Alt hvad du behøver at vide om anandamid

Hvad er anandamid?

Oprindeligt hed det arachidonylethanolamid, men anandamid (AEA) blev omdøbt efter "Ananda", et indisk ord for "glæde, lyksalighed eller lykke". Alene i den indledende sætning er der en masse information at tage ind. Men anandamid er en stærk allieret, så lad os spole tilbage til det grundlæggende princip i det endocannabinoide system. Det vil hjælpe os med at forstå, hvorfor dette "lyksalighedsmolekyle" er så vigtigt.

Vores endocannabinoide system (ECS) er et stort netværk af CB1- og CB2-receptorer. Disse receptorer er utroligt sofistikerede af to grunde. For det første er de placeret overalt i kroppen, og for det andet udløses de af tilstedeværelsen af kemiske forbindelser kaldet cannabinoider. Når disse receptorer aktiveres, fremkalder de en række biologiske reaktioner. Forskerne mener, at ved at dokumentere disse interaktioner grundigt, kan vi måske bruge cannabinoiderne til stor gavn.

Det lyder alt sammen meget godt, men du undrer dig måske over, hvorfor vores krop reagerer på tilstedeværelsen af cannabinoider. Selvom de findes i flere plantearter, er de trods alt overvejende indeholdt i cannabis. Hvorfor skulle menneskekroppen have udviklet et system, der udløses af cannabis?

Det samme spørgsmål undrede forskerne, især da cannabinoidreceptorerne først blev opdaget i 1980'erne.

Forskere opdagede det biologiske system, før de fandt udløseren

Efter opdagelsen troede forskerne, at tilstedeværelsen af THC udløste cannabinoidreceptorer. THC er den psykoaktive forbindelse, der findes i cannabis. Det var først flere år senere, at man opdagede en internt produceret kemisk forbindelse kaldet anandamid. Pludselig gav ECS mening. Det var der for at reagere på kemikalier, som vores krop producerede internt. Grunden til, at forskerne først antog, at receptorerne reagerede på tilstedeværelsen af THC, er, at tetrahydrocannabinol (THC) og anandamid (AEA) deler ligheder på et molekylært niveau.

Anandamid, der betragtes som et endocannabinoid, har vist sig at have flere virkninger. Det så ud til at fremkalde en tilstand af lykke, hvilket gav det den passende titel lyksalighedsmolekyle. Forskere bemærkede også, at det så ud til at være forbundet med hukommelse, motivation, tankeproces, smerte, appetit og fertilitet.

Anandamid har også evnen til at fremme neurogenese, en betegnelse for udviklingen af nye nerveceller. På den måde udviser det "angstdæmpende og antidepressiv-lignende effekter". Med de mange fordele, som anandamider har, er der en ulempe ved den kemiske forbindelse. Da det produceres naturligt, nedbrydes det utroligt hurtigt af kroppen.

Hvad kan du gøre for at øge kroppens produktion af anandamid naturligt?

Ananadimes hurtige exit fra kroppen er grunden til, at vi ikke forbliver i en permanent tilstand af lyksalighed. Alt er dog ikke tabt. Der er flere måder, hvorpå vi naturligt kan øge vores anandamidniveauer.

Kost

Den bedste nyhed? Du har nu en undskyldning for at forkæle dig selv med chokolade. Ved at indeholde stoffet theobromin, menes chokolade at få hjernen til at producere mere anandamid. Theobromin kan også bremse nedbrydningen af anandamider, hvilket giver fordele på flere fronter. For at få de bedste resultater skal du spise mørk chokolade frem for mælk, jo tættere du kan komme på ren kakao, jo bedre. Det sikrer højere koncentrationer af teobromin og potente flavonoider.

Hvis du ikke er fan af chokolade, er den næstbedste erstatning trøfler. Ikke den magiske slags, men den sorte svamp, der vokser i jorden. Sorte trøfler bruges af prestigefyldte kokke over hele verden og er en meget eftertragtet delikatesse. Hvis du har råd til dem, indeholder trøfler en overflod af anandamid. Heldigvis findes der billigere alternativer. Te, persille og selleri kan også være med til at øge produktionen af anandamid.

Træning

Løb er ikke bare en god måde at komme i form og tabe sig på. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Experimental Biology viste, at motion fremmer produktionen af endocannabinoider. Efter blot 30 minutters løb oplevede både mennesker og hunde en stigning i AEA-niveauet. Gåture viste sig desværre ikke at være lige så effektive. For at få det største udbytte skal du fokusere på aerobe aktiviteter og få dit hjerte til at pumpe.