Hvad er klinisk endocannabinoid-mangel?

Vores forståelse af det endocannabinoide system (ECS) er vokset betydeligt i de senere år. På trods af løbende forskning i dets regulerende rolle og mulige interaktioner med cannabinoider, er der et fænomen, som stadig er ubesvaret. Læs videre for at finde ud af, hvordan en mangel på endocannabinoider menes at være en underliggende faktor i flere invaliderende sygdomme.

Det endocannabinoide systems rolle

Det endocannabinoide system er en række receptorer, kemiske forbindelser og metaboliske enzymer, der hjælper med at holde vores biologiske systemer i balance. Denne tilstand af homeostase opstår, når kroppen og alle dens funktioner fungerer på deres optimale niveau. Men det endocannabinoide system er ikke i stand til at forbedre vores krops optimale tilstand ud over dens naturlige grænser - for at gøre det har det brug for supplerende input. Det er her, cannabinoiderne kommer ind i billedet.

De cannabinoider, der findes i Cannabis sativa-arten (og en håndfuld andre planter), er i stand til at binde sig til receptorer, der er forbundet med ECS. Når de gør det, er en bred vifte af biologiske effekter mulige. Sammen kan de endocannabinoider, vi producerer internt, og de cannabinoider, vi indtager eksternt, bruges synergistisk til at booste vores ECS's evner.

Undersøgelser har vist, at tilstrækkelige niveauer af endocannabinoider er nødvendige for at opretholde ECS's regulerende evner, så hvad sker der, hvis disse niveauer får et dyk? Det er det samme spørgsmål, som Dr. Ethan Russo, en førende forsker i ECS, forsøgte at finde ud af.

Hvad er klinisk endocannabinoid-mangel?

I 2004 beskrev Dr. Russo et fænomen, som han mente kunne være en medvirkende faktor til migræne, fibromyalgi, irritabel tyktarm og andre behandlingsresistente tilstande. Klinisk endocannabinoid-mangel (CECD) menes at opstå, når endocannabinoiderne falder til under deres normale niveau, hvilket får os til at lide af sygdomme - sygdomme, som normalt ville blive holdt i skak af ECS's regulerende kraft.

Dr. Russo foreslog, at der i flere af de ovennævnte tilstande var ligheder i de mekanismer, der forårsagede deres opståen. En observeret lighed var en mangel på anandamid, et vigtigt endocannabinoid, der spiller en rolle i smertehåndtering, nydelse og appetitregulering. På det tidspunkt blev undersøgelsen mødt med en betydelig grad af skepsis, fordi vores forståelse af det endocannabinoide system stadig var i sin vorden.

De potentielle konsekvenser af CBD og klinisk endocannabinoid-mangel

Hvis Dr. Russos teorier bliver endegyldigt bevist at være korrekte, bliver vigtigheden af tilskud med cannabinoider altafgørende i behandlingen af de tilstande, der er forbundet med CECD. CBD ville uundgåeligt være en frontløber for dem, der er diagnosticeret med klinisk endocannabinoid-mangel på grund af dets interaktioner med det endocannabinoide system.

I en undersøgelse fra 2012 viste det sig, at CBD hæmmer produktionen af FAAH-enzymet. Denne interaktion er vigtig på grund af den effekt, FAAH har på anandamid. Fedtsyreamidhydrolase er ansvarlig for at nedbryde anandamid og forhindre endocannabinoiden i at opretholde sin effekt. Hvis vi tænker tilbage på en af de underliggende mekanismer, der er forbundet med CECD, var anandamid en nøglespiller. Derfor kan CBD's evne til at hæmme FAAH-produktionen og tilskynde til højere niveauer af anandamid vise sig at være afgørende for at forbedre CECD.

Støtten til CECD vokser

Det eneste problem med de potentielle interaktioner mellem CBD og CECD er netop, at de kun er "potentielle". Fænomenet klinisk endocannabinoid-mangel er endnu ikke blevet endeligt bevist, og enhver sammenhæng mellem cannabinoider og behandlinger er kun en mistanke på nuværende tidspunkt. Siden den første udforskning af konceptet har Dr. Russo udgivet endnuen artikel med yderligere undersøgelser til støtte for sine påstande.

Gennemgangen fremhæver igen ligheder mellem mekanismerne bag migræne, fibromyalgi og IBS. Men ud over at sammenligne undersøgelser, som alle har forskellige variabler, er der ingen enkelt undersøgelse, der har til formål at identificere CECD. Selvom virkningen af klinisk endocannabinoid-mangel kun er mistænkt på nuværende tidspunkt, er konsekvenserne, hvis de bliver bevist, betydelige. Det er grunden til, at Dr. Russo fortsætter med at udforske konceptet og styrke sine teorier.