrahere CBD fra plantematerialet og tilføje det i forskellige olier, kapsler, spiselige produkter og kosmetik.
Det er dog ikke kun CBD's alsidighed, der fanger forskernes opmærksomhed, men også forbindelsens unikke virkning på menneskekroppen. Når CBD indtages, interagerer det med receptorer i hele kroppen for at fremme homøostase, altså den indre balance i kroppen. Homøostase er afgørende for dem, der lider af gastritis, da en afbalanceret krop medfører et stærkere og mere modstandsdygtigt immunforsvar.
Der er mere end én fordel ved CBD, når det kommer til gastritis. CBD kan nemlig både påvirke immunforsvaret og fordøjelsessystemet. For det første ved vi, at betændelse er den primære årsag til gastritis, så enhver forbindelse, der kan hjælpe kroppen med at regulere sit immunrespons, er enorm virkningsfuld.
Forskere mener, at CBD kan være gavnligt på grund af dets indflydelse på anandamidniveauer i kroppen. Anandamid eller AEA er en forbindelse, som kroppen selv danner, og som understøtter vores krops inflammatoriske respons. AEA nedbrydes dog hurtigt af en fedtsyre kaldet FAAH. Heldigvis har forskere fundet ud af, at CBD kan blokere FAAH, hvilket medfører større mængder af AEA i kroppen og et potentielt stærkere immunforsvar[1].
Den anden potentielle fordel ved CBD er dens indvirkning på maven. Vi kender ikke den nøjagtige virkningsmekanisme, men prækliniske undersøgelser antyder, at en blanding af cannabinoider (inklusive CBD) kan have en maveforstærkende virkning[2] ved at modulere cannabinoidreceptorer forbundet med fordøjelsessystemet.
Sidst men ikke mindst er der den psykologiske virkning af CBD. Gastritis påvirker dagligdagen, og det kan hurtigt medføre angst og depression[3]. Da CBD styrker vores indre systemer, kan regelmæssig indtagelse påvirke processer som søvn, humør, appetit.
Gastritis er en lidelse, der påvirker fordøjelsessystemet, så indtagelsesmetoden af CBD skal målrettes det samme system. Hvis du vælger at tage CBD mod gastritis, skal du indtage det oralt, så stoffet har mulighed for at bevæge sig gennem fordøjelsessystemet. Hvis du vaper eller tager CBD under tungen, får du stadig en virkning, men det er ikke specifikt målrettet symptomerne af gastritis.
Hold dig til CBD-olier eller CBD-kapsler, da de begge nemt kan bevæge sig gennem fordøjelsessystemet, og du kan bruge dem med jævne mellemrum efter behov. CBD-kapsler er særligt effektive, hvis du ønsker en længerevarende virkning.
Den ideelle dosis af CBD til behandling af gastritis afhænger af symptomernes intensitet, og om du har erfaring med stoffet. Hvis du ikke har brugt CBD før, anbefaler vi, at du starter med et produkt med lav koncentration (5-10%) og tager et par dråber to gange om dagen.
Når du har vænnet dig til virkningerne af CBD, kan du øge dosis og hyppighed i overensstemmelse hermed. De fleste gastritis-symptomer er dog ret alvorlige, og hvis du vil bruge CBD til dette formål, kan det være nødvendigt med en højere koncentration. Hvis du er usikker på, hvor du skal starte med dosering af CBD, giver Cibdols doseringsberegner dig et godt udgangspunkt baseret på flere forskellige livsstilsfaktorer.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen[4] tolereres CBD godt af mennesker og stoffet har "ingen virkninger, der indikerer potentiale for misbrug eller afhængighed". Når det er sagt, er alle menneskers oplevelse med CBD unik, og det er vigtigt, at du følger dit eget tempo. Der er en lille risiko for mindre bivirkninger som bl.a. træthed, tør mund og døsighed. Det er dog vigtigt at påpege, at disse bivirkninger er sjældne, og at de forsvinder hurtigt igen.
Hvis du i øjeblikket tager medicin mod gastritis og gerne vil prøve med CBD, skal du først tale med din læge om det. Grunden er, at CBD kan påvirke, hvordan kroppen behandler nogle typer af receptpligtigt medicin. Det påvirker højst sandsynligt ikke din gastritismedicin, men det er vigtigt at tale med din læge om det, så du får den helt rigtige rådgivning.
Hvis ovenstående ikke er relevant for dig, er den gode nyhed, at CBD ikke er giftig, ikke gør dig høj og er sikker til daglig brug. Da de fleste symptomer på gastritis er kroniske, kan CBD vise sig at være en stor hjælp til håndtering af denne hæmmende tilstand.
[1] Gyires, K., & Zádori, Z. S. (2016). Role of Cannabinoids in Gastrointestinal Mucosal Defense and Inflammation. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5333598/ [Kilde]
[2] Parker, L. A., Rock, E. M., & Limebeer, C. L. (2016). Regulation of nausea and vomiting by cannabinoids. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3165951/ [Kilde]
[3] Yarar, E. (2021). Role and Function of Endocannabinoid System in Major Depressive Disease. Karger. https://www.karger.com/Article/FullText/511979 [Kilde]
[4] World Health Organization. (2018). CANNABIDIOL (CBD). World Health Organization. https://www.openaccessgovernment.org/who-perspective-on-cannabidiol/80838 [Kilde]
[1] Gyires, K., & Zádori, Z. S. (2016). Role of Cannabinoids in Gastrointestinal Mucosal Defense and Inflammation. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5333598/ [Kilde]
[2] Parker, L. A., Rock, E. M., & Limebeer, C. L. (2016). Regulation of nausea and vomiting by cannabinoids. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3165951/ [Kilde]
[3] Yarar, E. (2021). Role and Function of Endocannabinoid System in Major Depressive Disease. Karger. https://www.karger.com/Article/FullText/511979 [Kilde]
[4] World Health Organization. (2018). CANNABIDIOL (CBD). World Health Organization. https://www.openaccessgovernment.org/who-perspective-on-cannabidiol/80838 [Kilde]