Author: Luke Sholl
About the author
A picture of Luke Sholl
Luke er en etableret journalist med over 10 års erfaring indenfor CBD og cannabinoider. Han arbejder som hovedskribent for Cibdol og andre cannabinoid-publikationer, og han er dedikeret til at præsentere faktuelt, evidensbaseret indhold. Lukes fascination af CBD strækker sig også til fitness, ernæring og sygdomsforebyggelse.
Read more.

Sådan påvirker stress dit helbred

stress

Vi oplever alle stress dagligt, uanset om det skyldes arbejde, familieforpligtelser, parforhold eller en kombination af det hele. Selvom det er normalt, at vi oplever en vis grad af stress, og at det endda er en fordel for os mennesker, kan kronisk (længerevarende) stress på mange måder sætte sine spor på helbredet.

Læs videre og lær mere om, hvordan stress påvirker vores psykiske og fysiske helbred, og hvordan du kan bruge denne sammenhæng til din fordel.

Sådan påvirker stress dit psykiske helbred

I det moderne samfund er vores psykiske helbred vigtigt. Det beskriver en persons psykologiske, sociale og følelsesmæssige velvære, og når du arbejder på at opretholde et godt psykisk helbred, kan det hjælpe det dig med at holde fokus, mindske risiko for sygdomme og holde dig på toppen. Stress er dog en faktor, som i høj grad påvirker vores psykiske velvære.

Selvom det muligvis kan gøre, at vi føler os nedtrykte i et par dage, er akut stress faktisk en god ting for vores krop og en helt naturlig reaktion på vanskelige eller ubehagelige situationer. Men hvis det udvikler sig til kronisk stress, har det desværre en meget negativ indvirkningen på vores psykiske helbred.

Sådan påvirker stress hjernen

For at forstå, hvordan stress påvirker hjernen, skal vi først et smut tilbage i tiden og besøge vores forhistoriske forfædre. Når de stod ansigt til ansigt med en sabeltiger, havde disse tidlige mennesker to muligheder: At tage kampen op eller løbe for livet. Selvom vi måske godt ved, hvilken mulighed vi ville vælge, udløser begge valgmuligheder en biologisk kædereaktion i hjernen.

Når vi befinder os i en presset situation, bliver hjernen til en myretue af aktivitet. Amygdala (Det område i hjernen, hvor følelser opstår) sender et hastesignal til hypotalamus (hjernens kommandocentral), og derfra koordinerer de to vores stressrespons. I de fleste tilfælde øges kroppens adrenalin- norapinefrin- og kortisolniveauer - vores krops primære stresshormon - som så får puls og blodtryk til at stige og forbedrer vores fokus.

Heldigvis skal vi ikke længere kæmpe mod sabeltigre, men vores krop reagerer stadig på stressende situationer på samme måde. Selvom denne serie af biologiske reaktioner kan være gavnlig på kort sigt, kan en ophobning af stresshormoner skade vores psykiske velvære og påvirke funktioner som:

• Social kontaktevne
• Dannelse af nye hjerneceller
• Hukommelses- og indlæringsevne
• Tankeproces

Er stress og psykiske lidelser forbundet?

På grund af den bredde vifte af symptomer, som stress kan forårsage, er kroniske tilfælde ofte forbundet med psykiske lidelser. Det betyder ikke, at stress med sikkerhed fører til psykiske lidelser, men risikoen for at udvikle angst eller depression er især høj i alvorlige tilfælde af stress.

Psykiske lidelser har også en negative indvirkning på stressniveauet. Det er meget almindeligt, at psykiske lidelser udløser stress, især hvis lidelsen påvirker evnen til at arbejde eller opretholde sunde relationer. Desværre er der ofte en sammenhæng mellem stress og en psykisk lidelse, da de begge påvirker intensiteten af hinanden.

Du kan dog bruge denne symbiotiske natur til din fordel. Ved at håndtere kronisk stress kan du forbedre nogle psykiske lidelser, på samme måde som behandling af en psykisk lidelse kan reducere dit stressniveau.

Sådan påvirker stress dit fysiske helbred

Selvom påvirkningen af stress kan starte i hjernen, tager det ikke lang tid, før effekterne begynder at sætte sine spor på vores fysiske helbred. Det kan resultere i alle former for vedvarende symptomer som bl.a.:

• Åndedrætsbesvær
• Svimmelhed
• Nedsat libido
• Brystsmerter
• Træthed

Personer, der lider af stress, vil lynhurtigt kunne nikke genkende til mange af disse symptomer. Men det er ikke kun på vores fysiske ydre, at stress viser sig. Internt kæmper vores krop med at genoprette balancen. Den kemiske tumult forårsaget af kronisk stress påvirker også mange vigtige biologiske systemer som bl.a. vores fordøjelses-, immun- og nervesystem.

Problemer med fordøjelsessystemet

Stress kan påvirke mave-tarmsystemet markant. Syreophobning i maven, kvalme, diarré, forstoppelse, spiserørskramper er alle symptomer, der kan skyldes kronisk stress - stress, der ikke fortager sig. Hvis du allerede har en af disse lidelser i forvejen som fx irritabel tyktarm (IBS) eller mavesår, kan alvorlige tilfælde af stress forværre disse lidelser yderligere.

Kardiovaskulære problemer

En rapport[1] offentliggjort i Nature Reviews Cardiology undersøgte den direkte sammenhæng mellem psykologisk stress og hjerte-kar-sygdomme ved hjælp af flere videnskabelige kilder. Hovedpunkter fra undersøgelsen inkluderede: "Psykologisk stress bidrager til hjerte-kar-sygdomme på flere stadier" og "Kronisk stress på arbejdspladsen og i privatlivet er forbundet med en 40-50% stigning i forekomsten af forkalkning af kranspulsåren".

Svækkelse af immunforsvaret

Kronisk stress svækker vores immunforsvars evne til at fungere optimalt. En rapport offentliggjort af University of Kentucky[2] konkluderede, at "...forskning i påvirkning af stress hos patienter med inflammation viser, at stresseksponering kan øge sandsynligheden for forekomst af sygdomme".

Kønsforskelle i stressrespons

Stress kan når som helst ramme os alle, uanset køn. Det kan dog ikke benægtes, at der er hormonelle forskelle hos mænd og kvinder. Som vi nævnte tidligere, spiller kortisols og epinefrin fundamentale roller for vores stressrespons, men der findes også et andet hormon som spiller ind: oxytocin.

Oxytocin er et vigtigt hormon, da dets primære funktion er at lindre virkningen af andre stresshormoner og hjælpe os med at slappe af. Kvinder producerer større mængder oxytocin end mænd, og det betyder, at kvinder er mere tilbøjelige til at tage hånd om og række ud til andre, når de er stressede. Mænd har derimod en stærkere kamp- eller flugtrespons.

Desværre er stress en utrolig sofistikeret reaktion[3], og det er stort set umuligt at beregne respons udelukkende baseret på køn. Men selvom vores umiddelbare stressrespons kan være forskellig på grund af hormonniveauer, bør vi ikke lade det stoppe os fra at praktisere effektiv stresshåndtering.

Kan CBD hjælpe i kampen mod stress?

Der kan ikke benægtes, at stress har en stor indvirkning på både det fysiske og psykiske helbred. Når det kombineres med forskellene i stressrespons i henhold til køn samt forskellige samfundsøkonomiske faktorer, er det ikke så underligt, at stresshåndtering ofte virker overvældende! Forskere leder konstant efter nye måder at tackle stress på, og det gælder bl.a. også brug af kosttilskud som CBD.

Undersøgelser tyder på[4], at CBD kan hjælpe på vores krops medfødte stræben efter balance - noget, der kun bliver større, jo mere stressede vi føler os. Når kroppen opnår balance nulstilles hormonniveauer, og det reducerer virkningen af neurokemikalier som kortisol.

Der er dog stadig meget mere at lære om sammenhængen mellem CBD og stress. Det gælder bl.a. spørgsmål relateret til dosering, de bedste anvendelsesmetoder og effektiviteten af fuldspektret ekstrakter versus isolater. CBD's giftfrie natur gør dog stoffet til en glimrende tilføjelse til en etableret stresshåndteringsrutine.

Hvis du er interesseret i at føje CBD til dit daglige rutine, kan du besøge Cibdol-shoppen og se vores komplette udvalg af CBD-olier, -kapsler, -cremer og meget mere. Hvis du leder efter tips til stresshåndtering og mere information om almindelige stresssymptomer, kan du søge i vores CBD-encyklopædi og finde alt, hvad du har brug for at vide.

Kilder

[1] Steptoe, A., & Kivimäki, M. (2012). Stress and cardiovascular disease. Nature Reviews Cardiology. https://www.nature.com/articles/nrcardio.2012.45 [Kilde]

[2] Morey, J. N., Boggero, I. A., & Scott, A. B. (2016). Current Directions in Stress and Human Immune Function. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4465119/ [Kilde]

[3] Verma, R., Singh Balhara, Y. P., & Gupta, C. S. (2011). Gender differences in stress response: Role of developmental and biological determinants. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3425245/ [Kilde]

[4] Ferro, M., Escalante, P., & Graubard, A. (2020). THE ROLE OF CANNABIDIOL IN THE INFLAMMATORY PROCESS AND ITS PROPERTIES AS AN ALTERNATIVE THERAPY. Innovare Journal of Medical Sciences. Published. https://innovareacademics.in/journals/index.php/ijms/article/view/39501/23812 [Kilde]

Kilder

[1] Steptoe, A., & Kivimäki, M. (2012). Stress and cardiovascular disease. Nature Reviews Cardiology. https://www.nature.com/articles/nrcardio.2012.45 [Kilde]

[2] Morey, J. N., Boggero, I. A., & Scott, A. B. (2016). Current Directions in Stress and Human Immune Function. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4465119/ [Kilde]

[3] Verma, R., Singh Balhara, Y. P., & Gupta, C. S. (2011). Gender differences in stress response: Role of developmental and biological determinants. NCBI. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3425245/ [Kilde]

[4] Ferro, M., Escalante, P., & Graubard, A. (2020). THE ROLE OF CANNABIDIOL IN THE INFLAMMATORY PROCESS AND ITS PROPERTIES AS AN ALTERNATIVE THERAPY. Innovare Journal of Medical Sciences. Published. https://innovareacademics.in/journals/index.php/ijms/article/view/39501/23812 [Kilde]

Produktfinder