Hvad er alle de forskellige typer af cannabinoider?

Under en samtale eller en kort internetsøgning om cannabis er det sandsynligt, at to cannabinoider vil blive nævnt: THC og CBD. Begge disse forbindelser er kendt for deres mange sundhedsmæssige fordele og potentiale til at behandle en lang række tilstande. THC er også ansvarlig for den psykoaktive rus, der opstår, når man ryger marihuana, hvilket gør det ekstremt populært blandt fritidsbrugere. CBD er blevet berømt som et ikke-psykoaktivt element i cannabisplanten og er lovligt i mange lande, hvor THC ikke er det.

DER ER MERE I CANNABIS END CBD OG THC

På trods af disse to stoffers popularitet har cannabisforskningen i de sidste par årtier taget fart. Hundredvis af forbindelser er blevet isoleret fra cannabisplanten, og mindst 113 af disse er cannabinoider, der tilhører den samme molekylære familie som THC og CBD. Mange af disse er blevet undersøgt i et vist omfang, og 70 af dem er blevet velbeskrevet. Men at afsløre deres sande potentiale afhænger af fremtidige dybdegående studier og analyser.

Cannabinoider findes i en tyktflydende harpiks, der produceres af små svampeformede kirtler, der findes på blomster og blade af cannabis-/hamp-planter, kendt som trichomer. Disse små kemiske fabrikker er også ansvarlige for de aromatiske molekyler, der giver cannabis dens unikke og forskelligartede aromaer, kendt som terpener.

HVAD ER EN CANNABINOID EGENTLIG?

Cannabinoider er unikke for cannabis og findes ingen andre steder i naturen, hvilket gør planten endnu mere unik.

Nogle af disse forbindelser findes i rå cannabis i deres sure form. THC findes som THCA, og CBD findes som CBDA. Når der tilføres varme, gennemgår disse molekyler en kemisk reaktion, hvor en carboxylgruppe fjernes, hvilket resulterer i dannelsen af THC og CBD. Denne proces er kendt som decarboxylering.

VARIERENDE EFFEKTER

Cannabinoider har en række forskellige virkninger, og nogle virker fysiologisk helt anderledes end andre. To fælles temaer blandt de fleste cannabinoider er deres medicinske potentiale, og hvordan de interagerer med kroppen. De fleste cannabinoider ser ud til at aktivere receptorer i kroppens endocannabinoide system. De opnår denne virkningsmekanisme på grund af deres strukturelle ligheder med cannabinoider, der produceres af kroppen, kendt som endocannabinoider.

Dette system består primært af CB1- og CB2-receptorer, som findes overalt i kroppen på celler i nervesystemet og immunsystemet.

CANNABIDIOL (CBD)

CBD er det vigtigste ikke-psykoaktive cannabinoid, der findes i cannabis- og hampederivater. Cannabinoiden findes i varierende mængder i cannabisstammer, der er avlet til rekreative og medicinske formål, og kommer også fra industriel lav-THC-hamp. CBD har vundet massiv udbredelse inden for medicin/sundhed og velvære på grund af dets terapeutiske fordele og medicinske potentiale, som i stigende grad er blevet dokumenteret i den videnskabelige litteratur.

CBD har vist sig at have en angstdæmpende effekt, muligvis fordi det virker på de limbiske og paralimbiske regioner i hjernen. Forbindelsen har også vist antiinflammatoriske, antioxidante og immunmodulerende virkninger. Forskning har også identificeret antiepileptiske/antikonvulsive virkninger, som er blevet rapporteret i stort antal i berømte anekdotiske beretninger. CBD udviser også antitumoraktivitet in vitro.

Den nylige stigning i populariteten omkring denne cannabinoid har fået avlerne til at udvikle sorter med et meget højere indhold af CBD og et lavere indhold af THC. Nogle af de højest tilgængelige CBD-sorter har et 1:1-forhold mellem CBD og THC, er meget mindre psykoaktive og bruges ofte til at lave ekstrakter til medicinsk brug. Ikke-psykoaktiv CBD bliver nu endda givet til kæledyr som en sikker måde at øge deres daglige sundhed og velvære på.

CBDA

CBDA er den sure forløber for CBD, som findes i rå og forarbejdet plantemateriale før decarboxyleringsprocessen. CBDA var den første cannabinoidsyre, der blev isoleret, og den blev først beskrevet i 1955. Der mangler undersøgelser af CBDA's fuldstændige virkning, og den rene forbindelse er sjældent blevet analyseret for sine fysiologiske virkninger.

CBDA har vist sig at udvise antimikrobiel aktivitet. I en undersøgelse af bestanddelene i hampefrøolie viste det sig, at ekstrakter, der indeholdt højere niveauer af CBDA, havde mere potente antimikrobielle effekter. Det er dog kendt, at hampefrø ikke indeholder cannabinoider, og derfor anses indholdet af cannabinoider i dette tilfælde for at være et resultat af forurening.

CBDA har også vist sig at have antiinflammatoriske og antiproliferative virkninger.

CANNABINOL(CBN)

CBN har spillet en afgørende rolle i udviklingen af cannabisvidenskaben, da det var det første cannabinoid, der blev isoleret fra cannabisplanten. Denne opdagelse fandt sted tilbage i 1940. Det er interessant, at CBN ikke dannes via cannabisplantens metaboliske proces. I stedet dannes cannabinoiden på grund af nedbrydningen af THC, der sker under tørring, opbevaring og opvarmning. CBN er svagt psykoaktivt, men det kan spille en rolle i de virkninger, man føler efter at have indtaget cannabis. CBN interagerer sandsynligvis med virkningerne af THC og kan faktisk mediere dets virkninger.

Bortset fra dets minimale psykoaktive egenskaber har CBN vist sig at have flere kvaliteter, der giver det et medicinsk potentiale på linje med praktisk talt alle undersøgte cannabinoider. CBN udviser betydelige antikonvulsive virkninger, hvilket gør det til en kandidat til undersøgelse, når det kommer til anfalds- og epilepsibehandling.

CBN har også beroligende virkninger, har evnen til at sænke hjertefrekvensen uden at påvirke koronar blodgennemstrømning, hæmmer blodpladeaggregering og mindsker tarmmotiliteten.

CANNABIGEROL (CBG)

CBG er et af de vigtigste cannabinoider, der findes i cannabisplanten, og vi kan takke det for eksistensen af mange af de cannabinoider, vi kender og bruger. CBG er faktisk forstadiet til mange andre cannabinoider og omdannes via enzymatisk aktivitet til THC, CBD og andre cannabinoider. Det er en af grundene til, at CBG findes i så små mængder i hamp i høstvinduet, da kemiske reaktioner har omdannet molekylet til andre medlemmer af cannabinoidfamilien.

Ud over sine vigtige forløberfunktioner har CBG vist sig at have terapeutisk virkning i sin oprindelige cannabinoidform før omdannelse. CBG har en svag affinitet for CB1-receptorer, som rapporteres at være lig med CBD's.

CBG har vist sig at have både smertestillende og antiinflammatoriske virkninger, hvilket placerer det i samme kategori som CBD som en ikke-psykoaktiv cannabinoid med terapeutisk potentiale. Forskning har også vist, at CBG udviser antitumorfunktioner og hæmmer blodpladeaggregering.

CANNABICHROMENE (CBC)

Der er udført meget lidt forskning i CBC. Cannabinoiden findes dog i betydelige koncentrationer i cannabis i sin sure form, CBCA. CBC har beroligende virkninger og har også vist nogle smertestillende virkninger hos mus. Desuden kan det være med til at øge den smertestillende virkning af THC, når begge cannabinoider bruges sammen.

TETRAHYDROCANNABINOL(DELTA 9THC/DELTA 8THC/THCA/THCV)

THC er en af de mest berømte cannabinoider og er det primære stof, der giver cannabis dets psykoaktive virkninger. THC er genstand for megen kontrovers og debat i mange lande på grund af dets psykoaktive natur, og det forbliver for det meste ulovligt på trods af dets dokumenterede medicinske egenskaber.

THC findes i forskellige former. Før decarboxylering findes THC i sin sure form kendt som THCA. THCA er ikke-psykoaktivt og har vist sig at have medicinske virkninger. Denne cannabinoid-syre har vist neurobeskyttende egenskaber, hvilket gør den til en kandidat til udvikling af lægemidler til behandling af neurodegenerative sygdomme. THCA har også antiinflammatoriske, antiemetiske og antiproliferative virkninger.

THC dannes, når THCA udsættes for tilstrækkelig varme, f.eks. når det ryges. THC, eller delta-9-tetrahydrocannabinol, binder sig til både CB1- og CB2-cannabinoidreceptorer. THC er kendt for at have vedvarende sensoriske, somatiske og kognitive effekter på mennesker.

De psykoaktive virkninger af THC kan være medicinske for nogle brugere, idet forskning viser potentielle angstdæmpende og antidepressive virkninger.

THC er også kendt for at sænke det intraokulære tryk og forbedre blodcirkulationen i øjnene, hvilket giver et terapeutisk potentiale i tilfælde af glaukom. THC udviser også immunmodulerende, antikonvulsiv og antitumoraktivitet. Cannabinoiden er også lovende i forbindelse med irritabel tyktarm og Crohns sygdom.

Delta-8-THC er en positionel isomer af delta-9-THC. Det har lignende fysiologiske virkninger, men er mindre potent, når det kommer til psykoaktivitet. Dette cannabinoid menes at blive produceret på samme måde som CBN, idet det ikke produceres af cannabisplanternes metaboliske processer, men er resultatet af nedbrydningen af delta-9-THC.

Når det testes på mus, forårsager delta-8-THC øget fødeindtagelse, hvilket fører til muligheden for, at det er ansvarligt for "munchies", når cannabis indtages.

THCV, eller tetrahydrocannabivarin, ligner molekylært THC, men har en forkortet sidekæde. Meget tyder på, at THCV binder sig til både CB1- og CB2-receptorer. Selvom forskningen stadig er i sin vorden, har THCV vist medicinsk potentiale og kan hjælpe med at behandle sygdomme som f.eks. epilepsi.